Det er en provokerende overskrift, ingen tvivl om det, men der ligger mange tanker bag. Først og fremmest ønsker vi at skabe noget diskussion angående problemstillingen og følgende artikel er udtryk for skribentens holdning til situationen. Naturligvis kan man ikke, over en kam, sige at Wii’en er død for core gameren, men meget tyder på, at de gængse stortitler langsomt forsvinder ud i horisonten og efterlader Wii’en med Nintendo’s egne stortitler, der dog som oftest er af rigtig god kvalitet. Vi snakker altså om core games fra tredjepartsudviklerne.
Undertegnede har netop færdiggjort anmeldelsen af Call of Duty: World at War, som i kan læse her på siden. Karakteren blev et flot 8-tal og som det kan udledes af det, så er det et aldeles glimrende spil og uden tvivl et af de mest teknologisk imponerende spil på Wii’en indtil videre. Burde spillet så ikke gå som varmt brød nede i den lokale spilpusher? Hvis man skal tro vgchartz.com, så er det absolut ikke tilfældet. Ifølge deres data(der dog kan være noget upræcise), så har Wii versionen indtil videre kun solgt sammenlagt 60.000 eksemplarer i EU og USA. Til sammenligning har spillet solgt 1.36 millioner på Xbox360 og på PS3′en går det også glimrende med 0.8 millioner solgte eksemplarer.
Lige siden Wii’ens fødsel har Nintendo proklameret at de ville sørge for at der var rigeligt at glæde sig til for core gameren, altså den inkarnerede gamer, der som oftest har spillet fps spil i vel over 5 år og for hvem W,A,S,D ikke blot er 4 taster på PC keyboardet.
Men snakker Nintendo i virkeligheden om nogle helt andre mennesker? Definitionen på en core gamer er naturligvis ikke fastlagt, så måske mener de i virkeligheden blot, at vi kan se frem til mange flere Mario og Zelda spil? I så fald har Nintendo dækket os ind og så må problemet ligge et andet sted.
Vi kaster derfor øjnene på tredjeparts-udviklerne og deres PR-afdelinger. I tilfældet af Call of Duty: World at War, er der blevet reklameret intensivt for Xbox360 og Ps3 versionerne, mens Wii versionen i bedste fald er blevet nævnt som en lille fodnote. Og dette til trods for Wii’ens abnormt store brugerskare. Det kunne tyde på, at udviklerne og medierne forsøger at fryse Wii’en ude i håb om at de, med god samvittighed, kan koncentrere sig 100% om de “store” konsoller. Kan der være tale om konsol-mobning? Er Wii’en klassens slappe dreng?
Således kan Call of Duty: World at War hos Gametrailers.com findes som værende sin helt egen titel, mens Xbox360, Ps3 og PC versionerne er grupperet under samme ikon.
Med det for øje ser det ud til at hele gaming industrien for øjeblikket er ved at splitte sig op. De etablerede udviklere hopper i den ene båd sammen med Xbox360, PS3 og PC, mens de mindre rutinerede udviklere satser på Wii’ens simple arkitektur og sjove controls. Det er det vi ser med hensyn til de enormt store mængder casual games der findes til Wii’en. Spil der, desværre, ofte er af megen tvivlsom kvalitet.
Men hvad skal man så gøre som gammel core PC gamer når man nu har forelsket sig i Wii’ens wiimote? Man kan håbe på at de mindre udviklere vælger at foretrække Wii’en og derfor udvikler deres første stortitler på konsollen. Det er det vi ser med eksempelvis High Voltage Software’s The Conduit. Et spil der per definition har core gameren som målgruppe. Og der er flere spil på vej af samme skuffe - Madworld er også et godt bud på et spil der ikke ligger fingrene imellem.
Det virker umiddelbart som om Wii’en endnu ikke helt har fundet sin plads på markedet hvad angår de etablerede gamere, men er det efterhånden ved at være for sent? Man kan ikke klandre de store udviklere for at forbigå Wii’en, da de lever af at hæve den teknologiske bar og her er Wii’en ganske enkelt ikke kraftfuld nok til at kunne følge med.
