Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Dragon Ball Z: Budokai Tenkaichi 2

Det er i dag svært at finde nogen som aldrig har hørt ordet Dragon Ball før, faktisk behøver du ikke engang være en anime fan. Selv om mange anime fans ikke bryder sig om Dragon Ball, kan vi ikke komme uden om, at den er en af de mest kendte, og succesfulde, tegneserier igennem tiden. Den er faktisk så populær i Japan, at dette er det 25ende spil i serien som de har produceret på kun (hold nu fast) 4 år!

Serien startede i sin tid på Playstation, og derefter videre i Budokai serien til PS2. Og nu er Dragon Ball Z: Budokai Tenkaichi 2 udkommet på både PS2 og Wii.

Design

Dragonball Z
Spillet rummer en masse forskellige game modes, så man mister næsten helt overblikket i starten. Du har blandt andet mulighed for at vælge Dragon Adventure som er ”main adventure” i spillet. Dragon Adventure tager udgangspunkt i Dragon Ball Z og Dragon Ball GT serien og magaen, og de ligger utroligt tæt op hinanden. Historien som bliver fortalt i spillet ligger næsten helt parallelt med historien i serien, og det er rigtig godt, i sær hvis du er en Dragon Ball fan. Du kæmper mod de samme bosser, og historien følger utroligt godt med – uden at det virker som om man får alt for meget tekst fyldt i hovedet, for serien er jo alligevel 355 afsnit.

Når man kommer ind i Dragon Adventure bliver du sat ind i historien, og så flyver du ellers rundt som en af vores helte i en slags ”free mode”. Du har så muligheden for at vælge en række forskellige scenarios / “Story Events” som fører dig videre i historien. Disse events bliver vist på et kort man har nede i hjørnet som røde prikker, og andre kampe og events bliver vist som gule prikker. Man har så selv mulighed for at vælge hvad man vil, og det giver en god fornemmelse af frihed.

Udover Dragon Adventure, har man mulighed for at spille Ultimate Battle Z. Det svarer til det normale ”arcade mode” man kender fra Tekken og de andre kamp spil. Altså, du vælger en af de mange karakterer og så skal de besejre en række modstandere. Efter hver bane får du en rank som fortæller hvor godt du har gjort det og hvad der kan forbedres. Ligeledes er der et Dragon Tournament, som giver dig mulighed for at opsætte en turnering, og der er Duelling, hvor du kan spille mod din ven eller en helt regulær kamp mod computeren. Af de lidt anderledes ting, som man sjældent finder i et kamp spil, er der en shop hvor du kan købe items for penge du har optjent ved forskellige kampe. Disse items kan du tage på din yndlings karakter så han evt. får flere livs points eller mere i angreb. Ønsker man lidt mere information omkring Dragon Ball Z findes der et Dragon Library som kan hjælpe dig. Her kan du læse en masse omkring verdenen og karaktererne. Alt i alt en masse forskellige game modes, hvilket er med til at øge holdbarheden enormt.

Gameplay

Det vigtigste i spillet er dog kamp systemet. Virker det? Ja det gør det. Der er i alt 120 karakterer i spillet, og 16 forskellige baner at spille i hvilket i sig selv er imponerende. Efter omkring 15 minutters spil har man delvist lært at styre sin karakter. Det kan virke en smule irriterende i starten at man ikke kan lave alle de onde combos, men når man først lige finder fidusen kan man komme op i nogen enormt heftige kampe, hvor man selv og ens modstander bliver kastet rundt over alt i banen. Alt i banen er stort set muligt at smadre, så hvis man er i luften og slår sin modstander ned i jorden med en enorm kraft, laver han et hul ned i jorden. Rammer man ikke jorden men vandet kæmper man da bare videre der – hvorfor skulle det da også stoppe en? Farten i spillet er enormt hurtig. Jeg har sjældent prøvet et kamp spil som foregår på det niveau, og det er fedt. Man har meget lidt tid at tænke i, og en hel kamp kan let strække sig til 5 minutter – alt efter hvor erfaren man er til at styre sine angreb, og dem skal vi se lidt mere på i styremåden.

Dragonball Z
Styremåden i spillet er genialt lavet, og virker enormt godt. Man benytter sin Nunchuk til at bevæge sig rundt, flyve og lade sit Ki op (sine krafter; jo flere kræfter man har, jo flere forskellige angreb har man adgang til). Henholdsvis A og B knappen på Wiimoten bruger man til sine hoved angreb, og d-padden bliver brugt til kameraet og ”lock on”. Men man finder hurtigt ud af, at man ikke har nok kraft til at besejre sine modstandere med sine normale angreb, så man skal have gang i sine special abilities, og hver karakter har hver sine unikke angreb. Når man har fået ladet nok Ki op, har man mulighed for at udføre sine angreb. Disse angreb bliver udført på forskellige møder fra karakter til karakter, men for at lave den kendte ”Kamahamaha” (Se billedet) med Goku holder man Z og B inde, og hiver nunhucken og Wiimoten tilbage, og skubber dem frem igen – præcis som den ”rigtige” Kamahamaha udføres. Dette er med til at give liv til spillet, og man lever sig nærmest helt ind i det.

