Imens de fleste Wii fans venter med længsel på High Voltage’s The Conduit, så afslører High Voltage nu i en voicechat med IGN, at en efterfølger til The Conduit vil blive påbegyndt ligeså snart The Conduit er færdigt. De nævner at der ikke vil komme køretøjer med i The Conduit, men de vil forsøge at få det med i efterfølgeren. Derudover nævner de at de stadigt snakker om LAN funktionen med Nintendo, men ikke har fået noget endeligt ord, så intet er bekræftet med sikkerhed endnu. Splitscreen multiplayer bliver desværre heller ikke sandsynlig i denne udgave af The Conduit, men de håber på at kunne tilføje en Co-op mode.
Sidst men ikke mindst bliver der desuden fortalt at AI’en er blevet langt bedre, end det vi så i PAX demoen, da denne demo er 3-4 uger gammel.
Kilde: Nintendoeverything.com
1Den 4. September, 2008 kl. 13:32 skrev Erroneus:
Det kan måske ligefrem gå hen og udvikle sig til et Battlefield lign. spil og mere til.
2Den 4. September, 2008 kl. 16:05 skrev chessr:
pyt med split screen bare der kommer co-op i stedet :D så er jeg glad..
3Den 4. September, 2008 kl. 18:04 skrev NiF:
Det er da lidt tidligt at snakke om en efterfølger, men givet at 1′eren bliver god, skal jeg da ikke klage. Med hensyn til split-screen multiplayer havde jeg efterhånden gættet mig til at det var droppet — og det ærger mig meget. Det er jeg langt mere interesseret i end online multiplayer, hvilket jeg nok er ene om at være. De ubetinget bedste timer jeg har haft med et FPS har været i lokal split-screen multiplayer i spil som GoldenEye, Perfect Dark og TimeSplitters 2. Jeg savner noget tilsvarende til Wii.
4Den 5. September, 2008 kl. 10:55 skrev chessr:
Jeg vil ikke have splitscreen fordi jeg har ikke nogen at spille med :) kun hvis det er co-op kan jeg nok få kæresten med :)