Det er derfor logisk at udviklerne bliver nødt til at danne udviklergrupper der udvikler spil specifikt til Wii’en, hvilket man også har set med eksempelvis Resident Evil: Umbrella Chronicles, et spil der solgte pænt på Wii’en og som ikke eksisterer til andre platforme. Men der er langt mellem de gode spil af denne type og incitamentet for, som core gamer, at købe en Wii kan efterhånden ligge på et meget lille sted.
Da Wii’en først udkom var core gamerne uden tvivl med til at sikre succes’en, da wiimoten virkede som det perfekte trækplaster, der lovede nyt og innovativt gameplay, noget hverken Xbox360 eller Ps3 umiddelbart havde som salgsargumenter. Men platformen er falmet i takt med de dårlige partyspil der er blevet sprøjtet ud lige siden dag et. Alligevel går maskinen stadig som varmt brød grundet den brede målgruppe.
Hvad siger Wiinyt’s læsere? Er Wii’en efterhånden blevet en konkurrent til familiens brætspil fremfor en værdig deltager i konsolkrigen? Er der håb forude for Wii’en som core gamer konsol?
Ovenstående artikel skal ikke ses som kritik af hverken Nintendo eller tredjeparts-udviklerne. Alle har deres grunde til at vælge fra eller til. Artiklen har til hensigt at skabe debat om emnet og eventuelt få kastet lidt lys på de ting der ligger bag de valg der bliver truffet i gaming-industrien.
1Den 25. November, 2008 kl. 19:45 skrev Mafiapanda dk:
God artikel.
Thumps up Elsenator!
2Den 25. November, 2008 kl. 19:56 skrev Hejan:
Haha sikke en freak på billedet!
3Den 25. November, 2008 kl. 20:08 skrev Erroneus:
Jeg er enig i rigtigt mange ting og lige pt. bliver min Wii heller ikke brugt specielt meget, simpelthen fordi det vælter ud med gode spil til PC og PS3 (samt Xbox 360) og når man kigger på de spil der kommer ud de næste par måneder, ja så er det meget sløjt.
Dog er tror jeg på det vender i 2009, pga. udgivelsen af bl.a. The Conduit, Madworld, MotionPlus og forhåbenligt nogle stortitler fra Nitendo. Netop de store titler fra Nintendo er vigtige, fordi det ser desværre ud til at mange tredjeparts-udviklere har svært ved at forstå hvordan de skal udvikle ordenlige unikke spil til Wii’en. Og ja unikke er vigtigt, medmindre de kan komme op med en super fantastisk styring, hvilket jo også har knibet, fordi hvis et spil kommer ud til alle konsollerne, ja så er det sjældent at Wii versionen vil være den fedeste.
Jeg håber trediepartsudviklerne får taget sig sammen i 2009 og indser hvilken kæmpe muligheder der er i Wii’en og jeg håber at MotionPlus kommer til at give det ekstra, som åbner endnu mere op for unikke spil. Jeg frygter nemlig lidt af vi ikke kan satse på Nintendo får leveret nok titler fra dem selv, som er målrettet core-gameren, de virker sjovt nok mere interesseret i casual games.
4Den 25. November, 2008 kl. 20:17 skrev elsenator:
Ja, det bliver meget spændende med Motionplus, men jeg har lidt på fornemmelsen at det på en eller anden facon kommer for sent. Altså, at de fleste core gamere allerede er migreret væk fra maskinen. Jeg selv hænger stadig ved, men som min artikel også viser, så er jeg begyndt at tvivle drastisk på om skuden kan blive vendt efter så lang tid med dårlige udgivelser.
5Den 25. November, 2008 kl. 20:32 skrev dagdriver:
Jeg vil langt hen ad vejen give ret i at Wii’en har store mangler på titler til “hardcore gamere”. Men det er måske ok. at den har fundet sin egen niche med mange “anderledes” spil.
I mine øjne har Wii’en aldrig været en konkurrent til de andre consoller, men sin egen kategori, og priserne er efterhånden kommet ned hvor man sagtens kan have både en Wii og en PS3 eller (og!?) XBOX360 - de er geniale på hver sin måde.
Vores Wii bliver mest brugt når jeg skal spille med børnene (eks Mario Kart), eller en gang imellem til lidt “casual” med fruen eller gæster.
