De fleste kan sikkert huske det gamle stykke legetøj, hvor man via to håndtag skal trille en metal kugle rundt i en labyrint og samtidig undgå de huller der er spredt rundt på brættet. Det var en stor kasse, hvor de to runde håndtag var monteret på to vinkelrette sider, og ved at dreje på håndtagene, kunne man så vippe hele den plade som kuglen triller på omkring X og Z aksen.
Det spil vi skal kigge på i denne anmeldelse minder utroligt meget om det fornævnte stykke legetøj, så man kan passende tale om en modernisering af et meget gammelt koncept. Spillet vi skal kigge på hedder Kororinpa og er, sammen med Super Monkey Ball: Banana Blitz, et af de to spil der indtil videre findes til Wii i denne kugle-vippe-trille kategori. Om der findes et bedre navn til denne undergenre vides ikke, men hvis vores kreative læsere har nogle bud, vil vi meget gerne høre fra jer.
Design
Spillets opbygning er yderst simpel. Der er henholdsvis single player og 2-player mode, og det udvalg af baner man kan spille i 2-player mode er bestemt af hvilke baner man har låst op / gennemført i single player mode. Der er 45 baner ialt, og når de alle er gennemført bliver der låst op for det der bliver kaldt mirror mode, hvor du får mulighed for at gennemspille alle banerne igen, men denne gang i spejlvendt version.
De 45 baner er delt op i 5 forskellige design kategorier, hvor både baner og omgivelser får inspiration af temaerne park, storby om dagen, kageland, legeland og storby om natten. Det virker glimrende at miljøet skifter, og det har også en smule indvirkning på de udfordringer man kommer ud for på banerne. Eksempelvis byder kageland på nogle langbrød, hvor du, med kuglen, skal trille ovenpå brødet, og altså derfor ikke har nogen barrierer. Derudover findes der sakse der blokerer din fremfærd, kanoner der skyder dig videre i banen, bevægelige platforme der kræver god timing plus andet i samme boldgade. På banerne er desuden udlagt en række krystaller som skal indsamles, før man kan gå i mål. Alle disse forhindringer er med til at højne sværhedsgraden, hvilket er tiltrængt, da spillet helt op til omkring bane 15-20 stykker er yderst nemt at gennemføre.
Det bringer os videre til valget af kugle. Efterhånden som man gennemfører banerne, bliver der låst op for et større udvalg af slagsen. De har alle forskellig sværhedsgrad i form af hastighed, tyngde, elasticitet og gnidningsmodstand. Det kan derfor anbefales at vælge en sværere bold, hvis man ønsker større udfordring. Desværre bliver de allersværeste bolde først tilgængelige sent i spillet.
En ting spillet skriger efter, er en bane editor. Efter man har gennemført de 45 baner spillet inkluderer, har du reelt set ikke mere at foretage dig, udover at gennemføre dem spejlvendt, og ellers forsøge at slå de tider du har på hver bane. Dette giver spillet en forholdsvis kort levetid, og det kan derfor undre, at en bane editor er blevet udeladt. Banerne er tydeligvis bygget af segmenter, så det er helt sikkert ikke det tekniske der har stået i vejen.
Heldigvis indeholder spillet mulighed for splitscreen 2-player. Her gælder det om at komme først i mål, og det er virkelig noget der kan sætte koncentrationen i højsædet, når man ikke kun skal holde bolden på banen, men samtidig skal sørge for at være foran sin modstander. En enkelt forkert bevægelse, og kuglen forsvinder i dybet, hvorefter man må starte forfra ved det seneste checkpoint. 2-player delen bringer spillet op på en acceptabel holdbarhed, men samtidig skal det påpeges at spillet ikke indeholder nogen form for online play.
