Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Wario Land: The Shake Dimension

Første gang vi tog styringen over Wario, var på vores grønne Gameboy skærme i de tidlige halvfemsere. Nu er han tilbage, denne gang på Wii’en og i en langt mere farverig form. Vi har fået fat i den japanske udgave af Wario Land: The Shake Dimension, og vil give dig et indtryk af hvad du kan forvente af spillet, når det rammer Europa d. 26. September.

Det hele foregår i en verden kaldet “Shake Dimension”, men shake Dimensionen’s fred bliver ødelagt af en ondskabsfuld pirat kaldet Shake Kongen. Dronning Merelda og hendes Merelda undersåtter bliver taget til fange, og Shake Kongen får også fat i den legendariske skat “Den bundløse pengesæk”, som man kan ryste mønter ud af til uendelighed.

En af Merelda’s undersåtter formår at flygte fra Shake Kongen’s fangeskab og støder ind i Wario. Wario hører samtidigt om den legendariske skat, og han beslutter sig derefter for at redde Shake Dimensionen fra Shake Kongen. Dog primært pga hans interesse for skatten, selvfølgelig!

Vi møder desuden en gammel kending, nemlig Kaptajn Syrup som mange vil genkende fra det første Wario Land og fortsættelsen dertil Wario Land 2 til vores kære Gameboy. Hun vil servicere en med bl.a. ekstra liv, items og kort til nye verdener i spillet.

Der er 5 forskellige verdener i spillet, bestående af 5 forskellige baner i hver. 4 normale baner og 1 med boss battle i hver. Man unlocker nye verdener ved at købe sig til nye kort inde i Kaptajn Syrup’s butik, hvor man også kan købe ekstra ting som liv og bonus items. Man opdager ret hurtigt at det er nødvendigt at samle en del mønter for at kunne købe de kommende kort, og derved er man ofte nødt til at genbesøge banerne for at finde de gemte skatte og mønter man ikke har fundet hidtil.

I hver bane skal man befri en af Dronning Merelda’s undersåtter, hvorefter man skal nå at lede dem til udgangen, inden tiden løber ud. I hver bane er der desuden gemt 3 skatte, og en masse mønter som skal hjælpe en videre i spillet.


Fra Youtube

Gameplay:

WiiMoten holdes vandret når man spiller The Shake Dimension, ligesom man gør i Super Paper Mario. Som spillets titel antyder, så er rystebevægelsen en meget stor del af spillet. Wario’s ”Shakepower” er indikeret ved en bar, der viser hvornår og hvor meget man kan benytte hans forskellige rysteteknikker og angreb. Typisk går der 1-2 sekunder fra en omgang “shaking” til en anden. Det er både i form af at ryste møntesække, ryste fjender (som kan få dem til at droppe items), svinge sig rundt, ryste Merelda’s undersåtter fri og langt flere ting.

Det fungerer rigtigt fint, men til trods for det, så synes jeg sagtens WiiMoten kunne være udnyttet bedre. Der er langt flere muligheder, end blot at kunne bruge den til at ryste med, også i et 2D spil. I Super Paper Mario benytter man fx også WiiMoten til at pege på skærmen, og derved afsløre hemmeligheder. Man kunne sagtens have lavet noget lignende i The Shake Dimensions, eller have gjort bedre brug af WiiMotens motionbevægelse på andre måder, den bliver ikke brugt særligt innovativt.

Grafik:

Når man starter spillet første gang, bliver man budt velkommen af en flot og humoristisk introvideo i bedste manga-stil, så man hurtigt får indtryk af hvad man har i vente.

Grafikken er enormt flot, og er uden tvivl den flotteste 2D platformer jeg har set i mange år. Spillet viser at 2D grafik også kan holde den dag i dag og at nogle platformere fungerer bedst i 2D. Hele spillet virker som noget der er taget ud af en farverig manga tegnefilm, hele spillet er håndtegnet og det er noget som vi ser meget sjældent i dag. Man kan tydeligt se at der er lagt meget arbejde i det, og den grafiske side er virkeligt gennemført.

Der er rigtigt mange forskellige scenarier, der holder spillet spændende at se på. Alt lige fra piratskibe, til et Egypten-lignende landskab, et kørende tog og en undergrund fyldt med lava. Alt sammen er enormt farverigt og flot.

Dog kan det virke utroligt irriterende at selve in-game området er skaleret til 4:3 format. Resten af skærmen er fyldt med forskellige status indikatorer som liv, mønter m.m. Det kan godt virke frustrerende når man som fladskærms eller widescreen bruger er vant til at have et større areal at spille på.

Lyd:

Musikken i spillet er meget varieret, og man når aldrig at blive træt af den. Dog savner jeg en større retro fornemmelse i spillets lydside. Der er ingen af spillets musikalske numre der sætter et særligt stort præg på spillet, og det føles bare som en ligegyldig muzak man ligeså godt kunne støde på i hvilket som helst supermarked.

Man kunne godt have brugt nogle klassiske toner, der ligesom spillets grafiske del vækker nostalgien i en.

Konklusion:

Hvis man har vokset op med 2D platformere som barn, som jeg selv har, så er det virkeligt en nostalgisk rejse man tager på, med The Shake Dimension. Tilbage til de gode gamle dage hvor det var 2D platformere der herskede. Det nye Wario Land er virkeligt fantastisk flot gennemført grafisk, og er uden tvivl den flotteste 2D platformer jeg har set i mange år. Der er virkeligt gjort noget ud af det grafiske ned til mindste detalje. Både film sekvenserne og in-game ligner noget der er taget direkte ud af en manga tegnefilm, og det fungerer bare enormt godt.

