Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

No More Heroes US

Vi her på Wiinyt har fået fat i den amerikanske version af No More Heroes. Det betyder altså at den er ucensureret og ikke har de samme begrænsninger som bl.a. den europæiske version. Den europæiske, samt den Japanske er nemlig censureret og blodet er blevet erstattet med ”pixel blod”, men alt det vil vi kigge på senere.

Gameplay

phpthumb_generated_thumbnailjpg.jpg
Som spiller tager du rollen af Travis Touchdown. Travis er en ung fyr som er ny inden for lejemorder-scenen, men dette hindre ham ikke i at sætte store mål, for det eneste han ønsker er at blive den bedste og mest frygtindgydende lejemorder i verden. Han vil være nummer 1 på lejemorder listen. For at blive nummer 1 kræver det, at han får bragt kål på alle de lejemordere som er over ham på listen og for at gøre det hele ”lettere” arbejder han sammen med et selskab, som lever af at arrangerer kampe mellem lejemorderne, hvilket koster penge, mange penge.
Man laver altså to forskellige ting i spillet. Enten tjener du penge, så du kan betale selskabet som arrangerer kampene for dig, eller også slår du flok ihjel. Og gæt selv hvad der er sjovest?

Travis bor på et motel i en lettere ødet by. Som spiller har du en kæmpe frihed, du kan nemlig selv vælge hvad du vil lave i byen og hvor du bevæger dig hen. Du har hele byen til rådighed samt en kæmpe motorcykel så det går lidt stærkere, meget i stil med GTA spillene. I starten af spillet har du kun mulighed for at tjene penge og cruise rundt på din motorcykel. Pengene kan du tjene på to forskellige måder; du kan enten tage et normalt fritids job, eller et job hos K-Entertainment. Senere hen får du et hav af andre ting du kan lave i spillet, hvis du ikke lige føler for at tjene penge, blandt andet kan du gå til styrketræning, købe nyt tøj, nye lasersværd osv.

no-more-heroes-20071206060049153.jpg
Jo længere ind i spillet du kommer, jo flere job muligheder har. Af fritidsjob har du blandt andet mulighed for at slå græs, finde kokosnødder og samle skrald. Hos K-Entertainment har du mulighed for at dræbe så mange som muligt på X antal sekunder, eller dræbe personen X osv.
Tager du f.eks. et job hvor du skal slå græs, får du et koordinat smidt ind på dit mini kort. Du skal nu kører igennem den øde by og finde hen til der hvor dit fritidsjob starter. Når du finder det får du omkring 2 minutter til at udføre arbejdet. Jo mere græs du slår, eller kokosnødder du får samlet, jo flere penge får du tjent. Og penge er jo det som det hele handler om, da du i sidste ende skal betale det beløb selskabet som arrangere lejemorder kampene forlanger.

Når du endelig har slidt og slæbt dig igennem jobs og du har penge nok til at betale for en lejemorder kamp starter det sjove. Du bliver informeret om hvem dit mål er, hvor det forgår og hvad for en type person vedkommende er. Lejemorder kampene forgår forskellige steder afhængigt af hvem du skal kæmpe imod, det kan f.eks. være på en skole, i en stor villa osv. Men inden du kan få lov til at tage kampen op mod lejemorderen kræver det at du kæmper dig vej igennem horder af undersåtter.

Kampene i No More Heroes er geniale. De er flotte, de er unikke og du kan næsten ikke lade værd med at holde af dem. Kampsystemet er enkelt, men det fungere enormt godt. Du har to forskellige angrebs muligheder, enten med dit Lasersværd, som du bruger med A knappen, eller med dine ben, B knappen. Men mere om styringen senere. Man kan nemt mærke hvor Suda 51 har lagt sin vægt i dette spil, nemlig i kampsystemet. Som jeg har prøvet at give udtryk for i starten er jeg ikke synderligt imponeret af den ene halvdel af spillet, altså den hvor man skal tjene penge. Det er forholdsvis kedeligt i længden og kontrasten til hvor godt et kampsystemet spillet har, er det skam de ikke har lagt mere vægt på den del.

Styring / Design

nomoreheroes.jpg
Spillets styring fungerer rigtig godt. Som tidligere nævnt har du ikke så mange styringsmuligheder du skal forholde dig til i kampene, faktisk har du kun to angrebs muligheder. Det ene er med dit lasersværd, og det andet er med dine ben, henholdsvis A og B på Wiimoten. Når du er i kamp har du mulighed for at låse dig fast på dine fjender, det gør man ved Z knappen på nunchucken. Det hjælper med at holde overblikket i kampen og det virker rigtig godt.

