Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Fighting Stick Wii

I denne anmeldelse skal vi tage et kig på et lidt anderledes produkt. Et produkt hvor nostalgien er i top og har mulighed for at vække de helt gode minder frem, hvor man stod på den lokale grillbar og proppede arkade maskinerne med 2 kr. Vi skal nemlig kigge på Fighting Stick kontrolleren til Nintendo Wii.
Der er ingen tvivl om der er rigtig mange gode og sjove kontrollers derude, lige fra mikrofoner til dansemåtter og igen videre til shutguns osv. Ja, vi kender snart dem alle og har set forskellige variationer af dem alle. Jeg har derfor valgt at lave en anmeldelse af dette produkt, som er en anelse mere sjælden end de kendte kontrollere, vi alle kender til.

Fighting Sticken til Wii er en smule overset af os her i Europa, og grunden til dette er at den alene bliver solgt i Japan. Jeg valgte derfor at bestille den via play-asia.com som jeg før har handlet med og kun haft gode oplevelser derfra. Siden er på engelsk og er nem at navigere rundt på, samt bestille fra. Produktet kom en lille uge efter jeg bestilte, hvilket må siges at være dejligt hurtigt.

Før jeg bestilte havde jeg ikke læst noget om den, hverken anmeldelser eller hvordan kvaliteten var.Så jeg var en smule spændt da jeg modtog den. Da jeg fik produktet hevet ud af pakken blev jeg helt lamslået over hvor ’kraftigt’ den var. Det tog mig ikke mange sekunder at finde ud af, at det virkelig var et solidt produkt som kunne klare en masse tæsk på de stakkels knapper. Selve styrings-stikken virker også rigtig stærk, og ikke nok med det, så har den også den klassiske *klik* når man hiver den til en af siderne. Alt i alt fik jeg et rigtig godt første håndsindtryk af den.

Selve kontrolleren har et flot design, som passer ind i Nintendo Wii’s ”miljø” – den er helt hvid, og med blå knapper. Det giver den et stilet look, så man samtidig ikke behøves at være flov over at havde den stående ved sit TV. Fighting Sticken har alle de knapper en Classic Controller har. Det vil altså sige: A, B, X, Y, R, L, Zr, Zl, +, - og home knappen. Udover det er kontrolleren udstyret med et lille panel øverst hvor man til hver knap har mulighed for at sætte en ”turbo-funktion” til. Det vil sige man kan sætte turbo til knap A, og i stedet for at trykke på knappen kan man bare holde den nede og så bliver der automatisk trykket ca. 20 gange i sekundet på den. En lille sjov mulighed som gør livet meget lettere i diverse fly spil f.eks. Selve Fighting Sticken fungerer lige som Classic Controller. For det første skal den sættes sammen med en Wiimote før den fungere og ligeledes virker den kun i spil hvor Classic Controller har support til. Lad mig lige sige det igen: Fighting Sticken virker KUN i spil som har Classic Controller support.

Dog er det både Wii spil, men så sandelig også VC spil. Desværre er der ikke så pokkers mange Wii spil som virker med Classic Controller endnu, men en af de store titler som har annonceret Classic Controller support (og derved også Fighting Stick support) er Super Smash Brothers Brawl, men det må vi vente lidt på endnu før det bliver udgivet. Af Wii spil som har Classic Controller support har jeg desværre kun to titler, det ene er Mortal Kombat: Armageddon og det andet er Guilty Gear XX Accent Core, der dog ikke er udkommet i Europa endnu. Begge to er kamp spil og kontrolleren virker upåklageligt til begge. Kontrolleren gav mig alt hvad jeg håbede på, nemlig den klassiske retro følelse, samt den dejlige lette måde at udføre combos på. Igen kan jeg bekræfte at kvaliteten virkelige er god, man er ikke i tvivl om at det er et godt og solidt produkt hvilket er super vigtigt da man til tider godt kan gå helt i selvsving på de stakkels knapper.

Hvis vi kigger lidt på Virtual Console spil, så kan Fighting Sticken anvendes til ALLE spil. Altså både NES, SNES, N64, Sega Megadrive, TurboGrafx-16/CD og Neo-Geo spil. Jeg testet den på Street Fighter, R-Type og Bomberman. Igen fungere den suverænt, og specielt til Street Fighter og R-Type føler man virkelig man er røget tilbage i tiden.

