Wiinyt

Du er paratrooper Frank Keegan, 82nd Airborne Division. Året er 1943 og du står i et fly over Italien, klar til at springe ned midt i en farlig kampzone. Flyet modtager skud fra jorden, og dig og din division bliver nødt til at skynde sig at springe, for at redde jeres liv - allerede her er du i fuld gang med spillets første udfordring, at styre din faldskærm vha. bevægelser med wiimoten og nunchukken.

Medal of Honor: Vanguard er et krigsspil - ikke et “du er hemmelig agent og skal eliminere en skurk der vil overtage verdensherredømmet”-krigsspil, men et af de rigtige krigsspil. Det er 2. verdenskrig, du er paratrooper på vej til Europa, hvor du skal kastes ned midt i krigszonen - heraf navnet “Vanguard” (oversat: forreste linje/fortrop). Rent historisk var “82nd Infantry Division” den første luftbårne division i den amerikanske hær - blev omdøbt “82nd Airborne Division”. Det var mere eller mindre et eksperiment, ikke lige godt opbakket af alle.

Gameplay

Kender man andre spil i serien Medal of Honor, føler man sig hurtigt hjemme i Vanguard, der selvfølgelig også udspiller sig i Europa under anden verdenskrig. Våbnene virker realistiske, og hvis man zoomer eller lign, skal man bruge selve geværets sigte, istedet for et almindelig kendt grafisk sigtekorn. En sjov feature på Wii’en er, at skal man kaste en håndgranat, skal man først tage sigte, holde B-knappen nede, og derefter lave en kastebevægelse hvor man slipper B-knappen - præcis ligesom Wii bowling, dog med overhåndskast.

Igennem 10 baner, fordelt under 4 hovedmissioner, kommer du til at spille i lande som Italien, Frankrig, Holland og Tyskland. Spillets miljøer er rigtig flotte, og man føler sig hurtigt hjemme i de efterladte og sønderbombede landsbyer, man kender fra filmen Saving Private Ryan eller TV-serien, Band of Brothers. Dog synes jeg at spillet generelt virker for mørkt, hvilket alligevel kun hjælper til at give spillet mere realisme, da det kan være sværere at tage sigte osv.

First person shooters har aldrig været et stort hit på spillekonsoller, men med Wii’en har de en klar fordel - der er et pointing device, wiimoten. Styringen ligger meget naturligt, du bevæger dig med nunchukkens analoge stick, hopper, dukker dig, laver 180-turns og lader gevær/pistol, zoomer ud og ind med specielle geværer vha. bevægelser med nunchukken, mens du med wiimoten sigter, skyder, skifter våben o.lign. Dog er der et stykke endnu, før man virkelig kan nyde godt af FPS’s på sin Wii. Styringen driller tit lidt, nunchukken registrerer af og til bevægelser man ikke laver, at sigte og dreje med wiimoten kræver tilvænning - det er som om at man har et felt midt på skærmen man kan sigte i, og først når man sigter uden for dette felt “drejer kameraet med”.

Multiplayer

Stadig intet online spil - en ting der ellers ville passe rigtig godt til dette spil. Electronic Arts har dog valgt at gøre godt for dette, ved at give mulighed for at spille split-screen i 4 forskellige typer spil: Death match, Capture the flag, Scavenger hunt og King of the hill.

Til de der før har spillet first person shooters, er 3 af multiplayer modes nok ikke noget specielt nyt, men her er alligevel en kort forklaring:

• Death match
  Her gælder det om at dræbe sine modstandere flest mulige gange indenfor et bestemt tidsrum.
• Capture the flag
  Find flaget og få det tilbage til din base, før fjenden.
• Scavenger Hunt
  Der bliver kastet en ting ned med faldskærm - find den og bring den tilbage til din base, før fjenden.
• King of the hill
  Kæmp dig vej og overtag en bestemt base, og hold det så længe som muligt fra dine fjender.

Der er mulighed for at spille op til 4 spillere - det vil dog selvfølgelig kræve at du har 4 wiimotes og 4 nunchuks. På den måde er det også muligt at spille i hold. Ellers synes jeg faktisk at det er et helt OK kompromis på manglende online-del, at splitte skærmen. Det er dog bare en skam, at man altid kan se hvor sine modstandere befinder sig.

Grafik

Miljøerne er virkelig pæne, og man føler sig hurtigt suget ind i spillet - det er dog ikke et grafisk mesterværk, men noget at det bedre man kan forvente sig af en Wii. Selvom det ikke står på bagsiden af spil-boksen, understøtter MoH: Vanguard 480p og widescreen, der gør at alt lige bliver en tand skarpere og dejligere at se på, på en stor fladskærm. Hvis du ejer en fladskærm, er komponentkablet generelt et must, hvis du vil få mere grafisk øjekræs ud af din Wii!

Musik og lyd

Spillet er spækket med gode lydeffekter - bomber, kugler der flyver om ørene på dig, soldater der råber, skrig o.lign. Det er med til at give spillet den ekstra dybde, der gør at Medal of Honor-spillene bare lige er en tand bedre end de fleste andre krigsspil. Ligeledes er soundtracket også fantastisk, og giver spillet en virkelig god stemning.

Konklusion

Medal of Honor: Vanguard er det eneste FPS spil, du skal overveje at købe til din Wii - selvom der skal noget mere til, for virkeligt at imponere, er det helt klart det bedste FPS på markedet i dag. Grafikken kunne blive bedre, styringen kunne forbedres og der kunne tillægges en god online del.

Spillet giver en god fornemmelse af 2. verdenskrig, i hvertfald sådan som vi kender den fra filmens verden. Det gør den gennem gennemførte miljøer, dramatisk musik og en rigtig god storyline. Da spillet tager udgangspunkt i virkelige hændelser og missioner, giver den en ekstra troværdighed, som man tit savner i andre spil.