Da forrige uges poll havde rykket sig en anelse, rykkes denne poll også en bette anelse, og skiftes derfor i dag, hvorefter vi er tilbage i vores vante weekend udskiftning. I denne omgang er det vores bruger Master der har leveret spørgsmålet, der dog er videre defineret af undertegnede. Er du træt af multiplatform spil? Du ved, spil der bliver udviklet til flere platforme på én gang. Ofte kan det betyde lavere kvalitet, men det betyder naturligvis også flere spil til folket generelt. Hvad er din holdning? Stem løs!
Og nu resultatet af sidste poll:

Det er tydeligt at langt de fleste forbigår Weather Channel, formentlig til fordel for dmi.dk eller vejret på TV(eller også kigger man bare ud af vinduet). Weather Channel har ikke ry for at være enormt præcis, da man ofte oplever at den nuværende måling er op til 6 timer gammel. Og hvad skal man bruge temperaturen kl. 13 til, når det er ved at blive aften og solen er på vej til at gå ned.
Det lader dog alligevel til at mange brugere gør brug af kanalen, måske for at tjekke vejret i andre lande?
Nintendo har tidligere nævnt at Weather Channel i fremtiden vil blive brugt i sammenhæng med spil, hvor in-game vejret så skulle være dikteret af vejret udenfor din egen dør. Det er forsøgt før i spillet Black & White til PC, hvor det ikke havde nogen synderlig wow-effekt. Men, det kan da være en sjov lille gimmick. Det bliver først interessant hvis man rent faktisk skal tjekke vejret udenfor for at finde de bedste tidspunkter at spille på. Altså i spil hvor vejret har direkte indflydelse på gameplayet. Der er muligheder i skidtet, det er der ingen tvivl om.
Wiinyt.dk ønsker alle en god uge.
1Den 4. Juni, 2007 kl. 22:02 skrev Erroneus:
Ja det er ikke rigtigt andet end gejl, men det er da meget sødt at vise frem til venner og familie :)