Wiinyt

Mario’s onde tvilling Wario er endnu engang klar med en kæmpeportion skøre indfald i form af små minispil. Denne gang går det udover Nintendo’s Wii konsol, og den dertil hørende Wii remote controller. Spillet gør i ganske få tilfælde også brug af nunchukken, men denne del er isoleret i et kapitel for sig, så det er ikke en nødvendighed for at spille spillene. Mulighederne i Wii remoten lægger op til et langt mere fysisk engageret gameplay, da man ofte vil skulle hoppe rundt som en anden bavian. Men er det sjovt og fungerer det i praksis? - Det ser vi på herunder.

Til at begynde med skal det nævnes, at undertegnede ikke før har stiftet bekendtskab med Wario’s forvirrende univers. Mage til stilforvirring, gakkede indlæg og besynderligt karakterdesign skal man lede længe efter. Og det er ikke negativt ment, overhovedet.

Spillets opbygning

Spillet er bygget op omkring byen Diamond City, hvor Wario tilsyneladende holder til. Han kommer i besiddelse af en magisk sten der bliver kaldt “The Form baton”, som har en besynderlig lighed med Wii remoten. Denne sten befinder sig i et tempel i byen, og skulle efter sigende gøre brugeren i stand til at overkomme alle forhindringer på hans/hendes vej, hvis den ellers bliver brugt rigtigt.

I byen bor Wario’s venner, eller hvad man nu kan kalde dem. Hver især symboliserer de et kapitel i spillet, som indeholder en lille historie, og diverse minispil man skal igennem. Minispillene gør brug af “forms”, som er de forskellige måder Wii remoten kan bruges på. Den kan holdes som et hjul, en kost, over hovedet, ved hoften, foran næsen som en snabel, i knyttet hånd som en håndvægt og mange, mange flere. Igennem spillet bliver man langsomt introduceret for alle disse “forms”, og minispil der gør brug af dem.

Gameplay, multiplayer og holdbarhed

Det leder os videre til det væld af minispil der findes i Smooth Moves. Man bliver helt forpustet, når man kigger på oversigten over spillene, da der vel er et par hundrede forskellige. Efterhånden som man kommer igennem kapitlerne i spillet bliver spillene låst op, så man til enhver tid kan øve sig på sine favoritspil. Hvert spil varer omkring op til 5-6 sekunder alt efter sværhedsgrad, og tilbyder udfordringer som klask fluen, styr bilen, ryst fluerne af bananen(nej, ikke den banan), makulér skinken, spids blyanten, lås døren op, pil en næse, tag telefonen og… pust…. meget, meget, meeeeget mere.

Men er det sjovt? Ja, det er det. Faktisk er det hele så vellavet og gennemført, at man føler man er med i en interaktiv tegnefilm. Og minispillene er så groteskt morsomme og skøre, at man ender med at blive helt fascineret over alt fra lydeffekter og musik til stilistisk design(eller mangel på samme - igen positivt ment).

Vi skal også kigge lidt på spillets længde, multiplayer og generelle holdbarhed. Det er naturligvis muligt at spille flere spillere i Smooth Moves, faktisk helt op til 12 på en gang, men desværre har Nintendo udeladt muligheden for at bruge mere en én enkelt Wii remote. Det betyder at man, mens man er i gang med de hektiske minispil, skal stå og kaste Wii remoten frem og tilbage mellem deltagerne, der for øvrigt ofte, fra spillets side, bliver husket på, at man skal iføre sig controllerens strop, så man ikke uforvarende kommer til at kyle den afsted i kampens hede. Men den tid det tager at få stroppen af, lange remoten videre til næste deltager, som så skal tage stroppen på, er længere tid end minispillene varer. Med andre ord, er det ikke praktisk muligt, hvilket er noget skuffende, da brugen af flere Wii remotes ville have tilladt spillerne systematisk at rotere op til 4 Wii remotes imellem hinanden. Det gør dog ikke spillet mindre sjovt, men det er en rids i lakken på et spil, der ligger op til en ordentlig omgang party gaming.

Spillet er dog også helt enormt sjovt i single player. Alle kapitlerne i spillet kan gennemspilles på omkring 2 en halv time, men på dette tidspunkt vil man stadig kun have set en brøkdel af minispillene. Herefter bliver nogle special features låst op. Her kan kalerometer kapitlet fremhæves, hvor spilleren bliver udfordret til at spille 20 minispil i streg, hvorefter man kan se hvor mange “kalorier” man har forbrændt. Man kan så konkurrere mod sig selv for at slå rekorden i at få flest. Nogle individuelle spil bliver også låst op, som varer noget længere end spillets øvrige minispil.

Det helt enormt store antal minispil, plus ekstra features i form af nogle lidt mere reelle spil, giver Wario-Ware: Smooth Moves en ganske lang levetid. Det er dog en rigtig god idé at være flere om det, da galskaben uden tvivl vil bringe større glæde jo flere man er.

Grafik

Grafikken i Wario er en blanding af retro pixel art fra 80′erne, til mere moderne 3d baserede minispil altsammen bundet sammen af den tegnefilmsagtige stil, der følger Diamond City’s karakterer igennem hele spillet. Det er svært at beskrive, så tag i stedet og kig lidt på de vedlagte screenshots. Fælles for det hele er at det, trods stilforvirringen, giver spillet et helt ekseptionelt feel der bare oser af artistisk overlegenhed. Det er en fryd at mærke konsolhistoriens vingesus, mens man bliver introduceret for minispil bygget på bla. Super Mario, Metroid Prime, Zelda, Nintendogs, Animal Crossing og mange flere. Er man generel Nintendo fan er Smooth Moves en fantastisk undskyldning for at fælde en lille nostalgisk tåre undervejs.

Musik og lyd

Lyden og musikken i Smooth Moves spiller en meget stor rolle. Mens man gennemspiller et kapitel af sammenbundne minispil, så vil musikken gradvist blive hurtigere og hurtigere samtidig med at gameplayet følger trop. Sammen med de velplacerede lydeffekter, der vel nok er de mest alsidige der nogensinde er brugt i et computerspil, bevirker det at man virkelig lever sig ind i udfordringerne.

Konklusion

For at konkludere på ovenstående, så er Wario-Ware: Smooth Moves et meget gennemarbejdet spil med et helt unikt design. Holdbarheden er meget afhængig af hvor ofte man er flere sammen om at spille Wii, men det er også absolut sjovt i single player. Stilen i spillet er helt fantastisk grotesk, og skal opleves før man helt forstår hvad der menes. Spillet anbefales til alle aldre, men trækkes dog en anelse ned af manglen på mulighed for at spille med flere Wii remotes på én gang. Der er ingen tvivl om at Smooth Moves skyder sig selv ind omkring toppen af hitlisten for Wii’en lige for øjeblikket.