Hvis man tager et kig på forskellige online prisdatabaser og kigger på reklamebladene for de største elektronikkæder her i Danmark, så ligger prisen på en Wii lige under 2000 kr, mere præcist kan man købe den til 1971 kr via en online shop. Da Nintendo lancerede Wii i Danmark i slutningen af 2006 kostede den ca. 2200 kr, hvilket vil sige at den er faldet lidt over 200 kr. i en periode på snart 2 år, men er det nok?
Hvis man tager et kig på konkurrenterne, så er Xbox 360 fra Microsoft helt nede under 1500 kr for deres arcade model og 20 gb modellen kan fåes for lige under 2000 kr, altså tæt på prisen for en Wii. Hvis man kigger på specifikationerne på de 2 konsoller, så er der ingen tvivl om at Xbox 360 er specifikationsmæssigt mere kraftig, så hvis man ser kynisk på det, får man mere for pengene med en Xbox 360. Yderligere har Microsoft netop annonceret at priserne på Xbox 360 bliver sat længere ned i USA, hvor Arcade modellen kommer helt ned på 199$, hvilket naturligvis vil påvirke de danske priser på et tidspunkt.
Sony’s PlayStation 3 holder sig omkring de 3000 kr, hvilket placerer den lidt i sin egen gruppe, men den indeholder naturligvis også specielle funktioner som Blu-ray.
Men er det fair at Nintendo holder prisen på Wii’en oppe? De har kunne tillade sig det, pga. Wii’en har solgt så godt lige fra dag 1 og er suverænt har solgt mere end de 2 andre “next-gen” konsoller. Men begynder Nintendo at presse appelsinen for meget, pga. de manglende prisnedsættelser og hvor lang tid kan de holde prisen oppe, før de bliver tvunget til at sætte prisen ned?
Kom med jeres mening!
1Den 4. September, 2008 kl. 18:45 skrev DavidMunch:
Well, min Wii holder da bare prisen så… :D
Tror absolut det manglende prisfald skyldes at de stadig ryger af hylderne..
2Den 4. September, 2008 kl. 19:15 skrev NiF:
Ja — så længe de sælger alle de enheder, de producerer, er der ingen grund til prisnedsættelse. Jeg mener stadig 2000 kr. er en OK pris, i hvert fald hvis man ikke sammenligner med f.eks. Xbox 360. Jeg tror, der går lang tid, før vi ser en markant ændring.
Og i øvrigt købte jeg min Wii på udgivelsesdatoen til 2100 kr.! ;P
3Den 4. September, 2008 kl. 20:01 skrev Krisp:
Nej, det er en fair pris. Grunden til Sony og Microsoft er nødt til at sætte priserne ned, er jo for at konkurrere. Det behøver Nintendo ikke, for de ejer hele markedet. Og det synes jeg er fair, de har den rette strategi.
4Den 4. September, 2008 kl. 20:14 skrev Hejann:
Faktisk så kan man ikke købe Xbox’en i 20 GB lœngere den er vlevet erstattet med den i 60 GB og koster det sammenkk om det, øhh hvorfor fanden nedsœtte Wii’ens pris? det er jo Wii’en der er kongen over dem alle så jeg synes at Wii’en fortjener at fortsætte med de 2000 kroner, bare fordi Microsoft og Sony nedsætter prisen i deres konsoller fordi de er i krisee betyder det da heller ikke Ninteno os skal det
5Den 4. September, 2008 kl. 21:21 skrev Michaelsen:
hvis man ser lidt bort fra prisen og hvad man får af “indhold”….. så vil jeg mene at nintendo´s produkter er nogen af dem med mindst fejl i og med den fedeste underholdning…. prisen er meget fair ifgl mig..
6Den 4. September, 2008 kl. 21:25 skrev Son-Michael:
Prisnedsættelse?
NEJ, måske 100 kr. Men ikke mere.
7Den 4. September, 2008 kl. 21:50 skrev Erroneus:
Hehe ikke overraskende udmeldinger :) Jeg er dog ikke helt enig, jeg mener godt Nintendo kunne begynde at overveje et lille prisfald, så den f.eks. rammer 16-1700 kr. herhjemme, det vil helt sikkert holde dem i føretrøjen her til jul. Ja de sælger stadig godt, men meget af hypen er ved at ligge sig og så må vi jo indse at slutningen af 2008 ikke kommer til at bringe alt for mange vilde spiltitler til Wii.
Men de kunne også bare få Wii Sports Resort ud og inkludere det som standard i pakken, sammen med det orginale Wii Sports og MotionPlus.