Når du er låst fast på en fjende kan du bruge d-pad’en til rullefald for at forsøge at undvige deres angreb, og afhængigt af om du har din Wiimote i horisontalt position eller vertikal position afgøre hvorledes Travis holder sit lasersværd. Enten i ”high” position eller i ”low” position. F.eks. kan visse fjender blokere på en måde så man er tvunget til at bruge ”low” positionen af sit lasersværd før man kan ramme dem.
Alt i mens man tæsker løs på sine fjender er der forskellige ting man skal holde øje med. Den ene ting er sin batterimåler på sit lasersværd. Travis’ lasersværd bruger nemlig strøm og hvis man har været i kamp i lang tid, kan den løbe tør, hvilket gør sværet ubrugeligt. For at lade den op skal man trykke 1 på sin Wiimote og ryste sin Wiimote frem og tilbage for at få strøm tilbage i lasersværdet, en sjov lille ting som virker rigtig godt. En anden sjov ting som er med i kampsystemet er en ”enarmet-tyveknægt” funktion. Hver gang du dræber en person, kører der tre ikoner nederst på skærmen, rammer du tre ens udløser det speciel angreb. Det kan blandt andet være at alt går i sort-hvid og du dræber alle på ét angreb, og den eneste farve som du kan se er farven rød, fra dine fjenders blod.

En af de andre ting man skal holde øje med er forskellige pile som kommer frem på skærmen når man har slået tilstrækkeligt meget på en fjende. Over hver fjende finder man deres liv i form af en bar, når den er ved at ramme 0 får man en pil i en vis retning, det kan f.eks. være til venstre. Hvis man så tager Wiimoten og svinger til venstre går spillet i slowmotion og man gør det helt af med sin fjende på en meget brutal måde. Man kan blandt andet kappe hoveder af, splitte deres kroppe i to osv.

I de sekunder hvor man slår hovedet af sine fjender går spillet som sagt hen i slowmotion og blodet står ud til alle sider. Jeg tror at ca. hver fjende har tre gange så meget blod i sig, som et standard menneske har i den virkelige verden. Men det betyder intet, det er fedt og det er stor del af charmen i spillet. Jeg skrev nemlig i starten af anmeldelsen at det var den amerikanske version som vi anmeldte, altså den ucensureret. Det vil altså sige at der er rødt blod med og der er meget af det, heldigvis. Gameplayet går hurtigt når man er i kamp og det betyder altså at man stort set ser blod konstant.

Men hvordan er den europæiske version så når den er censureret?

Det vil være forkert at sige der ingen blod er med i spillet, for det er der. Det er bare blevet gråt, og er nu mere en slags pixel støv frem for det røde blod i den amerikanske udgivelse og det er en skam. Spillets charme er dets unikke, voldelige og brutale kampsystem. Det er meningen man skal se en masse rødt blod og ikke en gang støv blod, som ødelægger charmen ved kampene.

no-more-heroes-20071206060049153.jpg eu-blod.jpg
Ovenfor ses til venstre den amerikanske med rødt blod og til højre ses den europæiske censureret version med pixel blod.

Grafik

hemophiliac.jpg
Grafisk set er det et rigtig flot cell-shaded udsende spillet har. Personerne er flotte og stemningen er god når man kæmper. Igen trækker det dog den grafiske karakter ned når man bevæger sig rundt i byen. Husene er kedelige, der er en masse små frame fejl hist og pist og der er generelt ingen sjæl i byen. Jeg har ligeledes flere gange oplevet problemer med væg kollisioner, når man kører på motorcyklen, hvilket naturligvis trækker ned.

Lyd/Musik

Musikken og lyden spiller en stor rolle i spillet og da det er et spil hvor tempoet er højt, passer den hurtige musik godt ind. Stemmerne i spillet er rigtig gode og lyd effekterne fungere også godt til de forskellige ting.

Hvis man sidder og lytter efter, er der ikke meget variation i når ens lasersværd rammer ens fjender, men det har man ofte ikke tid til at lytte efter. Man har travlt med at holde sig selv i live, samtidig med man kigger på sine fjender blive splittet op i flere dele.
Når man laver forskellige speciel angreb, kommer Travis også med forskellige sjove kommentarer som passer rigtig godt ind i det hele.

