Gametrailers har travlt på Wii fronten i dag. De tilbyder en ny video fra beat-em-up spillet Mortal Kombat: Armageddon, der på allerfornemste vis demonstrerer hvordan spillets super moves udføres. Det hele ser legende let ud, og undertegnede bliver næsten nervøs for at det bliver lidt for let at udføre de helt svære moves. Der har været tale om at kampene bliver rene super moves kampe, men ved nærmere omtanke er det måske heller ikke en dårlig ting.
Under alle omstændigheder er det rart endelig at få et beat-em-up spil der ikke ender i ren button mashing; et fænomen der ofte bliver brugt af folk der ikke kender spillets moves ud og ind. Teorien er at man, ved at trykke tilfældigt på controllerens knapper, har større chance for at udføre svære moves, end hvis man koncentrerede sig om at finde de rigtige kombinationer.
Undertegnede vil derfor gerne være den første til at forudse fænomenet “wii craze”, der selvfølgelig går ud på at svinge vildt og tilfældigt med wiimote og nunchuk, altimens man klikker på de relevante knapper. Ja ok, navnet skal måske pudses lidt af, men her er i hvert fald et godt eksempel(skru ned for højtalerne før du klikker)…
Vi gør opmærksom på at Mortal Kombat filmen er yderst voldelig og blodig. Se den her.