Wiinyt

Super Mario Galaxy. SUPER … MARIO … GALAXY. Hvad kan man sige? Hvem har ikke ventet på dette spil siden de købte deres Wii? Hvem har ikke spillet Super Mario 64 og tænkt: Kan spilleoplevelsen overgås?

Hvis man ikke kender til Mario – så er han Nintendo’s officielle maskot, har været det i over 25 år og har været med i over 100 spil. Han er en blikkenslager (og doktor, racerkører, tennisspiller osv.) fra Brooklyn, New York som bor i det magiske land ”Mushroom Kingdom”. Derudover påstår nogen at han er verdens bedst kendte computerspils karakter nogensinde.
Igennem årene har han kæmpet imod, men også fået hjælp af sine fjender, hvilket ikke altid har givet mening. Men i de “rigtige” Mario spil har vores helt kæmpet imod Bowser, en ond dinosaur-skildpadde-lignende figur, som altid bortfører Prinsesse Peach, som Mario så skal redde. Historien er den samme i SMG.
Konceptet er det samme i Super Mario 64, der skal samles stjerner før man kan komme til sidste bane, slås mod Bowser og redde Prinsesse Peach.
Her på det sidste er der kommet rigtig mange videoer, screenshots og andet information ud omkring SMG, hvilket i sig selv kan forstås, da spillet virkelig er i en klasse for sig selv.

Der vil i anmeldelsen ikke blive afsløret alt for meget af spillet, for spillet skal virkelig opleves.

Design

Stop playing with my mind!! Der er masser af udfordring i spillet hvor gulvet bevæger sig, tyngdekraft skifter, fælder falder ned fra loftet, ildkugler kommer flyvende imod dig og pludselig vender alt på hovedet. Det er virkelig genialt designet, for banerne ligner aldrig hinanden og udfordringerne er altid forskellige.
Igennem spillet samler man stjerne-bits og mønter der giver 1up når man har indsamlet 50 af en slags. Mønter giver Mario energi i form af et livspoint, hvor man kun har 3 livspoint i alt, men stjerne-bits kan bruges til at skyde fjender og åbne op nye baner.

Spillet er designet så der er mulighed for at finde 5 stjerner (eller flere!) på hver stor planet og 1 stjerne på de små planeter. Når man har fundet alle stjerner på en planet så kommer der en kongekrone over planeten, hvilket er ganske nyttigt, for så er man sikker på der ikke findes flere skjulte stjerner. Banerne kan dog sagtens spilles igen.
På hver af de store planeter er der 3 grundbaner, som gennemføres på forskellige måder, hvor man finder stjerner. F.eks. man vælger en planet lavet af is og skal finde den første stjerne. Efter man har gjort det, vælger man bane 2 på samme planet og tror umilddelbart det er samme bane som før, men det er det ikke – der er ting som har ændret sig, så man skal andre steder hen for at finde stjernen. Ud af de tre grundbaner er der altid en som har en mellemboss og det er ikke sikkert det er bane 3. Det vil sige når man kommer til en ny planet, så ved man ikke om man møder mellembossen på første, anden eller tredje bane, hvilket er super godt, da det gør baneopbygningerne ikke ligner hinanden.

Banernes sværhedsgrad og længde forandrer sig også, så nogen gange kan man komme til en kort, hurtigt overstået bane og andre gange kan man kæmpe i meget lang tid for at gennemføre en bane. Oprindeligt lyder det ikke af så meget, men det betyder faktisk meget, da man nogle gange måske ikke lige orker endnu en lang bane og bliver så positivt overrasket, da banen er kort og nem. Det giver større spilleglæde og gjorde jeg altid tænkte ”liiiige en bane til!”.
På de store planeter er der altid skjult mindst 1 stjerne, udover de 3 grundstjerner og der kan findes endnu en stjerne når der kommer en komet.
Og nu tænker du sikkert.. Komet? Det lyder anderledes – hvad gør den? Der er flere forskellige slags kometer: En “speedy komet” som gør du skal gennemføre banen på tid (hvilket bestemt kan være svært på nogle baner), en “daredevil komet” som gør du skal gennemføre banen uden at blive skadet, da man starter op med 1 energi, “cosmic komet” som gør du skal løbe om kap med et spejlbillede af Mario (hvilket kræver man sætter hastigheden meget op!) eller en “fast foe komet” som gør alle fjender på banen bevæger sig hurtigere (hvilket ikke er så fedt når det er store stomps, som falder ned på hovedet af dig bevæger sig endnu hurtigere).
Kometer giver spillet en ekstra kant, da man pludselig skal gennemføre banen på en helt anden måde, end man oprindeligt er vant til og udfordringen er for det meste rigtig sjov.