“Seriøse ” game titler (Call of Duty, Fallout3 osv.) ligger og samler støv, dem foretrækker jeg i virkeligheden at fyre af på pc’en. På samme måde skal Fifa og Pro Evolution Soccer udelukkende spilles på PS2 (el. lign) og aldrig på pc…
Sagt med færre ord: Hver platform sin kategori, der er plads til alle - og man behøver ikke nødvendigvis vælge! (hold den store forbrugsfest igang! ;o) )
6Den 25. November, 2008 kl. 20:46 skrev elsenator:
Dagdriver, ja, du har ret, Wii’en har sin egen niche, men mængden af skrammel der bliver udgivet til maskinen er utilgiveligt. Der er så meget skrammel at det minder om tiden lige før spilindustriens kollaps i firserne.
Man kunne godt frygte at de mange elendige partyspil ender med at tage livet af Wii’en fordi folk med tiden vender den ryggen. :/
7Den 25. November, 2008 kl. 21:49 skrev nitte:
Wiien har aldrig været en deltager i konsolkrigen. Den har altid stået alene grundet andre specs og en anden målgruppe.
Jeg kan ikke forstå at du får det til at lyde som en dårlig ting, at den er en konkurrent til familiens brætspil. For mit vedkommende var der derfor jeg købte den, som hygge og som party gadget med vennerne.
Jeg har endnu til gode at se et fps spil som jeg ikke hellere ville spille på pc. Mus er bare federe til den slags - og the Conduit - det ligner ærligt talt bare en ny måde at stave til hype på hvis du spørger mig.
Måske er jeg bare gået hen og blevet casual, eller måske havde du falske forventninger til dit køb fra start af ? :)
Gør det du er bedst til - det gør vi! :p
8Den 25. November, 2008 kl. 22:02 skrev elsenator:
Nitte, Jeg synes ikke nødvendigvis at det er en dårlig ting at maskinen er konkurrent til brætspil, hvis ellers spillene var sjove og gode. Men jeg synes det er ærgeligt med den mængde skrammel der bliver udgivet til den.
9Den 25. November, 2008 kl. 22:42 skrev muzak:
@Nitte: Har du prøvet Medal of Honor: Heroes 2? Jeg synes i det hele taget at dette spils styring er så fantastisk fed, at jeg ikke fatter andre bringer det videre. For mig er det netop helt på højde med musen. Jeg håber på mere fokus på controls, da det trods alt er her Wii’en har en force.
FPS behøver ikke HD grafik, hvis de gode controls. Dog er det som altid fedt med en grafik over middel. Med andre ord: jeg ser frem til The Conduit :-)
10Den 25. November, 2008 kl. 22:53 skrev Endnuen:
Interessant artikel.
Håber dog ikke wiien er i så store vanskeligheder som det måske umiddelbart ser ud. De “core” spil der kommer er da også tilsyneladende gode.
Men måske er det bedre at de store firmaer holder nallerne helt væk i stedet for at producerer under middel spil der er fuldstændig til grin og ender som spild af ressourcer for selskaberne. Også i stedet overlader wii scenen til små selskaber som så til gengæld kan producerer nogle stjerner som vil blive kæmpe hit og de kan tjene lidt og lave flere og bedre spil?
11Den 26. November, 2008 kl. 09:33 skrev Donfun:
Jeg synes klart at Wii’en er endt en en kategori for sig selv… bla. fordi at udviklerne har følt sig presset til at bruge wii-motes som styring, uanset om det passer til gameplayet eller ej - Spil som Fifa burde bruge classic-controller, da fodbold nu en gang spilles bedst med joypad.
Og så er der blevet udgivet alt for mange utilgiveligt dårlige titler til wii, som har gjort at jeg ikke længere tør tage chancen, og købe et spil før jeg har læst et par anmeldelser af det først.
Der burde komme flere unikke titler i stil med boom-blox, som kun virker med wii-styring, er af god kvalitet og er gennemarbejdet - der har Nintendo nok ikke haft magt nok til at styre 3. parts udviklerne i retningen af den kvalitet af underholdning man normalt forbinder med Nintendo-brand’et.
12Den 26. November, 2008 kl. 11:33 skrev DavidMunch:
Ja jeg giver de fleste personer ret, her i tråden..
Personligt har jeg besluttet mig for at jeg ikke skal have den næste Nintendo konsol, medmindre de virkeligt opper sig.. Og det bliver den første N-konsol i 5 generationer som jeg ikke skal have..
