Rygtemøllen er sat i omdrejninger og ifølge anonyme kilder skulle Microsoft være i færd med at udvikle deres egen Wiimote lignende controller til Xbox360. Rygtet bygger på nogle informationer fra MTV Multiplayer blog. Om de selv har lavet dem kan vi ikke sige, men de består af nogle disclaimers og et MS Paint billede. Umiddelbart virker det som en joke, men idéen får opbakning af, at der er et spil på vej fra Rare bærende titlen The Fast and the Furriest til Xbox Live Arcade der skulle have gjort brug af af en “wand type input device for gesture recognition”. Altså en controller i form af en stav der bruges til at fange bevægelser. Det er dog droppet igen, men det er interessant at det har været en del af planlægningen.
Man kunne godt mistænke det for at være efterdønninger fra 1. april. Vi vender naturligvis tilbage med mere info hvis der er hold i sagerne.
1Den 8. April, 2008 kl. 20:07 skrev bateman:
…Naaaah….hælder til aprilsnar…eller noget i retning af en fjer, der forsøger at blive til fem høns :S
Tror trods alt at MS har et par lidt mere innovative hjerner ansat i udviklingsafdelingen.
Men lad os se…
2Den 8. April, 2008 kl. 20:17 skrev elsenator:
Well, M$ er jo ikke kendt for innovation, men for at kopiere eller opkøbe. Jeg tror sagtens de kunne finde på at lave noget lignende wiimoten, men jeg tvivler på at rygtet her er sandt. Det er vist bare noget nogen har fundet på.
3Den 8. April, 2008 kl. 21:28 skrev Erroneus:
Tja det er muligt, men det er jo ikke nok med enheden, spillene skal også være der, det kan vi jo bare se på alle de halv-færdige Wii spil som man ikke gider spile tid på.