Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Metroid Prime 3: Corruption

Hvis man før har ejet en Nintendo konsol, er det nok sandsynlig man kender eller har spillet Metroid. I 1988 kom det til NES’en og var dengang et platform spil som sjovt nok lignede Megaman.
Spillet blev meget kendt i sin tid for sine 5 slutninger, hvor den store forskel var hvor meget tøj Samus, spillets hovedperson, havde på under slutsekvensen. Da hovedpersonen viste sig at være kvinde og ikke mand, kom der hurtigt meget omtale omkring spillet.
Hvis du aldrig har spillet nogen af Metroid spillene før, så kan vi fortælle, at man spiller en kvindelig bounty hunter som hedder Samus Aran, der kæmper mod rumpirater. Det er ofte sådan at spillets handling går ud på at man bliver kontaktet af den galaktiske federation, som har problemer med rumpirater og man derefter flyver et sted hen for at udrydde dem. Ens robot dragt starter uden diverse specielle våben eller handy upgrades og man skal opgradere den i løbet af spillet.
Spillet starter ved at Samus bliver vækket fra sin cryo-søvn i hendes rumskib af et mareridt, og man ser hende få sin velkendte rustning sat på kroppen. Man skynder sig at flyve til G.F.S.Olympus hvor man får forklaret, at der er nogen organiske supercomputere rundt omkring som er blevet overtaget af rumpirater ved brug af nogen virusser. Her møder man nogle karakterer som man kommer til at se mere til gennem spillet, f.eks. andre bounty hunters som er designet helt anderledes end Samus.

Design

Nu tænker du sikkert: Det lyder præcist ligesom Megaman. Man skal rende rundt og finde opgraderinger til sin robot dragt eller våben så man kan klare fjenderne. På nogen områder kan man også sige at det er rigtigt, for man starter som et stort nul, uden de seje våben eller vilde opgraderinger til sin dragt, men man bliver stærkere jo flere slutbosser man dræber og baner man gennemfører. Men faktisk har Metroid altid været langt mere end bare skyd, skyd, skyd.
Banerne i Metroid har altid været designet således, at der altid er diverse steder man ikke kan komme hen, uden hjælp fra de rigtige opgraderinger. Det vil sige, at man er ret sikker på at man senere skal vende tilbage til samme bane igen. Enten så hader man den form for bane design eller også elsker man det, da man vender tilbage til noget man kan genkende og føler ikke at spillet konstant går mod højre, hvilket må siges at være et positivt element i et (dengang) platform spil.

Metroid Prime 3: Corruption er en First Person Shooter, så man kigger gennem visireret på Samus’ dragt. Man bruger både nunchuck og wiimote til spillet, hvor wiimoten bruges til at sigte og vende sig og nunchucken bruges til at strafe og gå frem og tilbage. I starten kan det være lidt underligt at styre Samus, da man kan føle sig lidt tung, men det er kun midlertidligt og man skal lige vænne sig til hvordan styringen fungerer. Sigtekornet kan også være ret svært at ramme plet med i starten, fordi man er uøvet og man rammer ofte forbi de fjender eller ting man nu havde udset sig at skyde. Der ligger diverse kasser eller planter omkring på banerne som giver energi og/eller skud. De fleste fjender i spillet dropper også energi eller skud.

Spillet foregår på forskellige planeter rundt omkring i rummet, hvor hver planet er designet meget anderledes end den forrige. Jo længere du kommer på en planet jo flere landingspladser er der til dit fly, så du kan gemme savegames, flyve et andet sted hen eller bare tanke ammo og liv. På banerne er dog også savegame punkter, hvor du kan gemme.
Meget af spillet er lavet med omtanke i at det ikke kun skal være et shoot’em’up spil, så der er mange steder som kræver omtanke og puzzles der skal løses før man kan komme videre. I Samus’ dragt er der et analyse-værktøj som gør man kan holde sigtekornet over ting og analysere dem. Det er nemt at udføre, da det kun kræver at man trykker på minus knappen, fører sigtekornet over et felt og vupti, så er man i ”analyse-mode”. Sigtekornet skal derefter bare holdes over noget, og man analyserer det. Analysering hjælper så man kan få ledetråde og mere information til diverse puzzles, da man kan læse sig til hvordan monstre eller diverse ting virker. Gennem spillet får man lyst til at analysere alting, da det er interessant at læse sig til hvordan og hvorfor en race har bygget kæmpe statuer, små robotter som flyver rundt og svejser i ting eller en by som svæver i luften.

