Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Wii Sports

Wii’en er en banebrydende spillekonsol på flere områder, men det sted den viser sig mest anerledes fra de andre konsoller er netop dens unikke bevægelsesfølsomme controllere. Derfor er det heller ikke underligt at det netop er Wii Sports, Nintendo har valgt at sende med Wii konsollen som standard. En af Wii’en andre stærke sider er netop at det er en konsol der er målrettet mod unge, såvel som gamle - et samlingspunkt, noget man kan lave sammen, familien på tværs. Her er Wii Sports også stærkt med.

Wii Sports menuWii Sports består af 5 forskellige spil, Baseball, Bowling, Boksning, Golf og Tennis. Til hver sportsgren er der, ud over det egentlige spil, 3 typer træningsbaner. Det er ikke nogen hemmelighed, at de enkelte spil ikke kan udgøre hele spil indenfor hver genre - spillet er pakket med konsollen for at vise Wii’ens muligheder.

Ud over at udfordre sig selv i de enkelte sportsgrene og spille mod computeren, er det et sikkert party-hit. Du kan i alle 5 sportsgrene spille mere end én person - faktisk kan du i både bowling og golf spille op til 4 spillere med bare én wiimote. Baseball og tennis kan spilles multiplayer med 2 til 4 wiimotes, mens boksning kan spilles af 2 personer, hvis du har 2 wiimotes og 2 nunchuks til rådighed.

Wii Sports tennusHvis jeg skulle vurdere i hvilken rækkefølge jeg synes spillene er sjovest, vil det helt klart være således (in mente at jeg er lidt et party-spil menneske):

  1. Bowling
    Et klart hit, når vennerne eller familien skal samles om et spil sammen. Alle kan være med, uanset alder og kendskab til Wii eller andre konsoller.
  2. Tennis
    Tennis er næsten det mest aktive spil i Wii Sports - det er svært ikke at bruge hele kroppen når bolden skal placeres godt på modstanderens banehalvdel.
  3. Golf
    Dette er nok det spil i Wii Sports der har mest dybde - med 9 forskellige huller, fordelt på 3 sværhedsgrader, er der nok at vælge imellem. Også den faktor, at man kan spille spillet 4 personer med bare én wiimote, tæller godt op. Ligesom bowling, et godt party-spil!
  4. Boksning
    Boksning er det mest aktive spil i Wii Sports - det er indiskutabelt. Som det eneste spil i Wii Sports skal du her bruge både din wiimote, og din nunchuk - og aktivt skal du svinge dig fra side til side, beskytte dig, samt placere dine slag perfekt på modstanderen.
  5. Baseball
    I baseball spillet skal du både kaste og slå - det hele fungere meget simpelt. Kastedelen er det primært hastigheden du bevæger wiimoten på, der afgør resultatet i spillet. I slå-delen skal du bevæge din wiimote, som var det et baseballbat - og ellers slå bolden så langt ud du kan.

Desuden gør Wii Sports god brug af de Mii’s du har lavet. Ud over, at den spiller du bruger i de enkelte sportsgrene er en Mii, er tilskuerne også Mii’s du har lavet, hvilket giver en god ekstra stemning til spillet.

Wii Sports bowlingEn ting der ville være en åbenlys forbedring til spillet, er mulighed for multiplayer over internettet. Hvis du har trådløst netværk i hjemmet, er det nemt af få Wii’en på internettet vha. dens indbyggede Wifi, og da Wii Sports er pakket sammen med konsollen, for at vise konsollens muligheder, synes jeg det er lidt underligt at netværksspil ikke er en del af spillets formål.

Jeg vil slutte af med at sige, at Wii Sports er et godt party spil - i bund og grund en god måde at lære sin wiimote at kende på, og samtidig sjovt at udfordre både sig selv, og sine venner.

Skriv en kommentar

  1. 1Den 17. Januar, 2007 kl. 23:00 skrev linkenski:

    GBA SP

    Hvad er der galt med lyden? ok godt nok lidt MIDI over Golf når bolden er tæt ved mål men ellers er det jo bare wii motens GBA lyd

  2. 2Den 13. September, 2007 kl. 14:25 skrev Stines Blog » Blogarkiv » Fødselsdag:

    [...] I aften har Kasper dog andre planer, så jeg skal være alene hjemme. Jeg skal lige have pakket til weekendens planer og så skal Wii’en tilkobles og leges med. Den er virkelig ikke ret stor, selve konsollen svarer til et cd-romdrev til en stationær computer, så selvom vi er ved at have mange ledninger koblet til tv’et skulle der være plads. Der fulgte et sports-spil med i kassen, og jeg erindrer, at det var skægt at bowle. Jeg har prøvet det en enkelt gang ude ved Henrik og Maiken, men da jeg vandt blev jeg ikke så populær [...]

  3. 3Den 29. December, 2007 kl. 11:04 skrev Hejdi Alstrøm:

    Det er det fedeste jeg længe har prøvet.
    Det overraskede mig at jeg i en lang udstrækning ville kunne bruge wii sports som et trænings program, det bedste syntes jeg er boksning og bowling, min mand syntes at golf og bowling er det bedste, hvis man kunne få et spil der udfordred de enkelte sider inden for en enkel sportsgren tror jeg at spillet ville blive brugt breder også i sportens verden. tak for den fedeste oplevelse

  4. 4Den 29. December, 2007 kl. 11:24 skrev Erroneus:

    Admin

    Jeg bruger boxing som trænings-øvelse, sådan en 30 minutter i højt tempo med det og man sveder som en gris :P

    Som spil kan jeg bedst lige Tennis, det er dog for let at spille imod Wii’en, så ser frem til kommende tennis spil :)

  5. 5Den 30. Oktober, 2008 kl. 20:44 skrev kenn:

    hej, er der nogen der ved hvor man kan købe selve spillet Wii Sports..

  6. 6Den 30. Oktober, 2008 kl. 22:01 skrev Mafiapanda dk:

    GB Pocket

    Lol, det følger med konsollen…

  7. 7Den 30. Oktober, 2008 kl. 22:05 skrev Hejan:

    N64

    Kenn: Det kan du i japan

  8. 8Den 30. Oktober, 2008 kl. 22:08 skrev Mafiapanda dk:

    GB Pocket

    Skal du da bruge 2 spil :P

  9. 9Den 30. Oktober, 2008 kl. 22:49 skrev Erroneus:

    Admin

    Det kunne jo være det var gået i stykker.

    Men nej det kan ikke købes i Europa. Hvis man skal finde det i en PAL udgave som virker i en dansk Wii, skal man finde det brugt. Det kan jo være nogle vil af med det eller måske ikke har en Wii mere, men stadig spillet.

  10. 10Den 12. November, 2008 kl. 17:28 skrev Nicole:

    Kan dette spil købes seperat eller SKAL man købe Wii’en for at få dette spil med??

    Håber nogen kan hjælpe?!

    På forhånd tak..

  11. 11Den 12. November, 2008 kl. 17:40 skrev Nicole:

    Nu kan jeg se at brugeren Kenn siger man kan købe det i Japan, men er der en hjemmeside hvorfra man kan bestille det??

    Jeg er villig til at bestille det hjem fra Japan hvis det er..

  12. 12Den 12. November, 2008 kl. 19:08 skrev Erroneus:

    Admin

    Du skal lige huske at den japanske version ikke kan spilles i en europærisk Wii, ikke uden den er moddet.