Konklusion

Den amerikanske ucensureret version af No More Heroes er et meget unikt spil, som jeg tror rigtig mange vil kunne bruge en masse timer på, dog er delen hvor der skal tjenes penge spillets svageste side og kan godt virke lidt langsommeligt nogle gange. Derimod er kamp-delen helt i toppen og noget ganske unikt, der gør man konstant sider helt fremme i sofaen. Spillet passer perfekt til Wii og har alt hvad et rigtig godt spil skal indeholde, hvilket overskygger spillets svagheder.
Har man overvejet at købe No More Heroes i Danmark synes jeg man burde give det en ekstra overvejelse om ikke man skulle bestille den amerikanske udgave og få den ucensureret i stedet. Personligt vil jeg helt klart mene det er det hele værd, da jeg slet ikke synes dette spil giver samme spilglæde når der kun er pixel støv i stedet for rødt blod, det tager en masse af den charme som spillet har at byde på.

Skulle du vælge at købe det fra USA skal du dog huske at købe en Freeloader (PAL Version), der iøvrigt også kan bruges til andre importspil. Den koster lige omkring 120,- og kan blandt andet købes her. Den amerikanske version af No More Heroes kan du blandt andet købe fra play-asia.com eller fra VG.ca

Skriv en kommentar

  1. 1Den 24. Marts, 2008 kl. 12:56 skrev Erroneus:

    Admin

    Ingen tvivl om den amerikanske version er den sjoveste og sjovt er det sq, kampene er super blodige og dejligt lette at gå til.

  2. 2Den 4. April, 2008 kl. 11:26 skrev Kestol:

    DS

    Kanon god anmeldese.. Det skal siges…
    Har selv den amerikanske version og den kan helt klart anbefales… Jeg mener endda at dette spil er et af de bedste till WII.. Eneste minus jeg kan finde er at det simpelthen er for kort =(
    Men nu skriver de jo “continued” i slutningen.. So ser frem til en sequel =)

  3. 3Den 11. April, 2008 kl. 11:29 skrev chessr:

    GB Micro

    et af de bedste spil jeg nogen sinde har spillet :D

  4. 4Den 11. April, 2008 kl. 11:56 skrev Erroneus:

    Admin

    Yahtzee fra Zero Punctuation syntes også det er fedt :D

    link

  5. 5Den 15. Juni, 2008 kl. 22:13 skrev Hejann:

    N64

    æv er den danske version uden blod? :/

  6. 6Den 15. Juni, 2008 kl. 22:44 skrev Erroneus:

    Admin

    Ja det er PAL versionen.

  7. 7Den 17. Juni, 2008 kl. 22:09 skrev Mafiapanda dk:

    GB Pocket

    Gør det noget at der ikke er blod… freeloaderen er jo blevet lukket og mine forældre gider ikke løbe ting fra U.S.A på nettet og så skal jeg jo også have freeloader, men syntes i det kan spilles uden blod ?

  8. 8Den 17. Juni, 2008 kl. 22:14 skrev Erroneus:

    Admin

    Det kan sagtens spilles uden blod, det er jo stadig et glimrende spil, men lidt synd er det da.

  9. 9Den 18. Juni, 2008 kl. 09:39 skrev Hejann:

    N64

    Har prøvet og spille så noget ligende uden blod og det var sku ikke lige mig! for detaljerne bliver sku alt for hurtigt kedelige

  10. 10Den 18. Juni, 2008 kl. 10:41 skrev MaC:

    DS

    Haha i er sgu blodtørstige ;)

  11. 11Den 19. Juni, 2008 kl. 14:12 skrev Hejann:

    N64

    Storm> når du nu sikkert har testet det og gennemført det kunne man evt. så købe den af dig + freeloader? :)

  12. 12Den 21. Marts, 2010 kl. 12:59 skrev Pandask:

    ik for noget men det er den amerikanske version der er blevet censureret…
    det originale spil havde “pixel-blod” som i kalder det og en del pornografiske elementer, men i den amerikanske version har de fjernet dem og i stedet for added blod!
    hvis i ikke tror mig så kig i manualen hvor man kan se Travis’s stive pik under dynen i eu version men er blevet fjernet i US version. også den halvnøgne kvinde, på det store maleri som der hænger i heavy metal’s mansion.

  13. 13Den 21. Marts, 2010 kl. 13:45 skrev Erroneus:

    Admin

    Det var et ældre emne at bringe op :) Jeg vil nu heller have rigtig blod end små erotiske detaljer :)

    Men heldigvis ser 2′eren ikke ud til at blive censureret på nogle måder og den er der jo ikke lang tid til.