IGN har fået lov til at se nogle sekvenser fra den reviderede version af Rockstar Games’ Manhunt 2. Denne “nye” version er blevet stemplet med en M-rating(mature rating) i stedet for den tidligere AO-rating(Adults Only). Forskellen på M-rating og AO-rating er, foruden den forøgede vold, at Nintendo ikke tillader AO-ratede spil på deres Wii konsol. Ligeledes vil mange spilforhandlere ikke sætte AO-ratede spil på hylderne, hvilket effektivt fik sat en stopper for spillets udgivelse.
Nu er Rockstar så klar med en revideret version der, som nævnt, er blevet markeret med en M-rating. I IGN’s artikel ser de på forskellene mellem de to versioner. Dette kan de gøre, da de også tidligere har set demoer af spillet fra de samme baner.
Umiddelbart vurderer IGN at spillet har bibeholdt alle sine gameplay elementer. Dog har de ekstraordinært voldelige scener fået lagt en form for censur henover den grafiske vold, så det fremstår udtværet på skærmen. Endvidere er en enkelt scene blevet taget helt ud af spillet. En scene, hvor en hunters ædlere dele bliver revet af med en tang.
Uanset om man er for eller imod spil som Manhunt 2, så er det helt sikkert at Rockstar Games i disse dage får en kæmpe spandfuld gratis PR ud af hele farcen.
Læs hele IGN’s artikel her.