Så er der gang i rygtemøllen igen. Denne gang omhandlende det kommende fps spil The Conduit. Der har i længere tid været gang i spekulationer om hvem der kommer til at udgive spillet. Udvikleren High Voltage Software har meldt ud at en udgiver er fundet, men de vil ikke sige hvem det er.
Det er derfor interessant at en bruger hos NeoGAF tilsyneladende har været et smut forbi Sega’s hjemmeside hvor han/hun stødte på en tom folder bærende navnet “The Conduit”. Kort tid efter det var blevet rapporteret på nettet skulle folderen være blevet slettet, så den er ikke længere at finde. Om folderen nogensinde har eksisteret er altså fuldstændig afhængig af om dette screenshot i virkeligheden er falskt eller ej.
Nu er undertegnede blevet oplært til ikke at tro på hvad som helst der bliver hældt ud på internettet, så en sund skepsis er der at finde. Men under alle omstændigheder er det en interessant tanke og Sega kunne sagtens tænkes at ville udgive spillet.
Se Sega’s ftp site her. Folderen er som sagt fjernet igen, men det beviser i hvert fald at Sega har en ftp server, om ikke andet. En hurtig WHOIS på domænenavnet segaamerica.com beviser endvidere at domænet rent faktisk er ejet af Sega of America Inc.
Se et screenshot af folderen mens den, tilsyneladende, stadig lå på Sega’s ftp server:

Og sidst, men ikke mindst, en forum post fra NeoGAF hvor det oprindeligt blev opdaget.
1Den 29. Oktober, 2008 kl. 10:59 skrev elsenator:
Sega trænger vist også til lidt vind i sejlene gør de ikke? Har de lavet andet end middelmådige spil de sidste mange år?
2Den 29. Oktober, 2008 kl. 11:08 skrev NiF:
Det tiltaler mig egentlig en god del, at The Conduit skulle blive udgivet af Sega, men jeg forholder mig ligeledes skeptisk. Er det ikke efterhånden på tide, High Voltage løfter sløret? Sagde de i øvrigt ikke for mange uger siden, at de ’snart’ ville afsløre det? Nå ja, vi får vel at se.
3Den 29. Oktober, 2008 kl. 11:22 skrev Krisp:
Hmm, jeg så nu hellere det var Nintendo som udgav det. Men ja okay. :)
4Den 29. Oktober, 2008 kl. 13:44 skrev muzak:
@KRISP: Hvorfor det?
5Den 29. Oktober, 2008 kl. 14:27 skrev Krisp:
Muzak: Fordi det er deres konsol spillet skal udgives til, og det derfor åbner flere muligheder. De kan give bedre support og åbne muligheder for Highvoltage IMO.
6Den 29. Oktober, 2008 kl. 16:22 skrev elsenator:
Jeg så hellere at der kom nogle flere tredjeparts på banen med gode spil, så Nintendo får øjnene op for at de bør skrue ned for dem selv og op for de andre.
Det vil give bedre muligheder for integration for tredjepart, i stedet for at Nintendo holder kortene ind til kroppen for selv at score kassen som de gør nu.
Et godt eksempel er Wii MotionPlus. Mange udviklere anede ikke at det eksisterede før Nintendo officielt annoncerede det. I den sammenhæng har Nintendo’s egne studios formentlig haft et kæmpeforspring. :/
Jeg håber Sega står bag The Conduit’s udgivelse.
7Den 29. Oktober, 2008 kl. 17:14 skrev Chessr:
Elsenator - det er siden hen kommet frem at der faktisk har været nogle stykker som har vidst noget. deriblandt High Voltage, Krome studios osv. så vidt jeg husker
8Den 29. Oktober, 2008 kl. 19:38 skrev Hejan:
Så spørg jeg bare: Hvorfor er det så hemmeligt? det kommer jo ikke ligefrem som en overraskelse for mig
9Den 29. Oktober, 2008 kl. 19:49 skrev Hejan:
Nu er det bekræftet at SEGA er udgiveren, jeg tænkte det nok
10Den 29. Oktober, 2008 kl. 19:51 skrev Erroneus:
Det var ingen overraskelse, jeg syntes det var så godt som bekræftet, da SEGA fik lagt videoer om the Conduit på en eller anden DVD for et magasin.