13Den 26. November, 2008 kl. 13:51 skrev elsenator:
David, hvad skal der til for at du ændrer den holdning? Jeg mener, hvad skal Nintendo melde ud for at du pludselig bliver interesseret igen? Eller er du fast besluttet at uanset hvad der kommer fra N’s side, så vender du det ryggen?
Jeg spørger af interesse da jeg selv har det på samme måde.
14Den 26. November, 2008 kl. 14:08 skrev Johnny_Carson:
En rigtig god artikel. Dem vil jeg gerne se flere af :).
15Den 26. November, 2008 kl. 14:13 skrev Jesper Klyve:
Jeg tror næsten jeg vil stille det omvendte spørgsmål - blev wii’en nogensinde født til core gameren? Jeg fristes næsten til at sige “selvfølgelig ikke”… Der er hvert fald flere elementer, der peger på at core gameren aldrig har været i den direkte målgruppe - den utraditionelle styring og den outdatede grafik. Jeg tror på disse 2 elementer oftest trækker den hardcore gamer væk fra wii’en… Selvfølgelig er der spil, der tiltrækker core gameren, men langt hen ad vejen er wii’en slet ikke skabt til gaming i traditionel forstand…
16Den 26. November, 2008 kl. 14:40 skrev elsenator:
Klyve, Ja, det kan du faktisk have ret i, men da Wii’en i sin tid blev lanceret var der ikke rigtig nogen der vidste hvor skidt det stod til med specifikationerne. Der opstod derfor en form for “denial” hos core gamerne(inklusive mig selv) hvor vi, måske naivt, troede at det slet ikke var så galt.
Men tiden har efterhånden fejet al tvivl af bordet. Wii’en kan vel sammenlignes med en kraftig Xbox hvad angår hestekræfter, så det er begrænset hvad der kan klemmes ud af den. Dertil kommer at en del af juicen skal bruges på at regne på de informationer wiimoten sender, hvilket jeg tror kræver mere cpu kraft end man sådan lige tror. Det er i hvert fald en del mere end hvad en simpel gamepad leverer.
Wiimotens informationer kræver jo et ekstra lag da alting skal “genkendes” som gestures.
17Den 26. November, 2008 kl. 14:48 skrev djonas:
Jeg er ikke core gamer, og Wiien er mit første konsolkøb så jeg ser måske problematikken lidt fra en anden vinkel end jer andre.
For mig er det innovationen mht. human cpu interactien der pludselig gør gaming interessant. Jeg tror at dette gælder en meget stor gruppe. Core gamermålgruppen tror jeg derimod er ved at ramme en tid hvor “I” er blevet en niche. Det er ikke der de store penge ligger. For det første fordi det er en kræsen gruppe der er svær at tilfredsstille, for det andet fordi der efterhånden er flere casual gamere, og for det tredje fordi det er hardcore gamerne der hacker deres konsoller og downloader ulovlige spil.
Sorry guys men i må nok nøjes med World of Warcraft fremover ;)
18Den 26. November, 2008 kl. 15:02 skrev elsenator:
Djonas, Det er en god vinkel du har der - at vende bøtten på hovedet. Der er ingen tvivl om at core gamere er svære at tilfredsstille, men det er måske i virkeligheden også vores force. Vi lader os ikke nøjes og vi fungerer faktisk som en kæmpe QA afdeling hvad angår udvikling af ny og stærkere hardware. Og så betaler vi endda for det! :D
Lige siden verden så det første 3dfx glide kort har core gameren, sammen med udviklerne, indirekte været med til at definere trenden på hardware fronten. Om den trend er ved at slutte kunne man godt foranlediges til at tro, specielt når man ser på at PC udviklingen efterhånden er gået i stå(min PC er over 1 år gammel og er stadig high-end, det var umuligt for bare 8 år siden).
Jeg tror ikke at core game udviklerne vil stoppe deres multimillion eventyrer, men jeg tror vi kommer til at se langt mere til procedually created content. Altså spilindhold der er kreeret on-the-go. Det sparer udviklerne for en masse tid og flytter balancen i firmaerne tilbage på programmørerne. Lige pt. udgør content creation langt størstedelen af udviklingstiden for de store spil.