For lidt over 350,- (inklusiv fragt) får du altså en retro Fighting Stick, som kan anvendes til alt hvad en Classic Controller kan bruges til. Produktet er af super kvalitet og ser knald godt ud sammen med dit andet Wii-lir. Det helt store spørgsmål man så skal stille sig selv er om man overhovedet har brug for en? Mange kan nok ikke se hvad søren man skal bruge sådan en til, hvis man alligevel har en Classic Controller. Jeg synes Classic Controller er en genial kontroller, og jeg bruger også tit min til nogen af mine spil, f.eks. Super Mario 64. Men spil som Street Fighter, R-type, Guilty Gear osv. Ja – der er der intet som slår Fighting Sticken.

Jeg håber at denne anmeldelse vil hjælpe jer, hvis i selv er i tvivl om den er pengene værd, jeg mener i hvertfald den lever helt op til prisen.

Skriv en kommentar

  1. 1Den 28. Oktober, 2007 kl. 20:02 skrev elsenator:

    Admin

    Rigtig god anmeldelse af sticken. Jeg mindes selv mine dage i arkaden og de gamle joystick til Memotech, C64 og Amiga. Dengang var det lidt nemmere at spille fighting games.
    Den har det helt rigtige layout og den ser ud til at være præcis så stor som den burde være. Jeg tror næsten jeg skal have en til VC spil.

  2. 2Den 28. Oktober, 2007 kl. 20:47 skrev Erroneus:

    Admin

    Ye den virker lækker nok, jeg tror dog jeg hopper over her, er ikke så vildt med slås spil, men måske det ændrer sig når SSSB kommer ud :)

  3. 3Den 28. Oktober, 2007 kl. 20:50 skrev elsenator:

    Admin

    Jeg tror den er rigtig fed til SSBB

  4. 4Den 28. Oktober, 2007 kl. 22:06 skrev ProU:

    Gamecube

    Mange tak for anmeldelsen Storm! Den ser fed ud.. Jeg ved ikke om jeg burde købe en :P Det må vi se på når ssbb kommer.. og hvordan fungerer med wiimote/classic controller osv

  5. 5Den 1. November, 2007 kl. 15:43 skrev Sunekaer:

    Skal du egentlig ikke betale told på det?
    Også iforhold til almindelige controllers, da de jo er meget billigere i udlandet.
    Der ville jo være mange penge at spare d:

  6. 6Den 1. November, 2007 kl. 16:23 skrev elsenator:

    Admin

    Der burde komme told på mener jeg, men jeg er ikke klar over om det er alt der kommer told på eller det kun er stikprøver. De gange jeg har købt elektronik i udlandet er der i hvert fald kommet told/moms på(20% eller sådan noget). Og så har det ofte siddet fast i toldvæsenet i 3 uger, så jeg troede pakken var gået tabt.

  7. 7Den 1. November, 2007 kl. 17:36 skrev Sunekaer:

    Damn :p
    Jeg sad nemlig og overvejede om det ikke kunne betale sig at købe fra Kina eller lignende så.
    For de er jo sindsygt billige dernede :O
    For en almindelig wiimote’s pris her i danmark, får du både wiimote, nunchuck(?), og classic controller :p
    Men, så skal told og fragt jo oveni :p

  8. 8Den 1. November, 2007 kl. 17:45 skrev Erroneus:

    Admin

    Ja hvis pakken bliver snuppet i tolden, det er ikke altid de gør det og nogle butikker er så flink at opgive pakkens indhold som 5$, jo jo chancen er der stadig, men så er den da mindre :)

  9. 9Den 1. November, 2007 kl. 18:38 skrev Sunekaer:

    Jep :p
    Men, wiimotes er da ikke regionslåste, vel?
    Og, hvis man alligevel skal ud og ha de 3 ting, så kan man da prøve? d:

  10. 10Den 2. November, 2007 kl. 17:23 skrev storm:

    Admin

    De er ikke regionlåste nej.