Det skal også nævnes at når man analyserer noget nyt får man i visse tilfælde røde, grønne, gule eller blå point, som man kan bruge til at unlocke ekstra materiale og ting som f.eks. koncept-designs.
Nogen vil måske sige at banedesignet er skruet sammen som noget fra et gammelt FPS spil, da man skal tit hoppe fra platform til platform for at komme videre, men det er dog skabt i Metroid-spillenes ånd og fungerer rigtig godt. Når man har spillet i et stykke tid er det ikke et problem at komme rundt på banerne selvom man skal hoppe her og der. Man kan argumentere for, at mange af nutidens konsol FPS’ere har kun grafik i hovedet, hvor man virkelig mærker at der er blevet brugt lang tid på bane design i Corruption.
Det eneste dårlige designmæssigt ved spillet er, at dørene på visse tidspunkter kan jamme helt. Man kan vente helt op til 10 sekunder før døren åbner selvom man står lige foran den og skyder helt vildt. 10 sekunder føles desværre som en evighed i sådan en situation. Ifølge udviklerne er denne tidsforsinkning tilføjet for at lade spillet loade det der er bag ved døren.

Gameplay

Men hvordan fungerer en FPS på wii og hvordan er wii’ens styring udnyttet? Spillet er lavet til Wii og det kan man mærke fra starten. For at få sit rumskib til at flyve et sted hen skal man skubbe frem i et håndtag, hvilket skal udføres ved man skubber wiimoten tættere på sin skærm. Der er teknologi igennem spillet som kræver man hiver i wiimoten eller skubber den frem. Der er også tit brug for at man slår med sin nunchuck som en pisk for at tage fat i ting og hive nunchucken bagud for at slippe igen. Til fans af serien kan jeg oplyse at Samus har fået sin grabbling hook med i spillet og den bruger man meget til enten at svinge sig et sted hen, eller frarøve fjenderne deres skjolde. Allerede i starten af spillet er der kontakter som skal hives ud af væggen med wiimoten, drejes rundt, og sættes på plads igen, før man kan komme videre. Og det fungerer rigtig godt. Faktisk gør styringen at man virkelig føler man er Samus og wiimoten er ens højre arm, som man bruger til at skyde og tage fat i ting.
For det meste når man gamer et FPS på en konsol kræver det lang tid at kigge rundt og skyde, hvis man ser på det i forhold til en PC, hvor man har en mus og styringen går let. Men det virker perfekt i Corruption. Det mærker man specielt når man når til Boss-kampe hvor man skal gøre mange ting på samme tid, som at skyde en missil et bestemt sted hen, for derefter at tage fat i noget med sin grabbling hook, lave sig om til morphing ball for at lægge bomber under bossen og derefter gå i hypermode, lade sit skydevåben op og tømme det hele i hovedet på fjenden.
Wiimotens muligheder får virkelig spillets hastighed til at være rigtig hurtig i forhold til hvad man forventer og det er tit man bliver overrasket over mulighederne i spillet. Set i forhold til Red Steel, kan man kun føle at man her er en atlet i forhold til den tunge bevægelse der var i Red Steel.
Der er ikke så mange dårlige ting at sige om spillet udover at bosserne kan være lidt nemme, når man har fundet ud af hvad man skal. Og for det meste kan man analysere sig frem til løsningen på sine problemer eller få et hint.

