Rock Band har modtaget meget kritik her på det seneste, først blev det annonceret at Wii versionen blev en skrabet version uden downloads af ekstra sange og online support. Derefter annoncerede EA priserne for Rock Band i Europa, hvilket nærmede sig prisen på en hel Wii konsol.
Men nu svarer udviklerne af Rock Band Harmonix lidt tilbage og forklarer hvorfor Wii versionen blev skrabet i forhold til PS3 og Xbox 360 versionen.
Rob Kay design udvikler fra Harmonix udtaler at manglende harddisk plads simpelthen er årsagen til de manglende funktioner, da sangene i Rock Band kan fylde helt op til 40 MB og med Wii’s begrænsning på 512 MB var der ikke rigtigt plads til download af ekstra sange.
Nintendo har gang på gang afvist en harddisk udvidelse til Wii, men presset begynder snart at blive større og større, dog nævner harmonix ikke noget om hvorfor der mangler online support, samt de vilde priser for EU, men det havde næsten også været for meget.
Kilde: CVG
1Den 10. April, 2008 kl. 11:46 skrev storm:
Jeg skal ikke have Rock Band, det er helt sikkert. Men jeg forstå godt de efterlyser en hardisk, men jeg undre mig over hvorfor de ikke kunne gøre det muligt at benytte et SD kort som en slags memorykort (og virke som en slags mini harddisk).
Det ville sikkert ikke kræve så meget fra Nintendos side, og så ville man faktisk kunne bruge SD slot’en til noget fornuftigt :P
2Den 10. April, 2008 kl. 11:52 skrev Shapestar:
Det er ret plat, at de ikke bare udnytter SD-Kortet som STORM skriver..
Man kan få et 2GB SD Kort til 55,- ca. inkl. fragt.?
Og det burde være rigeligt med plads, hvis sangene fylder 40 MB stykket.
Men som det ser ud med prisen på Rock Band lige pt, har det vist ingen interesse for mig.
3Den 10. April, 2008 kl. 11:53 skrev Erroneus:
Måske de er bange for folk har brugt for langsomme SD kort og det så vil give problemer.
4Den 10. April, 2008 kl. 11:53 skrev Erroneus:
Men så igen, de kunne jo bare smide et hurtigt SD kort med som de ved virker med de priser som de tager for det :P
5Den 10. April, 2008 kl. 11:56 skrev Shapestar:
Det skal vist være meget gamle SD kort hvis hastigheden ikke skal følge med. De gamle kort kørte med 9X hastighed ( 0,9 MB/s ), så det er jo ikke ret hurtigt.
Fra 2005 har stort set alle kort kørt med 66x hastighed ( 10 MB/s ).
Så det burde altså være nok, hvis du spørger mig.
6Den 10. April, 2008 kl. 12:00 skrev Shapestar:
Til den pris Rock Band koster kunne de vist godt smide et kort med.. Har lige tjekket prisen, og den er steget til 62,- for et 2GB Kingston inkl. fragt og kortgebyr.
7Den 10. April, 2008 kl. 12:55 skrev ThomP:
Man kunne godt mistænke, at det er Nintendo der på en eller anden måde i deres design har fået bøffet, så SD-læseren/kort ikke kan udnyttes aktivt - der er jo (mig bekendt) ingen, der udnytter SD-muligheden ud over photo channel.
Det ser ud som om manglende lagerplads er/bliver en kæmpe hæmsko for Wii - jeg har også indtryk af, at det er det der står i vejen for GH3 downloads?
Omvendt er Wii’en jo aldrig solgt som en high-performance konsol, så det er vel forventeligt, at man ikke kan få samme ydelse og muligheder som med “de andre”.
8Den 10. April, 2008 kl. 12:58 skrev Erroneus:
Nej men nu hvor mulighederne er det, så er det lidt trættende Nintendo ikke bare melder ud og siger: Ok så laver vi support for USB harddiske eller bedre SD support. Det kan da også kun være i deres egen interesse, de vil jo sælge flere konsoller og spil på den måde.
9Den 10. April, 2008 kl. 13:20 skrev ThomP:
Enig, men kunne man ikke forestille sig, at de rent designmæssigt har fået afskåret sig fra det?
10Den 10. April, 2008 kl. 13:30 skrev Erroneus:
Nah det tror jeg ikke, tror bare de hænger i bremsen fordi de er lidt konservative.
11Den 10. April, 2008 kl. 15:12 skrev Lynge:
ja - men man kunne også forestille sig at folk ville stille en xbox360 op ved siden af en wii og tænke at xbox’en var meget billige rent prismæssigt hvis man skulle til at betale hvad ved jeg 600 kr for en ekstern hardisk til wii’en
tror det er en af de væsentligste grunde til at nintendo har holdt alt hardisk relatert tilbage -
men jeg fattede heller ikke i sin tid hvorfor der kun var så lidt intern hukommelse - falsh ram koster jo ingen-ting nintendo kunne ha smidt en 2 gb intern hukommelse i maskinen og hævet prisen med 100kr og det ville ikke ha’ generet nogen…
12Den 10. April, 2008 kl. 17:52 skrev Smokehat:
Hvad grunden så end er, så er det helt vildt at mene at man kan tage samme pris for et produkt der er meget ringere end det man får til andre konsoller. Men det er nu også helt vildt at de vil kræve så meget mere af EU kunder end US kunder.
13Den 10. April, 2008 kl. 18:48 skrev bateman:
Thomp:
Et af de første spil ‘Excite Truck’ afspiller aktivt .mp3 musik lagt på SD-kortet
14Den 11. April, 2008 kl. 08:04 skrev nitte:
De kan skide i havet med deres Rock Band kan de…
Move along, nothing to see here!
15Den 11. April, 2008 kl. 09:01 skrev chessr:
jeg skal heller ette have Rock Band. de færeste kan samle 4 personer tror jeg. men fatter heller ikke deres harddisk/SD politik. i SSBB kan man da gemme baner, billeder osv på SD kortet som man kan spille direkte der fra i SSBB