Nogen steder kan det dog blive ret svært og jeg har præsteret at spille samme bane over 30 gange før jeg gennemførte. De fleste steder som er RIGTIG svære, får man en 1up (ekstra liv) i starten af banen, så man ikke bliver straffet for at bruge 16 forsøg på 1 bane, hvilket virkelig understreger hvad SMG går ud på og hvad Nintendo havde i sinde da de kreerede spillet: Du skal have det sjovt og du skal underholdes.

Gameplay

Spillets styring er nemt at gå til, hvor man hopper på A, skyder stjerne-bits med B, dukker sig på Z, retter på kameraet på C og laver en snurreangreb ved at lave en slå-bevægelse med Wiimoten. Når man peger Wiimoten mod skærmen kommer der et stjerne-ikon som man kan bruge til at sigte med og skyde stjerne-bits, men den indsamler også stjerne-bits bare man kører cursoren over dem. Dette fungerer rigtig godt og man føler sig hurtigt på plads med styringen. Snurreangreb bruger man til at slå fjender med, men det er ikke altid de dør af det, de fleste plejer at falde om og blive forvirret også kan man vælge at hoppe på dem som man plejer eller gå ind i dem hvilket resulterer i at Mario sparker dem. Men her kommer det interessante: Nogen fjender dropper en mønt hvis man hopper på dem og dropper stjerner hvis man sparker dem. Det vil sige at man kan nærmest selv bestemme hvad man vil indsamle fra fjender, om det så er stjerner eller mønter. Hvis man er skadet, vil man helst hoppe på en fjende, så man kan få en mønt og energi og hvis ikke så vil man helst have stjerner da det er vejen til hurtige 1ups.
Wii’ens unikke styring bliver også brugt i diverse baner, hvor et godt eksempel er hvor Mario skal stå oven på en kugle og rulle rundt. Det gør man ved at holde Wiimoten opad som om det var en joystick og derefter tipper man Wiimoten lidt til siden, hvor efter Mario ruller kuglen den vej man har tippet Wiimoten.
Det skal også siges man kan hoppe højere hvis man laver et snurreangreb i luften. Så hvis man dukker sig og trykker A så Mario laver et highjump og så snurrer, bliver Mario sendt ekstra langt op i luften.

Man kan derudover spille 2 spiller, hvilket jeg dog ikke har nogen erfaring med, men spiller 2 kan indsamle stjerner, booste Marios hop, forsinke fælder og fjender, samt skyde med stjerne-bits (Se evt. følgende video). Det er måske ikke det fedeste for to hardcore gamere, men jeg kunne forstille mig det ville være sjovt at prøve det sammen med sin kæreste (go storm og erroneus! ;-p ).
Man har aldrig spillet et spil før, hvor man kan lave et lang-jump som gør at man flyver rundt om den planet, man nu er på eller hoppe fra planet til planet hvor man føler tyngdekraften skifte og samtigtigt hvor det har været så naturligt. Det fungerer perfekt, hvilket virkeligt er et af spillets guldkorn. Der er nogen FÅ tilfælde hvor man løber rundt om en planet og kameraet ikke følger med, så pludselig skifter styringen og man bliver forvirret, men i 95% af tilfældene hvor det kan ske, har Nintendo allerede forudset det ville ske og styringen retter sig til.
I starten kan Mario være svær at styre, selvom man måske tænker at man er rutineret til disse slags spil, men som tiden går får man en rigtig god styring over Mario og kan kontrollere ham i svære situationer hvor det kræver meget for at gennemføre en bane.

