Sega fans vil blive glade for at høre, at udvikleren Sumo Digital er på vej med et nyt tennis spil hvor man kan spille som blandt andre Sonic, AiAi (fra Super Monkey Ball), Ulala (fra Space Channel 5), and Amigo (fra Samba de Amigo). Desværre tyder det på, i hvert fald indtil videre, at Wii versionen ikke vil få online multiplayer til forskel fra Xbox360 og Ps3 versionerne. Hvad der får udviklerne til at vælge Wii fra på dette punkt igen og igen er efterhånden noget af en gåde, da op til flere spil har bevist at Wii’en sagtens kan klare det både hvad angår netværk, men også hvad angår cpu kraft. Vi håber dog på at Wii versionens online del også bliver annonceret inden længe.
Spillet skulle udkomme engang i starten af det nye år. 3 screenshots fra spillet(vi ved ikke hvilken version) kan ses her.