Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

10 minutter og MP video fra COD: WaW

Det næste spil i den populære Call of Duty serie, Call of Duty: World at War rammer de danske butikker på fredag og selv om spillet lidt skuffende for nogle, er baseret på anden verdenskrig, så ser det ud til at udvikleren Treyarch har formået at tilføje noget unik til dette spil. Treyarch har nemlig valgt at COD: WaW skal omhandle kampene i Stillehavet, samt i Østeuropa og man får endda muligheden for at spille som en russisk soldat, hvilket er en lidt anderledes indgangsvinkel til den lidt slidte anden verdenskrig spil-genre. COD: WaW er baseret på samme grafikmotor som COD4 og ligesom COD4 får det glimrende multiplayer muligheder, bl.a. med co-op, som desværre dog ikke bliver online co-op i Wii versionen.

Ønsker du at se lidt mere til hvad COD: WaW er for et spil, så er de første 10 minutter fra spillet sluppet ud og kan ses længere nede på siden, sammen med en video der viser online multiplayer delen. Vi har også lagt 9 screenshots op fra IGN, der kan ses i galleriet nederst på siden.

Skriv en kommentar

  1. 1Den 11. November, 2008 kl. 23:51 skrev Krisp:

    Admin

    Det er sikkert det bedste online FPS spil Wii ejerne hidtil har set. Men derimod er det elendigt, hvis man selv ejer en ordentlig PC. Aim vil altid være elendigt med alt andet end en mus, og sådan er det bare.

    Som man kan se har de problemer med at ramme hinanden, og bruger langtid på at sigte ordentligt. Det fungerer bedre med Wiimote end på de andre konsoller, men stadigt ikke optimalt IMO.

  2. 2Den 12. November, 2008 kl. 00:10 skrev NiF:

    N64DD

    @Krisp: Jeg kan sagtens følge dig, men jeg er faktisk ikke enig. I netop FPS-spil har Wii’ens styring potentiale til at overgå selv keyboard og mus; MOH: Heroes 2 er for mig det endelig bevis på dette. Det er et ringe spil alt i alt, men styringen var bestemt på højde med den klassiske PC-styring. Jeg sætter sensitiviteten meget højt og støtter — som altid i spil, der bruger Wii’ens pointer — min højre hånd med Wiimote’n på mit lår eller i mit skød. Jeg ryster således utrolig lidt på hånden og opnår stor præcision og hurtighed på højde med min (udmærkede) mus. (Jeg fik i øvrigt uden problemer ‘platin’ i alle ‘baner’ i Link’s Crossbow Training, hvilket måske vidner til dennes metodes ’succes’.)

    Jeg regner med og håber på, at The Conduit overgår MOH — og derved også mus og keyboard — med hensyn til FPS-styring. I hvert fald for mit vedkommende! =)

  3. 3Den 12. November, 2008 kl. 00:14 skrev NiF:

    N64DD

    Oh, og med hensyn til COD: WaW, ser det ikke helt ringe ud. Jeg har godt nok lovet mig selv aldrig igen at bruge penge på et FPS-spil baseret på 2. Verdenskrig, men siden Quantom of Solace ikke var meget værd, giver jeg måske dette en chance i stedet. Der må vel snart komme nogle anmeldelser — det er vist lige kommet ud i USA.

  4. 4Den 12. November, 2008 kl. 10:43 skrev Krisp:

    Admin

    @NIF: Jeg har selv prøvet MoH: Heroes 2, og det fungerer altså bare ikke optimalt. Sensitivity fungerer ikke ordentligt, og man føler man heletiden skal bruge tiden på at dreje Wiimoten. Det gør for sløvt, og er for upræcist i forhold til musen.

    Man bruger mere tid på at dreje sig rundt, end på at sigte.