Grafik

Spillet er utrolig flot. Alle baner, karakterer og fjender er designet med ufattelig stor omtanke til både hvordan Corruption skal skille sig ud, men også hvordan nogen design-elementer skal gå igen og man skal holdes i samme ånd som man gjorde med de andre Metroid-spil. Nogen baner er designet med fremtidsteknologi, hvor andre er helt organiske og små dyr kravler rundt overalt. Fjender og bosser er gennemarbejdede og man vil kunne se forskel på deres individuelle opgraderinger, om det så er vinger, et energi-skjold eller lign.
Lyseffekter er rigtig flotte gennem hele spillet og fungerer som de skal. Kigger man godt efter kan man se mange små detaljer lavet igennem spillet, hvor et godt eksempel på det er, at man kan se Samus’ ansigt reflektere sig på fjernsynsskærmen, som om man kigger igennem hendes øjne. Øjnene følger efter sigtekornet alt efter hvor man flytter den hen på skærmen. Som man får opgraderet sin dragt igennem spillet vil man kunne se forskel på designet af dragten.
Derudover kan spillet spilles i 16:9 format, hvilket er en bonus i sig selv. Cutscenerne er utrolig flotte med krige imellem rumpiraterne og den galaktiske federation, og scener hvor Dark Samus, vores heltindes nye ærkefjende, kommer og laver hverdagen til et helvede.
Selv menuerne er lavet med stor omtanke og første gang jeg fik game over, sad jeg og stirrede på den flotte design længe.

Lyd

Musikken er god og gør man kommer i stemning. Hvad enten det er et puzzle man sidder og stirrer sig blind på eller en høj adrenalin fyldt nu-skal-jeg-tage-mig-sammen Boss fight sang.
Alt dialog er blevet indspillet på forhånd og fungerer rigtig godt, da de forskellige karakterer har forskellige stemmer, f.eks. en anden bounty hunter har evnen til at lave sig om til kæmpe robot, og hans robotstemme laver sig om idet han transformerer sig.
Fans vil lægge mærke til noget af musikken er blevet genskabt fra de gamle Metroid spil, men ændret lidt, så det passer bedre ind i Corruption.

Konklusion

Metroid Prime 3: Corruption gør det virkelig godt. Hvis man savner et lidt mere alvorligt spil, som skiller sig meget ud i forhold til party games og de andre spil på Wii, er Metroid Prime 3: Corruption perfekt. Fans af serien vil absolut ikke blive skuffede og de nytilkomne vil heller ikke. Grafik, design og styring er i højsædet og undertegnede tvivler på at FPS spil bliver meget bedre til Wii.
Efter at have gennemført spillet kan man sagtens spille det igen - ikke kun på grund af kampene, men fordi banedesignet er så fedt og det er meget gribende at gå rundt og analysere og læse omkring de forskellige elementer der er i spillet.
Eneste minusser er at det kan være svært at gennemskue puzzles fra tid til anden, specielt hvis der går længe imellem du spiller Corruption, for så kan det være svært at huske på hvad man skal. Dørene kan være rigtig irriterende, når de ikke åbner (igen, ifølge udviklerne er det fordi spillet loader, men det ødelægger stadig flowet en smule). Bosser kan være lidt nemme på normal sværhedsgrad.
Der er ikke så meget at komme efter efter man har gennemført spillet, men som sagt får man hurtigt lidt abstinenser, for der er ikke rigtig noget spil som giver den samme spiloplevelse som Corruption gør lige nu. Jo flere gange man gennemfører, jo flere point får man til at unlocke ting.

Skrevet af ProU

Skriv en kommentar

  1. 1Den 29. Oktober, 2007 kl. 23:07 skrev elsenator:

    Admin

    Måååå haaaaa’!!! Min bestilling nåede ikke første runde, så jeg må pænt vente.

  2. 2Den 29. Oktober, 2007 kl. 23:10 skrev storm:

    Admin

    Kan også kun varmt anbefale dette spil, det er simpelthen et “must have”

    Rigtig god anmeldelse ProU!