Spore er pioner på dette område, men efter min mening er det et røvkedeligt spil, så de er nok gået lidt for meget overbord med det.
19Den 26. November, 2008 kl. 18:32 skrev kimbob:
Jeg tror også det kan have noget at gøre med at core-game udviklerne tænker meget på grafik og siden wii’en ikke har en så stor ydeevne bliver der ikke udviklet så mange core-games til den.
Men så kan man jo altid håbe på at Nintendo vælger at udgive nogle flere gode core-games til VC.
20Den 26. November, 2008 kl. 22:34 skrev Renegade:
Mit største problem med fps på wii’en er, at man ikke sigter direkte på sit mål på skærmen med wiimoten, men i stedet på IR-sensoren. Og det føles altså mega unaturligt. Derfor blir’ jeg nok aldrig fanget af fps spillene til wii’en. Lige meget hvor godt produceret de er. Og det er jo trods alt nok fps’ere der bliver satset mest på til bl.a. pc’en blandt de store firmaer. Og et godt bilspil kræver altså en bedre hardware end det der ligger i wii’en. Og før de har løst de to problemer mener jeg ikke at wii’en kan være med i kampen.
21Den 26. November, 2008 kl. 22:37 skrev Renegade:
Om et par år er 3D tv ved at være udbredt. Og kommer Nintendo ikke på en eller anden måde ikke med i den kamp så tror jeg altså de taber coregameren fuldstændig. Igen, bedre hardware.
22Den 27. November, 2008 kl. 00:26 skrev NiF:
Rigtig god artikel, ElSenator — og et dejligt tiltag her på siden! IGN har ligeledes skrevet en udmærket artikel* om emnet, som jeg vil anbefale interesserede at læse. Personligt ser jeg en alt for blandet brug af udtrykkene ‘core’ og ‘casual’, og jeg har svært ved at udtale mig om emnet uden videre definition. ‘Core games’ synes overvejende at referere til spil som Halo og Gears of War — altså ‘blodige actionspil’. Hvis man med en sådan definition regner sig selv for ‘core gamer’, bør man nok begrave sin Wii. Og i så fald er jeg ikke en del af gruppen, selvom jeg ikke just vil mene, min holdning til konsolspil er ‘casual’. Ikke desto mindre har 2008 været et ret skuffende år (ikke mindst efter at have givet Wii Music en ordentlig chance), og jeg kan kun håbe på en bedre fremtid.
23Den 27. November, 2008 kl. 00:28 skrev NiF:
*http://wii.ign.com/articles/933/933583p1.html
(Jeg glemte linket, jeg refererede til. Ønsket om også at kunne redigere sine indlæg på nyhederne står stadig højt på listen! ;P)
24Den 27. November, 2008 kl. 01:19 skrev Endnuen:
Måske har Nintendo forsøgt at skabe en ny gruppe af “core” gamere?
Jeg betragter mig selv som forholdsvis core gamer, har spillet alt hvad jeg mente der har været værd at spille de sidste 2-3 år og regner stærkt med at blive ved med det i lang tid endnu. Jeg elsker videospil, men indtil wii’en har jeg begrænset mig, så at sige, til computeren. Er modstander af især Xbox’en da over 80 % af spillene er både til box og pc. Og oftest udviklet til box også konverteret til pc, hvilket har resulteret i nogle rigtigt potentielle spil er blevet “Meh!”.
Så kom wii, og jeg tænkte: Her er sgu da potentiale for et nyt marked med eksklusive titler der er blevet udviklet specielt til et system og derfor er brand gode.
Men AK!
En masse lort er blevet spyttet ud og wii hylden er propfuld af under middel titler hvorad mange er med til at definere “rock bottom”.
Læg mærke til at de titler der er eksklusive for wii’en også er dem der overall har fået bedste anmeldelser?
Nintendo er selv uden om at deres konsol er blevet så “casual” og langt fra tilfredsstiller “core” gameren.
Lige mine second thoughts på emnet.
Vh.