Gameplay
Wiimoten er som skabt til dette spil. Man skal forestille sig, at den bane man spiller på er koblet fast på wiimoten, og følger din mindste bevægelse på X og Z aksen. Det virker eminent godt, og i de baner hvor man skal vende hele banen rundt på siden kan der sagtens snige sig en smule svimmelhed ind, i hvert fald for undertegnedes vedkommende. Alt efter hvordan man vender og drejer banen, vil kuglen så trille lystigt derudad ved hjælp af spillets indbyggede tyngdekraft. I de første baner er der ikke de store problemer, da vejen er bred og for det meste lukket af. I de senere baner bliver det dog noget sværere, og man skal sørge for at holde kontrollen med bolden ved hvert eneste sving, da man ellers risikerer at ryge direkte i dybet. Følelsen af interaktivitet med banen og kuglen via wiimoten kan ikke fremhæves nok. Det virker ganske enkelt perfekt.
Som et lille ekstra tiltag her på Wiinyt.dk, har vi valgt at inkludere video i visse anmeldelser for på den måde at give et bedre indtryk af spillets flow og gameplay. Videoen herunder er derfor optaget af undertegnede, og vi vil naturligvis bestræbe os på at have både wiimote og skærmen inde i billedet på samme tid. Alt for mange sites laver den kæmpefejl kun at vise skærmen eller wiimotens bevægelser hver for sig. Videoen viser en gennemspilning af en bane cirka midt i spillet.
Grafik
Kororinpa nyder godt af den kendte Hudson grafik stil; nuttet, friskt og børnevenligt. På sin vis minder det meget om den stil vi kender fra utallige Nintendo spil, og det virker glimrende. Det er behageligt at se på skovbunden og myrerne der kravler rundt mens man bladrer i menuerne, og stilen i selve banerne er også gennemført. I de forskellige banemiljøer ændrer segmenterne udseende, og baggrunden for banen bliver tilpasset til stilen. Man kunne godt have ønsket lidt flere forskellige miljøer, og rent detaljemæssigt ligger spillet ikke i den høje ende. Men tingene virker fint i samspil og det er behageligt at se på.
Musik og lyd
Efterhånden som man gennemfører banerne i spillet, bliver der låst op for utallige sange, som man så kan vælge imellem ved start af hver bane. Musikken lyder en anelse syntetisk, men det passer perfekt sammen med den grafiske stil, og ofte sidder man og danser lidt med når man har gennemført en bane med success. Lydene er begrænset til forhindringernes lyde, i form af kanonskud og sakse der klipper, og kuglens beklagelser, når den ramler mod mure og bliver svimmel. Det skal lige tilføjes at flere af kuglerne er formet som dyr, og wiimotens højtaler bliver også brugt i dette henseende, når kuglen lander hårdt mod jorden. Alt i alt en glimrende og stilmæssigt velfungerende lydside.
Konklusion
Kororinpa er et godt spil. Faktisk er det et rigtig godt spil. Men kun så længe det varer. Uden medfølgende bane editor og mulighed for online multiplayer, bliver der stukket en kæp i hjulet på denne ellers velfunderede kugle-trille-vippe titel. Det er som om udviklerne har været udsat for tidspres, og derfor har været nødsaget til at skære ned på de muligheder der ellers virker indlysende at integrere.
Spillet er yderst børnevenligt rent stilmæssigt, og hvis ellers balancen og finmotorikken er i orden, kan det spilles af alle.
Havde spillet været en budget-titel, ville karakteren være noget højere, men til fuld pris er der ikke helt nok at komme efter. Forhåbentlig falder prisen inden for overskuelig fremtid, og når det er sket, kan det kun anbefales at stifte bekendtskab med det.
Spillet er venligst udlånt af Gamebits.dk, og kan købes her
1Den 20. April, 2007 kl. 18:12 skrev Spunk:
Det er et rigtigt kanon og hyggeligt spil.. Meeen, det er ALT for kort, jeg ville klart foreslå evt. interesserede at låne det en en ven hvis muligheden byder sig..
2Den 20. April, 2007 kl. 23:21 skrev Erroneus:
Ellers må man gå en 2-3 stykker sammen om at købe det evt, hvis holdbarheden ikke er så lang :)