Wiinyt

Når først man har sikret sig en Nintendo Wii, går der sikkert ikke lang tid før man begynder at se sig om efter en ekstra Wii remote controller. Maskinen er uden tvivl ideel som multiplayer maskine, hvor man fredag aften kan samles foran skærmen til en omgang Wii fitness. Med konsollen var vi – her i Danmark(blandt andet) - så heldige, at få en lille ekstra gratis godte i form af Wii Sports, men Nintendo stopper ikke deres bundling udskejelser her. Køber man en ekstra Wii remote, kan man købe den sammen med spillet Wii Play for omkring 150 kr. ekstra. Vi kigger her på hvorvidt denne lille mini-spilpakke er de ekstra penge værd eller ej.
Spilpakken består af 9 minispil, der kan spilles af op til 2 spillere på samme tid. Lad os først tage en kort gennemgang, hvorefter der drages en samlet konklusion for hele pakken.

Gameplay

Shooting Range:
Dette er en moderne version af gode gamle Duck Hunt. På skærmen dukker der op til flere målskiver op i form a balloner, dåser, ufo’er og - målskiver! Det er så op til dig at skyde så mange som muligt ved at sigte med wiimoten. Det giver en glimrende introduktion til controllerens pege-egenskaber.

Find Mii:
Søg og du skal finde – hvis du er opmærksom og hurtig nok. I dette spil bliver du sat til at udpege Mii’s ud fra specifikke kriterier. Du bliver præsenteret for en gruppe Mii’s på skærmen. Ud af disse skal du for eksempel finde 2 ens, 3 ens, en der opfører sig anderledes, en der løber hvor de andre går, en der sover og så videre. Meget udfordrende, da runderne bliver sværere og sværere.

Table Tennis:
Det lyder godt, men det er det ikke. Dette spil gør brug af pege-egenskaberne i Wii remoten, og det eneste man skal gøre er, at pege der hvor battet skal være. Det er dog muligt at styre boldens retning, hvis man rammer den skævt.

Pose Mii:
Her skal man matche Mii positurer med Wii remoten. I denne omgang skal man ikke kun pege, men også dreje controlleren for at få succes. På skærmen kommer en Mii frem. Denne Mii står i en bestemt positur, som du så skal matche med din Wii remote markør. Markøren består af en Mii, der skal drejes og flyttes indtil den matcher og du får point. Ganske underholdende og en god introduktion til Wii remotens mulighed for at dreje markøren på skærmen.

Laser Hockey:
Dette kan bedst beskrives som en moderne version af Pong. Ved at pege og dreje Wii remoten kan du “reflektere” bolden tilbage på modstanderens bane halvdel, og score mål. Glimrende idé, og sjovt at spille. Desværre lagger battet en del, hvilket er noget forstyrrende, da der kræves en del præcision.

Billiards:
Umiddelbart lyder billiards som en rigtig god idé. Desværre er dette – ligesom Table Tennins – en drastisk simplificering. Derudover lider det af tekniske problemer når der skal stødes, og man ender ofte med at skyde enten for hårdt, eller alt, alt for blødt. Ser man bort fra det, er det såmænd et ganske sjovt minispil, bare man ikke forventer den store billiard simulator.

Fishing:
Nogen der kan huske de gamle legetøjs magnet fiskestænger, man kunne købe for mange år siden? Dem hvor magnetfiskene er monteret på en bitte karussel og man skal fange dem? Dette er computerversionen; grib fiskestangen, og bevæg den rundt i den lille fiskedam, og lok fiskene til at bide på. Det er forholdsvis svært at styre, men får man først følingen med det, er det faktisk ganske intuitivt, og ikke mindst sjovt.

Charge!:
Vi kender racerløb, vi kender hesteløb, men kender vi koløb? Hvis ikke, gør vi i hvert fald nu. Hold Wii remoten som et rat, og juster “gas”-håndtaget ved at vippe Wii remoten henholdsvis frem- og bagover. Dette spil har uden tvivl den bedste implementering af alle minispillene, og det er uhyre sjovt at se køerne drøne deruda’ for fulde hammer. Der bliver sluppet noget gas ud, det er helt sikkert, og jeg tvivler på der er et ozonlag tilbage i dette spils virtuelle verden. Gi’ den gas! Muh!

Tanks!:
Her kan der med fordel tilkobles en nunchuk, selvom det ikke er en nødvendighed. Via pilene på Wii remoten, eller analog sticket på nunchukken, styrer man en lille tank rundt på skærmen, og skal skyde alle fjendtlige tanks. Via pege-egenskaberne sigter man og skyder de andre tanks. Der er en del både taktik og held involveret i dette spil. Det er ganske sjovt og meget udfordrende.

Grafik og lyd

Jeg vil ikke komme videre ind på grafikken i dette spil, da der ikke er så meget andet at sige, end at det virker som det skal uden at være prangende. Kender man grafikken fra Wii Sports, så ved man hvad man får, da de følger præcist samme stil.
Lyden kan sættes i samme bås. Det er begrænset hvad der er, men det fungerer, uden at være hverken prangende eller generende. Lyden i “Charge!” står dog lidt frem, da den bidrager med en god sjat humor når køerne galoperer deruda’. Muh!

Konklusion

Nu kommer så det store spørgsmål: Er Wii Play pengene værd? - Der er ingen tvivl om, at de fleste af spillene i denne pakke, er beregnet på at demonstrere Wii remotens egenskaber, og det er derfor svært at skulle anmelde pakken som ethvert andet spil. I så fald skulle jeg give det en karakter på under middel. Det vil jeg nu ikke gøre, men i stedet fortælle, at det - efter intensiv test i familiens skød - har frembragt alt fra tåre trillende latter, til stærk koncentration. Spiller man 2 spillere, kan man sagtens få lang tid til at gå med at konkurrere om hvem der er bedst. Med prisen i baghovedet, vil jeg gerne anbefale Wii Play pakken, hvis du alligevel skal ud og investere i en ekstra Wii remote. Jeg gør opmærksom på, at nedenstående karakterer er sat med prisen i baghovedet(value-for-money). Til sidst vil jeg gerne fremhæve Shooting Range, Find Mii, Fishing, Charge! Og Tanks! som værende de bedre minispil i pakken. Table Tennis og Billiard skuffer, hvis man forventer “the real thing”.