Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Wii overhaler Xbox360 igen…

Ekstrabladet skriver:

Wii har slået Xbox! For første gang siden 1990 må Micosoft se sig slået af Nintendo, når spillegale mennesker verden over skal købe en spillekonsol.

Til trods for at Nintendo Wii har været på markedet i et år mindre end Microsofts Xbox 360, så er der altså allerede nu langet flere Nintendo-konsoller over disken.

Ifølge Financial Times viser en opgørelse, at der på verdensplan er solgt ni millioner Nintendo Wii-konsoller, mens 8,9 millioner har valgt at købe en Xbox 360. På en tredjeplads ligger Playstation, der dog er et godt stykke fra de to øvrige konkurrenter. PlayStation 3 er solgt i 3,7 millioner eksemplarer, viser opgørelsen, der er lavet i slutningen af juli måned.

En del af forklaringen på Nintendo Wiis succes er prisen. Den lille japanske maskine er nemlig billigere end både Xbox’en og Playstation. Derudover sælges Xbox stort set ikke på det asiatiske marked, der domineres af Sony og Nintendo, der begge har hjemmebane i Japan. Derimod har Playstation og Nintendo Wii solgt godt i både Asien, Europa og i USA.

Nu er der måske nogle som tænker: Jamen hvor mange gange skal den da overhale Xbox 360, det har den jo allerede gjort en gang? Og ja det har den gjort en gang hvis man kigger på tallene fra VGChartz, men som det er med sådan nogle salgstal her, så er det svært at få præcise tal. Financial Times mener åbenbart at overhalingen først er sket nu, men vi fejrer da bare en ekstra gang Wii’ens succes så.
Indsendt af: Søren & Tandfeen (Kilde)

Skriv en kommentar

  1. 1Den 22. September, 2007 kl. 18:56 skrev MaC:

    DS

    Godt gået Nintendo! Hvad mere kan man sige? Wii vinder alt i år :D