Lyd

Lyden i spillet er god, og man har en fornemmelse af de lagt meget vægt på den. Ved hver menu bliver der f.eks. fortalt hvad hver mode går ud på, ligeledes i kampens hede kommer de med smidige bemærkninger, hvilket er med til at give det hele endnu et pift op af i den gode retning. Og hvis man er en fan som ønsker de originale japanske voice over lyde kan man selvfølgelig sætte det på i Options.

Grafik

Dragonball Z
Grafikken i spillet er enorm flot, og passer perfekt til spillet. Der er ikke noget som at fyre en Super Kamahamaha mod sin modstander, ramme ham men også vælte samtlige bygninger, bjerge og hvad der ellers står i vejen. Spillet har et meget flot cell-sharded look som passer perfekt ind i spillet, ligeledes er spillet proppet med motion-blur under kampene når man flyver rundt, og kaster med sin modstander – dette er med til at give endnu mere liv til spillet og fungere helt optimalt. Under kampene ændre ens udseende sig også efter hvor mange slag man har fået så det virker en smule realistisk efter man har stået og tæsket løs på sin modstander i 4 minutter. Modstanderen har nu huller i sit tøj, jord på sig og står og puster for at få vejret.

Holdbarhed og konklusion

Spillet blev også udgivet på PS2, og har ikke andet til forskel end controlsne. Dette er dog også en væsentlig faktor, da det bliver en smule lettere at udføre tricksne, når det bare er et par simple knappe kombinationer man skal udføre på en controller. Det tager som sagt lidt tid at lære at udføre dem på Wii, men når man har lært det er det en fed følelse.

Spillets holdbarhed kan variere. Hvis man er fan af Dragon Ball er dette helt klar sagen, og man vil kunne bruge flere uger på at øve sig med sine yndlings personer så man kan alle deres tricks og får samlet alle items. For en der ikke er fan holder det nok knap så længe, men alligevel er det et solidt og meget gennemført kamp spil til Nintendo Wii. Det er helt sikkert værd at investere i, hvis man savner et kamp spil som har dybde, fart og masser af heftige kampe.

Spillet er venligst udlånt af Gamebits.dk, og kan købes her

Skriv en kommentar

  1. 1Den 15. April, 2007 kl. 14:22 skrev Erroneus:

    Admin

    Nu er jeg ikke så meget til beat-em-up spil, men det virker sq meget interessant alligevel og en gang skal vel være den første :)

  2. 2Den 15. April, 2007 kl. 19:53 skrev elsenator:

    Admin

    Det lyder faktisk ret cool må jeg sige. Meeen, jeg tror nu alligevel jeg venter til Mortal Kombat. Det er lidt mere i min boldgade mht. stilen, selvom jeg rigtig godt kan lide idéen om at smadre bjerge og byer bare fordi man skal tæve en fjende. :D

  3. 3Den 16. April, 2007 kl. 09:02 skrev Master:

    GB Micro

    Jeg citerer fra afsnittet GAMEPLAY:
    “Men man finder hurtigt ud af, at man ikke har nok kræft til at besejrere sine modstandere med sine normale angreb, så man skal have gang i sine special abilities, og hver karakter har hver sine unikke angreb.”

    Har man ikke nok “kræft”? Er det cancer, du mener? Ellers hedder det altså “kraft”.

  4. 4Den 18. April, 2007 kl. 15:09 skrev futt3:

    DSi

    rolig master… det er sq da en skrivefejl… stille og roligt. Ikke noget at gå så højt op i. Det skal nok rettes når han ser det. :=)

  5. 5Den 20. April, 2007 kl. 22:07 skrev saudoo:

    Det lyder super fedt. Vidste slet ikke der var andet end Arcade-mode, så er kun positiv overrasket over dette. :)

    Desuden er jeg jo skabsfan, så kan det meste af historien. Hvis jeg så samtidig kan prøve at spille noget af historien, så er det jo lige før jeg bliver helt ekstatisk. ;D

  6. 6Den 27. April, 2007 kl. 08:43 skrev Bisen:

    DSi

    Spillet er egentlig meget sjovt, selvom jeg ikke er til sådan noget anime/manga-halløj.

  7. 7Den 9. Juli, 2007 kl. 21:14 skrev Stefan:

    DETTE ER DEN FEDESTE HJEMMESIDE NOGENSINDE!!!