25Den 27. November, 2008 kl. 09:40 skrev elsenator:
@Renegade, Hvis man nu ser på spil som Gran Turismo til Ps2′en, så er grafikken i sådan et spil, efter min mening, absolut glimrende for hvad et bilspil bør have. Derfor kan det undre mig, at ingen har taget sig sammen og lavet et superbilspil til Wii’en, når nu wiimoten er så god til det. Jeg elsker rattet i Mario Kart, men jeg ser ikke Mario Kart som et core game. Det er et familie/casual-spil(Nu får jeg Nintendo fanatikerne på nakken igen :D ).
@Nif, Jeg definerer også selv core games som de store filmbudget spil du nævner. Altså spil som Dead Space, Far Cry 2, Left4Dead osv.
De store Nintendo titler såsom SMG og Zelda er ikke min definition på core games, men det hænger helt sikkert sammen med at jeg aldrig har været den store Nintendo tilhænger. Jeg kan godt lide at spillene har en rå attitude hvilket jeg tror gør sig gældende for langt de fleste pc gamere i hvert fald - eller hvad?
@Endnuen, Nintendo har helt sikkert deres egen definition på en core gamer. I deres øjne tror jeg det handler om deres egne loyale fans, der venter spændt på nye spil i Mario, Zelda, StarFox osv. serierne.
26Den 27. November, 2008 kl. 11:07 skrev Donfun:
Elsenator, Jeg er også skuffet over at der ikke er lavet et ordenligt bil-spil til wii, og gerne med mulighed for at styre med joypad lige som i Mario Kart. Dem man har set indtil nu har været elendige ports af spil fra andre platforme. Heldigvis er der udgivet et par gode bilspil til GC som kan spilles på wii.
27Den 27. November, 2008 kl. 18:04 skrev Renegade:
@Elsenator Det er rigtigt at GT og Mario Kart er rigtig gode spil. Men det er to vidt forskellige spil i samme genre. I GT er realisme i højsædet, og det kan jo ikke påstå at det er i Mario Kart. Jeg tror ikke at wiimoten er præcis nok til et spil som GT. Og det vil ødelægge oplevelsen i sådan et spil fuldstændig
28Den 27. November, 2008 kl. 23:05 skrev Michael:
Jeg synes det er en god artikel som kaster nogle gode spørgsmål op i luften; men jeg mangler en definition af ‘core gamer’.
Umiddelbart ville jeg tro at alene Wii’ens begrænsede hardware ville være modstriende med de krav som en ‘core gamer’ har.
Til gengæld har Wii’en så mange andre plusser at jeg synes det opvejer den mindre grafiske ydelse (fx), og iøvrigt kan der sagtens lave flotte spil på Wii, det kræver blot mere omtanke når man koder. Problemet er nok også at de andre platforme har været på markedet længere, så producenterne har lettere ved at lave spil til de andre platforme (pc, xbox, ps2/3).
29Den 27. November, 2008 kl. 23:17 skrev elsenator:
@Michael, Det med at de andre platforme har været ude længere kan jeg hurtigt afskrive. Xbox’en kørte med en celeron x86 cpu som er enormt nem at programmere til. Xbo360 kører med en IBM PowerPC cpu med 3 kerner som ikke kun er en anden arkitektur men også kræver at man kan kode tråde.
Det samme gør sig gældende for Ps2′en. Jeg ved ikke præcis hvilken cpu der sidder i PS2′en, men den er helt sikkert single core. PS3′en har 6 kerner og en hovedcpu. Hele cell’en er baseret på PowerPC arkitekturen og den måde man koder til hjælpecpu’erne er forholdsvis kompleks.
Med det for øje, så er Wii’en faktisk den allernemmeste maskine at kode til da det er en simpel PowerPC single core der sidder i den. Det er ekstremt nemt at forholde sig til som programmør i sammenligning med Xbox360 og Ps3′en. :)
30Den 30. November, 2008 kl. 03:19 skrev Guna:
Well.. jeg må ærlig indrømme at jeg har haft buyer’s remorse lige siden MGS4 kom til PS3.
Der er simplethen ingen gode titler til mig som der var til Gamecube.
Selv de titler som jeg ser frem til/så frem til ender med at være hurtige ufærdiggjorte efterfølgere som ender med dårlige ratings. Jeg beholder min Wii af kærlighed til Nintendo og med forhåbninger om at der snart, snart, snart kommer lidt guf til mig.
Den sidste titel jeg købte og var tilfreds med var Super Smash Bro’s Brawl(men jeg overgav mig og gik tilbage til GC controller i stedet for Wiimote).
