Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Wiinyt eksklusiv: Interview med Two Tribes

For kort tid siden blev vi kontaktet af Two Tribes, udvikleren bag WiiWare spillet Toki Tori. De tilbød os at lave et interview med dem i forbindelse med at Toki Tori er blevet frigivet. Det takkede vi naturligvis pænt ja til.
Følgende interview er derfor eksklusivt for Wiinyt, hvilket vi er lidt stolte af. Det er vel en milepæl af en art når firmaerne uprovokeret begynder at kontakte en med tilbud om eksklusivt materiale.
Udover Toki Tori har Two Tribes også stået for udviklingen af blandt andet Worms: Open Warfare 2 til DS og Rewind, også til DS’en. Indtil nu har firmaet udelukkende fokuseret på de bærbare platforme - så det er altså nyt for dem at udvikle til en full-blown konsol som Wii’en. Læs interviewet herunder og hold øje med Wiinyt i den kommende uge, hvor vi vil være klar med en anmeldelse af WiiWare spillet Toki Tori.

Interviewet

I interviewet snakker vi med en af firmaets medstiftere, Collin van Ginkel:

Wiinyt: Hej Collin og tak for denne enestående mulighed. Til at starte med, introducér dig selv.

Collin: Mit navn er Collin van Ginkel. Jeg er kreativ direktør hos Two Tribes og en af de originale stiftere.

Wiinyt: Siden Toki Tori til WiiWare er baseret på Gameboy Color versionen af samme navn, har i nogen fremtidige planer for Toki Tori, eller regner i med at lave noget helt nyt med jeres næste spil?

Collin: Vi overvejer altid at lave nye ting med Toki Tori, men lige nu har vi travlt med andre projekter.

Wiinyt: Indholdsmæssigt, tillader Nintendo jer at lave et hvilket som helst WiiWare spil i har lyst til, eller er der visse regler i skal overholde før jeres spil kan blive godkendt?

Collin: Ikke rigtig, men vi er nødt til at få vores spil godkendt af de forskellige alders-klassificeringssystemer derude(PEGI, ESRB osv., red.).

Wiinyt: I udviklede det glimrende Worms: Open Warfare 2 til DS’en. Har i overvejet at lave et lignende spil til WiiWare?

Collin: Vi havde fornøjelsen af at arbejde på Worms: Open Warfare 2 til DS sammen med de oprindelige skabere fra Team17. Men det er ikke vores spilserie og at lave noget lignende giver ikke meget mening fra et kreativt synspunkt.

Wiinyt: Siden digital distribution er en forholdsvis ny måde at frigive spil på, ser du det som den fremtidige måde for spil distribution?

Collin: Jeg tror digital distribution er her for at blive. Jeg er ikke sikker på, om det nogensinde vil erstatte fysiske medier fuldstændigt - folk vil gerne eje ting, der koster dem en masse penge.

Wiinyt: Føler i som WiiWare udviklere, at WiiWare formatet er en nem platform at udvikle til? Hvor lang tid tog det jer at tilpasse jer til formatet, jeres tidligere erfaring med håndholdte konsoller taget i betragtning?

Collin: For os var det en naturlig progression fra DS til Wii. Wii er en anden maskine, selvfølgelig, men filstørrelsen du får at arbejde med, er ikke så forskellig.

Wiinyt: Føler du, at WiiWare platformen giver jer bedre mulighed for direkte spil innovation i forhold til høj-budget spil platforme? Hvis ja, hvorfor?

Collin: Jeg tror det er mindre risikabelt at være innovative, når man udvikler et WiiWare spil, fordi du gør det på en mindre skala. Ordinære spil er mellem 50 og 70 euro lige nu, hvilket er en temmelig stor investering for de fleste mennesker. Spiludviklere og udgivere er nødt til at sikre sig, at deres spil appellerer til det bredest mulige publikum, for at få en fortjeneste. For download tjenester betaler folk færre penge og vil derfor være tilfreds med mindre og være mere åbne over for nye oplevelser, der måske, eller måske ikke, viser sig at være sjove.

Wiinyt: Grundet Wii’ens relativt lave lagerkapacitet er der helt klare grænser for hvor store WiiWare spil kan være. Føler du dette var et problem under udviklingen af Toki Tori?

Collin: Udviklingen af et WiiWare spil er identisk med et boxed Wii spil, med undtagelse af filstørrelse. Vi er vant til det, da vi traditionelt har udviklet til håndholdte enheder, så det var ikke noget problem overhovedet.

Wiinyt: Man kan argumentere for at Wiimote og Nunchuk er de mest innovative konsol-controllere på markedet i dag. Føler du, at de er blevet udnyttet til grænsen af deres potentiale hidtil, eller har vi de bedste idéer i vente for fremtidige spil?