Grafik

Spillet er virkelig flot. Nintendo har virkelig formået at udnytte en stor del af Wii’ens potentiale. Jeg har personligt gennemført spil som Resident Evil, Zelda og Metroid Prime 3, hvilket alle var rigtig flotte spil, men det er som om grafikken bare er den lille tand mere skarp i SMG. I nogen baner kan man spotte en stjerne på en anden planet langt væk og kigger man rundt igennem Marios øjne vil man blive forbløffet over detaljerne i banedesign, vandets teksturer, fjenders detaljer og så meget mere. Til tider falder der stjerne-bits ned fra himlen lysår væk fra hvor man står, men de funkler i baggrunden af banen også ved man, man kan indsamle dem bare ved at køre Wiimotens cursor over dem. Jeg kan kun sige at screenshots og flash videoer af spillet ikke er den flotte grafik værdigt, man skal virkelig prøve at sidde med spillet på sit fjernsyn før man forstår det. Og man må sige det er en smule overraskende, da Mario spillene aldrig rigtigt har været kendt for super flot grafik. Men SMG er virkelig holdt i et design som fungerer, holder sig Mario-universitet tro og er flottere end nogensinde før.

Lyd

Lyden fungerer ligesom den skal i SMG og der er intet overladt til tilfældighederne. Fra skarpe lydeffekter der gør du kan høre skjulte genstande i nærheden, til gammelt genkendeligt musik remixet i nye udgaver. Det er meget gennemført, man kommer i den rigtige stemning og der er ikke en finger at ligge på lyden i spillet. Man kan mærke de har brugt lang tid på at få den helt rigtige Mario ånd ind i lyd-designet og selvom Luigi undskylder over ikke at kunne finde flere stjerner, så ved du det er ok, da din italienske brors ”Sor-ry” flyder ud af højtalerne i bedste Mario stil.

Konklusion

Nogle spil er ikke egnet til at blive spillet igen, da oplevelsen ikke er det samme som første gang, men i SMG er det sjovt at spille banerne igen og det er et glædeligt gensyn. Jeg har personligt ikke været i stand til at lægge spillet fra mig når jeg er gået i gang, hvilket har resulterede i jeg kom ret sent i seng nogen dage.

Der er selvfølgelig nogen dårlige sider til SMG og det er at karakterer altid skal snakke færdig, om det så er en karakter du har mødt 300 gange og du sikkert kan gentage hvad den siger, eller Luigi som takker dig fordi du har reddet ham.
Banerne kan være ret svære fra tid til anden og hvis du ikke har tålmodighed til det, ligesom jeg, kan du blive ret hidsig. Det skal dog siges tålmodighed er hvad der skal til. De steder hvor jeg har haft svært ved at komme videre, har det hjulpet at pause spillet, surfe lidt på sin PC og genoptage banen efter man har kølet lidt af.
Derudover kan man selvfølgelig nævne at en dårlig ting er at historien gentager sig selv og ”Åh nej, Bowser kidnapper Prinsesse Peach .. .. .. Igen..”.
Men der skal mere til. Spillet holder sig helt tro mod Mario-universet og at man skal læse lidt tekst engang imellem betyder ikke det helt store. At spillet giver udfordring fungerer fint, for den gør det de rigtige steder. Og at Bowser kidnapper Peach igen? Well – Bowser synes Peach er en lækker tøs og vil ikke acceptere et nederlag. Godt gået Bowser.

Og hvis du føler dig nede over de få dårlige sider, så tænk over de positive: Masser af udfordring i banedesigns som du ALDRIG har set før, grafik på Wii’en i en klasse for sig selv , nye slags dragter til Mario der aldrig er prøvet før, mulighed for to-player og man unlocker flere ting når man har gennemført.
Jeg kan intet mere sige om spillet uden at afsløre for meget, men jeg vil virkelig anbefale spillet med to thumbs up også selvom du måske ikke er til den slags spil. Fans af Mario spil eller af Nintendo i det hele taget vil elske spillet for alle dens muligheder, dens gameplay, grafikken og at det hele er holdt i Mario-ånden.

Skrevet af ProU