Titler jeg kunne lide:
Twilight Princess - No More Heroes - Fire Emblem - Super Smash Bro’s Brawl - Resident Evil 4/UC.
31Den 2. December, 2008 kl. 13:38 skrev muzak:
… Vil selvfølgelig også gerne lige kvittere for artiklen. Glimrende arbejde, Elsenator!
32Den 3. December, 2008 kl. 23:22 skrev DavidMunch:
El_Senator: Det der skal til fra Nintendo’s side det er vel egentligt kun to ting:
• Et langt bedre online system. Den måde det er lavet på pt. sidder man bare tilbage og tænker ‘WTF? Hvad er Big-N dog på?’.
• Et rebranding af hvad Nintendo står for. Pt. ligger de rimeligt tæt op af at fremstå som et billigt system med billige spil som man bruger 5-10 mins på af gangen. Ratioen af kvalitetsspil vs. junk den er vidst pt. 1:200 tror jeg.. Jeg kan tælle spillede på 1 eller 2 hænder, som bare har vækket en smule interesse hos mig.
Og så ville bedre grafik jo også være nice.. Det er som om at fordi Wii’n ik kan hamle op med PS3/XBox2, så mener udviklerne ikke der skal bruges tid på grafikken overhovedet. SMG Og LoZ:TP viste jo det kan gøres flot, det udnyttes bare overhovedet ikke. Tror det hænger sammen med punkt 2 ovenfor.
33Den 5. December, 2008 kl. 18:59 skrev elsenator:
David, helt enig. Desværre tyder det ikke på at Nintendo har tænkt sig at løse op, specielt omkring online problemerne. Miyamoto har for nyligt udtalt at de altid vil have brugernes sikkerhed som første prioritet. Det vil sige de fortsætter den nuværende linie hvor man nærmest skal hen og banke på sine venners dør før man får lov til at kommunikere med dem bare på allermest basale vis.
34Den 5. December, 2008 kl. 19:04 skrev DavidMunch:
Jeg så faktisk helst at Nintendo gik hen og blev et software-only firma. Det er trods alt klart der de brillierer…
Men pt. ser det ud som om min næste konsol hedder PS4, medmindre den ikke kan spille PS1-2-3 spil. :)
35Den 5. December, 2008 kl. 19:09 skrev Erroneus:
Jeg syntes det er umuligt at sige hvad næste generation kommer til at byde på, det er ikke engang sikkert vi får at se en PS4. Måske hele spil-mediet ændrer sig så meget, at det ikke bliver aktuelt om f.eks. 10 år.
36Den 6. December, 2008 kl. 10:49 skrev Hejan:
Ja der er jeg enig
Men hvad pokker jeg gider da ikke at spille stinkende ps1 og ps2 spil på min ps4, hellere downloade dem
37Den 7. December, 2008 kl. 14:41 skrev DavidMunch:
Hejan: Det gav ik megen mening det der.
38Den 7. December, 2008 kl. 20:58 skrev Hejan:
Jemen når PS1 spil ikke udgives mere, ikke sælges mere, så er der ingen grund til at kunne spille det på en PS4, hellere downloade dem, men det behøver jeg heller ikke nu hvor man allerrede kan det via PSN og de spil gider jeg sku da ikke og spille i nœste genration
39Den 8. December, 2008 kl. 20:20 skrev shadowchilly:
Jeg har været Nintendofan igennem hele mit liv, så efter min menning er det sidste nintendo skal gøre er at blive software-only. Nintendo er dem der helt klart af alle har mest fortjent at have deres konsoler på markedet.
40Den 8. December, 2008 kl. 23:00 skrev DavidMunch:
Hejan: Du må godt nok være snæversynet når du kun gider spille de nyeste spil.
41Den 8. December, 2008 kl. 23:10 skrev smokehat:
Jeg er ret sikker på at hvis Nintendo havde lavet en dyr konsol der var målrettet core gamere, så havde jeg aldrig købt den. Jeg har aldrig før haft en konsol, og aldrig interesseret mig ret meget for spil før, så det er nok rigtigt at Nintendo har fanget en helt ny målgruppe, og dermed skuffet de gamle spillere. Man kan ikke ramme alle.