Spillets lydside kunne godt have brugt en større retroeffekt, der ville gøre spillet en fuldendt nostalgi oplevelse, sammen med den perfekte nostalgi grafik. Der er intet klassisk kick at hente her.

Derudover vil jeg desværre kalde The Shake Dimension for en ”engangs oplevelse”, for der er desværre ikke ret meget at komme efter når først spillet er gennemført. Man har mulighed for at samle flere mønter, og købe bonus items, men jeg synes ikke det er nok til at holde en klistret bag skærmen bagefter. Det er enormt god underholdning imens spillet er i gang, og der er masser af friske tiltag i spillet. Er du Wario fan, så er der klart ingen vej udenom.

Skriv en kommentar

  1. 1Den 3. August, 2008 kl. 20:55 skrev Erroneus:

    Admin

    Det er lidt sjovt de har valgt at holde det inde i 4:3 med selve “in-game”, men det sqr genialt ud, det skal bestemt prøves engang når det kommer ud.

  2. 2Den 3. August, 2008 kl. 21:06 skrev elsenator:

    Admin

    God anmeldelse. :) Det er lækkert at se nogle 2D spil igen. Jeg kan huske den tid hvor alting pludselig skulle laves til 3D og mange gange virker det bare ikke, så fedt de vælger at holde det old-school med moderne præg.

    Det er sådan et spil jeg gerne ville prøve en demo af inden jeg bruger penge på det, men det ser ret sjovt ud.

  3. 3Den 4. August, 2008 kl. 11:19 skrev linkenski:

    GBA SP

    minder mig om hvor lidt jeg glæder mig til næste generation. hvad nu hvis det så er slut med fulde 2D spil?

  4. 4Den 4. August, 2008 kl. 13:03 skrev MaC:

    DS

    Linkenski, det skal du nok ikke være bange for, for jeg synes ellers at Nintendo altid plejer at gå tilbage til det retro?

  5. 5Den 4. August, 2008 kl. 16:54 skrev Hejan:

    ja det spil det skal jeg sku os klart have og hvis jeg var kommet tilbage til danmark ja så havde jeg nok os bestilt mig en japansk version :)

  6. 6Den 5. August, 2008 kl. 14:35 skrev dustman:

    Fed anmeldelse :)
    Havde egentlig i tankerne at lave en videoanmeldelse, men ved det ikke rigtig

  7. 7Den 6. August, 2008 kl. 18:10 skrev Hejann:

    N64

    Men Krisp jeg vidste forresten ikke at din Wii var japansk? :p

  8. 8Den 6. August, 2008 kl. 18:12 skrev elsenator:

    Admin

    Hejan, han bruger da bare region-free. :)

  9. 9Den 6. August, 2008 kl. 18:48 skrev Krisp:

    Admin

    Hejann: Min Wii er PAL. Men jeg bruger Gecko Region free i Homebrew channel, virker 100%. Har også prøvet Resident Evil Zero, virker også perfekt.

  10. 10Den 12. August, 2008 kl. 17:15 skrev Hejann:

    N64

    Nice, saa behoever man vel heller ikke leangere og bruge penge paa freeloaderen som jo efterhaanden heller ikke kan bruges til noget.

    Men er denne funktion paa nuvearnde tidspunkt tidpunkt helt eksklusivt paa homebrew channel? og kan denne funktion ogsaa bruges med de amerikanske titler?

  11. 11Den 16. August, 2008 kl. 00:23 skrev Krisp:

    Admin

    Hejann: Du kan ikke rigtigt køre Homebrew på andre måder. Du kan selvfølgeligt boote det direkte fra TP hacket, men det er der ingen idé i. Ja, det fungerer med både japanske og amerikanske.

  12. 12Den 3. September, 2008 kl. 09:22 skrev chessr:

    GB Micro

    ONM siger der er utrolig meget genspilnings værdi i spillet :D

  13. 13Den 14. September, 2008 kl. 15:06 skrev Hejann:

    N64

    En sjov detalje jeg lige har lagt mærke til er at Wario har 3 fingre oppe på coveret hvilket nok betyder vi kan glemme alt om de andre wario land 3, og 4. Det er nemelig den her der er den sande Wario Land 3! :D

    Uha jeg glæder mig til at game det den 26 september hvilket er på samme dag som Mega Man 9! :D men jeg sætter bare mit vækkeur til natten over 26. september og begynder så småt og gennemføre Mega Man 9 og når jeg er færdig Wario Land 3! :D

  14. 14Den 16. September, 2008 kl. 21:48 skrev Hejann:

    N64

    hvaaaa, hvor har i forudbestilt jeres Wario Land? har selv tœnkt mig forudbestille det på coolshop

  15. 15Den 16. September, 2008 kl. 22:30 skrev Erroneus:

    Admin

    Jeg har valgt at vente lidt med det, jeg har simpelthen så mange spil pt. til Wii, PS3 og PC at spille og ikke alt for meget fritid, så det kan godt vente.

  16. 16Den 17. September, 2008 kl. 18:42 skrev Hejann:

    N64

    Når det er det omvendte ved mig :P

    Jeg har simpelhent så lidt spil pt. at jeg simpelhent snart skal købe et eller andet spil :D

  17. 17Den 31. Oktober, 2008 kl. 16:54 skrev stokbro:

    DS

    det ser sku godt ud skal bare ha det spil

  18. 18Den 17. December, 2009 kl. 14:44 skrev Jonezy:

    DS Lite

    Det her spil fortjener mere kærlighed. Jeg elsker simpelthen grafikken og art stylen, de har valgt. At det så også er super sjovt og ret udfordrende, når man vil finde alle skatte og klare alle missionerne, hjælper med til en rigtig god spil oplevelse.