Det jeg også lidt savner fra Nintendo er flere bundles. Man ser tit fra Sony af, de laver bundles på PS3. F.eks. købte jeg min PS3 med 2 spil og en blu-ray remote for en fin pris, det var en god måde at komme igang med den.
Det man ofte ser er mange får Wii, så spiller de Wii Sports i et par md og så bliver de træt af det, men får så ikke rigtigt undersøgt hvad der ellers er derude. Hvis nintendo nu lavede en bundle med f.eks. Wii Sports, Super Mario Galaxy og måske 2000 Wii points, så vil det jo være en kanon starter-bundle.
8Den 4. September, 2008 kl. 23:48 skrev dustman:
tja, vil ikke gøre mig klog på hvad wii er “værd” eller hvad nintendo kan tillade sig at tage for wii. Men prisen er jo styret af udbud og efterspørgsel, så som mange andre siger er det klart at de ikke sætter prisen ned hvis det sælger meget som den er. Kan ikke vurdere om det er “fair”
9Den 5. September, 2008 kl. 00:41 skrev Erroneus:
Interessant nok har en større elektronik kæde i England med navn Woolworths, sat deres Wii ned fra 180£ til 160£, mere af det :)
10Den 5. September, 2008 kl. 08:14 skrev nitte:
Tjah, det burde de jo nok, men så længe de sælger konge mange wiis, så kan man jo dårligt fortænke dem i ikke at gøre det…
11Den 5. September, 2008 kl. 08:28 skrev bateman:
Jeg har aldrig helt forstået den ensidige fokus på en konsols “grundpris”.
Jeg synes at den mest interessante pris er den, som man skal betale, for at indkøbe alt det basale udstyr, f.eks. mulighed for at 4 spillere kan spille sammen, audio/video kabler af rette kvali, ladere,
Herudover er gennemsnitsprisen på et spil til konsollen også relevant.
Med de relativt dyre controller-sæt til Wii, hvorledes ser regnestykket SÅ ud?!
12Den 5. September, 2008 kl. 10:43 skrev Erroneus:
Nu er der ingen som siger man SKAL have 4 controller-sæt, men ja det skal vel med i beregninger at en xbox 360 controller koster 250 kr, en Sony DualShock 3 319 kr og et sæt med wiimote+nunchuck lidt over 500 kr.
13Den 5. September, 2008 kl. 10:58 skrev dorf:
Et sæt med wiimote+nunchuck kan dog fås lidt billigere f.eks. på eBay.
http://kortlink.dk/5qqc
14Den 5. September, 2008 kl. 11:25 skrev djonas:
Syns generelt nintendo tager sig godt betalt for deres produkter. Specielt mange af online titlerne koster kassen i forhold til værdi!
Men hvis man skal se lidt økonomisk på det, så er prisen jo styret af markedskræfterne. Wii har forstået at udskille sig fra de andre konkurrenter, og har derfor nærmest et monopol i deres niche. Derfor kan de tillade sig at køre med høje priser!!!
15Den 5. September, 2008 kl. 14:58 skrev smokehat:
Nu koster en vare jo det som man kan få for den. Så længe Nintendo sælger så godt som de gør, så er der jo ingen grund til at sætte prisen ned.
16Den 5. September, 2008 kl. 18:58 skrev Kim.T:
Ja man kan få dem for ca kr. 300 på eBay - hvis man slipper igennem tolden….. Men så kan man vel også få Controller til Sony og xbox tilsvarende billigere.
17Den 6. September, 2008 kl. 16:51 skrev Dose:
Nedsættelsen af priserne på 360 og PS3 kan også skyldes at indmaden bliver billigere. Ser man på hvad hardware der i Wii må man formode at Nintendo får vildt mange penge pr. konsol. Det er ikke meget kraft man får for pengene.
18Den 6. September, 2008 kl. 19:33 skrev Hejann:
Jeg synes nu utrolig godt om Nintendo Channel, Internet Channel, Wii Shop Channel, Forecast Channel, og News Channel
Jeg bruger dem alle rigtig meget men mest de 3 første :)
19Den 8. September, 2008 kl. 12:19 skrev Spunk:
De burde sænke den til 12-1300 for den er simpelthen ikke mere værd…
I pity the day i bought the gimmick known as Wii..
20Den 10. September, 2008 kl. 13:56 skrev dustman:
ved du godt hvad “pity” betyder?
21Den 10. September, 2008 kl. 14:20 skrev Erroneus:
Det kan jo være det var en mandag. Jeg har altid ondt af mandag :D
22Den 15. Juli, 2009 kl. 13:10 skrev flag1004:
Wii konsol til 1624 Kr. (incl. moms) i Metro fra 16/7 til 29/7
Hvis din gamle skulle være slidt op.