  3. 3Den 30. Oktober, 2007 kl. 00:18 skrev Erroneus:

    Admin

    God anmeldelse, det virker som at være spillet der skal spilles, indtil SMG kommer ud ;)

  4. 4Den 1. November, 2007 kl. 10:25 skrev DavidMunch:

    GB Color

    Det ville være dejligt hvis vi kunne få en x/10 eller x/5 score? :)

  5. 5Den 1. November, 2007 kl. 10:36 skrev Erroneus:

    Admin

    Kig op i toppen af siden, under billede-showet, der er givet karakter :)

  6. 6Den 1. November, 2007 kl. 12:56 skrev ProU:

    Gamecube

    Tak tak :)

  7. 7Den 2. November, 2007 kl. 11:31 skrev dorf:

    NES

    Nu den europæiske version er kommet…

    Det foresvæver mig, at den også (ligesom den amerikanske version) vil lave en system update. Fungerer spillet uden? Og vigtigere: Fungerer Wii’en, hvis man lader MP3 opdatere den? Er der nogen, der ved, hvorfor den vil opdatere?

  8. 8Den 2. November, 2007 kl. 12:39 skrev Starspejd:

    Gid de ikke blev ved med at sige baner. Min lille bror har begge spil og gennemført dem. Vi købte en Wii i går og venter nu blot på Corruption. Men det jeg mener er: Jeg har set på han har spillet og hjulpet med puzzles men jeg vil ikke kalde det for baner når man går fra en boss til en anden. områder, zoner eller lignende men jeg mener ikke at prime-trilogien kan deles i baner.

  9. 9Den 2. November, 2007 kl. 14:50 skrev Erroneus:

    Admin

    Dorf hvorfor skulle din Wii ikke virker efter en officiel opdatering?

    Jeg kører nyeste update 3.1 uden problemer.

  10. 10Den 2. November, 2007 kl. 15:39 skrev Kasperow:

    Jeg er enig i at de skal lade være med at kalde det “baner”. Det lyder i mine ører dumt at kalde noget i Metroid for baner når det egentlig er områder/planeter. Men derudover er det en god anmeldelse. Og jeg håber at Metroid Prime 3 Corruption tager lidt længere tid at gennemføre end Metroid Prime 1 og 2, som kunne gennemføres på 12 til 13 timer… hvis man giver sig god tid.

  11. 11Den 2. November, 2007 kl. 16:07 skrev dorf:

    NES

    Erroneus:

    Det er ikke de samme opdateringer, man får gennem Wiiconnect, som spillene lægger ind. Ikke nødvendigvis, i hvert fald, så vidt, som jeg har læst. Spillene lægger ting ind, som, tror udviklerne, er nødvendige for at køre spillene. Det giver ikke altid en ny firmwareversion.

    Kan jeg læse dit svar således, at du 1) havde den nyeste 3.1E firmware FØR du satte spillet i, og at du 2) lod MP3 køre sin opdatering?

  12. 12Den 2. November, 2007 kl. 19:01 skrev storm:

    Admin

    1. Det var da en underlig diskution, om det er “fint” at kalde det baner eller ej, hehe. Anyway jeg kalder det baner.

    2. Der er ingen, INGEN, grund til IKKE at opdatere fra spillet når den er officel. Om så du har den “nyeste” version eller ej på din Wii. Udvilklerne “tror” ikke det kræves, jeg tror du skal regne med de har 100% styr på hvad de har med at gøre. Beside kan en update på et spil være med til at rede en Wii hvis den er semi-bricked, altså gået lidt i stykker, det kan ske hvis man leger med impoteret spil.

    Anyway, kanont spil.

  13. 13Den 2. November, 2007 kl. 20:44 skrev Erroneus:

    Admin

    Kort sagt, er det ikke et importeret spil, har du intet at frygte.

  14. 14Den 12. November, 2007 kl. 05:48 skrev IceDk:

    GBA

    ja så blev det min tur til Metroid Prime. et spil jeg har ventet på siden spilmessen i øksnehallen for næsten et år siden.

  15. 15Den 15. Januar, 2008 kl. 02:23 skrev Pod:

    DSi

    Lyder godt alt sammen. Dette er spillet jeg får fat i det øjeblik jeg er færdig med Mario Galaxy. :9