Collin: Jeg tror der er mere vi kan gøre med Wii Remoten og Nunchuk’en, men samtidig tror jeg de mere er formsag på hvad fremtiden kommer til at byde på indenfor motion control(bevægelseskontrolleret styring, red.). Jeg kan godt lide at sammenligne det med hvordan NES joypad’en fornyede med d-pad og knapper, og se på, hvordan joypads har udviklet sig fra dette udgangspunkt.

Wiinyt: Hvilke anvendelser af Wiimote og Nunchuk føler du har været de mest innovative hidtil?

Collin: Jeg mener at Wii Sports satte standarden ekstremt højt, og dermed skubbede de grænsen for hvordan wiimote og nunchuk kan bruges allerede fra dag et. Jeg sætter pris på spil som No More Heroes, som bruger Wii Remote og Nunchuk intelligent og indarbejder det i styringen.

Wiinyt: Har du set eller hørt om Johnny Chung Lee’s Wiimote projekter? Hvis ja, ville i overveje at integrere disse alternative anvendelser af Wiimoten i et WiiWare spil?

Collin: Selvfølgelig har vi set hans projekter. Vi holder alle muligheder åbne, men enhver modifikation folk skal foretage af deres hardware eller opsætning resulterer normalt i at kun en lille niche er i stand til at nyde dine spil, så vi må være forsigtige med at bruge disse alternative idéer.

Wiinyt: Hvad angår udgivelsesplaner for WiiWare platformen, er der en grænse for hvor mange spil i har lov til at udvikle inden for en bestemt tidsrum?

Collin: Jeg mener Nintendo har begrænset antallet af spil en udvikler må lancere til et spil per udvikler per måned. Det har vi ikke haft nogen problemer med, at da Toki Tori er vores eneste nuværende WiiWare titel.

Wiinyt: Tak fordi du tog dig tid til at besvare disse spørgsmål. At få et indblik i hvordan WiiWare verdenen fungerer bag facaden er en stor mulighed for os. Her til slut, har du nogen sidste ord til det danske Wii community? :)

Collin: Toki Tori hjemmesiden er lige blevet opdateret. I kan nu finde både wallpapers, mp3 og mere på siden, så jeg foreslår, at i stikker hovedet forbi tokitori.com nu! ;)

Tak!

Collin van Ginkel

Skriv en kommentar

  1. 1Den 22. Juni, 2008 kl. 16:36 skrev Krisp:

    Admin

    Super fedt med et eksklusivt interview. Thumbs up. :)

  2. 2Den 22. Juni, 2008 kl. 17:07 skrev NiF:

    N64DD

    Wow! Go Wiinyt! =)

    I øvrigt kan jeg stærkt anbefale Toki Tori. Efter Lost Winds er det - i mine øjne - langt det bedste WiiWare-spil ude nu. De puzzles, banerne består af, er utroligt gennemtænkte; og jeg sidder til stadighed fast i nogle af de sværeste. Det giver en dejlig følelse endelig at løse problemet og klare den pågældende bane; og det er alle pengene værd.

  3. 3Den 22. Juni, 2008 kl. 17:38 skrev Erroneus:

    Admin

    Jeg skal også få prøvet det, ser godt ud, men afventer da lige anmeldelsen :)

  4. 4Den 22. Juni, 2008 kl. 17:51 skrev Hejann:

    N64

    Det har faktisk os fået 9/10 af wiiware-world.com faktisk rigtig god kritik

  5. 5Den 22. Juni, 2008 kl. 19:04 skrev nitte:

    Gamecube

    Fedt med lidt eksklusivt indhold - og godt interview med nogle gode spørgsmål…

    Good work!

  6. 6Den 22. Juni, 2008 kl. 19:41 skrev linkenski:

    GBA SP

    Da i startede wiinyt, troede jeg bare det ville være en lille fanside, hvor i oversatte engelske wii nyheder til dansk og sådan, men det her er altså så fedt at det føles mere prof, officielt og alt det der, end selve nintendo.dk!

    Keep up the good work ;)

  7. 7Den 22. Juni, 2008 kl. 20:42 skrev Mafiapanda dk:

    GB Pocket

    Ohh ya WIINYT….

    Thumbs up!

  8. 8Den 23. Juni, 2008 kl. 00:29 skrev MaC:

    DS

    Haha cool med sådan et ekslusivt interview ;D… og fedt at interviewet fokuserer på nogle anderledes ting i de fleste interviews

  9. 9Den 23. Juni, 2008 kl. 16:22 skrev KjaLLe:

    DSi

    Rigtig flot klaret WiiNyt ;)

  10. 10Den 23. Juni, 2008 kl. 20:12 skrev Jep:

    DSi

    Superb wiinyt! :D .. Keep up the good work!

  11. 11Den 25. Juni, 2008 kl. 14:29 skrev TheKo:

    Lækkert med egne nyheder. Godt gået :)

    Foregik det over telefon eller email?

  12. 12Den 25. Juni, 2008 kl. 15:16 skrev Erroneus:

    Admin

    Brevduen Karl eller så var det vist email :)