Cave Story er et adventure-platforms spil der udkom til PC som freeware i 2004 og blev et kæmpe hit. Ikke så meget fordi hvad det kunne teknisk, men pga. et godt gameplay og udfordrende baner. Cave Story var derfor et oplagt spil at få ud til WiiWare og dette bliver der også arbejdet på.
Udvikleren Nicklas Nygren, som anses som en af de bedste uafhængige udviklere, arbejder nemlig på en WiiWare version. Denne nye version kommer til at indeholde forbedret soundtrack, forbedret grafik, widescreeen support (480p), nye karakter og nye baner. Fans af Cave Story og andre som skulle have lyst til det, kan dog slå den forbedret grafik og lyd fra, hvis de fortrækker den originale version.
Den første gameplay trailer fra spillet er sluppet ud og selv om det stadig er fra en udviklingversion, hvor bl.a. lyden ikke er helt på plads, giver det et meget godt indtryk af hvad vi kan forvente af denne kommende WiiWare titel, som helt sikkert vil blive godt modtaget.
1Den 29. November, 2008 kl. 12:19 skrev Krisp:
Ligner ikke noget for mig. Der er for meget NES over det.
Jeg så hellere et WiiWare spil ala klassiske 2d platformere, som Jazz Jackrabbit eller Superfrog. Det var tider. :)
2Den 29. November, 2008 kl. 13:42 skrev Roxas:
Det der har jeg godt nok aldrig hørt om :S
3Den 29. November, 2008 kl. 13:51 skrev shadowchilly:
Jazz Jackrabbit er grineren, Især nummer 2. :)
4Den 29. November, 2008 kl. 15:50 skrev DavidMunch:
Det er vidst ik lige noget for mig.. O_o
5Den 29. November, 2008 kl. 15:56 skrev Hejan:
heller ikke mig
6Den 29. November, 2008 kl. 17:33 skrev NiF:
Jeg synes, WiiWare-versionen af Cave Story ser yderst lovende ud.
7Den 29. November, 2008 kl. 18:44 skrev Roxas:
Men ja Jazz Jackrabbit rocks :D
Har 2ern på min mac :)
8Den 30. November, 2008 kl. 00:08 skrev Krisp:
3: 2′eren af Jazz var ok. Men 1′eren var nu den bedste. :). Pisse fed musik, yey.
9Den 30. November, 2008 kl. 10:22 skrev Erroneus:
Jeg syntes Cave Story ser fedt ud, en klassisk platforms gamer med et gameplay der er let og sjovt at gå til.
10Den 30. November, 2008 kl. 10:25 skrev elsenator:
Det ser ret cool ud.
11Den 30. November, 2008 kl. 11:46 skrev DavidMunch:
Jeg synes baggrundene er for uinspirerende at et platformsspil at være.
12Den 30. November, 2008 kl. 12:48 skrev julemand101:
Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke ligefrem var positiv over dette spil da jeg først lige så det nu. Har aldrig ført hørt om det og for at undgå at det skulle ødelægge min kritik så valgte jeg at hente PC versionen (som er gratis og kan hentes her: http://www.cavestory.org/downloads_1.php - jeg anbefaler at hente den der hedder “Download the Cave Story Deluxe Package by Wadeizzle”) og prøve det først.
Efter også at have læst lidt om spillet på diverse sider finder man ud af at spillet er udviklet af en enkelt mand som har brugt 4 år på det. Først tænkte jeg godt nok at han må have lavet en del andet i de 4 år end at sidde og rode med det spil.
Spillet starter fint op og jeg tænker først at lyden må være væk (intro skærmen har ingen lyd). Hovedmenuen er meget beskeden hvor man enten kan starte et nyt spil eller gå videre derfra man gemte sidst. Historien er lidt mærkelig i starten og man aner ikke rigtigt hvem man er eller hvad man laver dette sære sted hvor den alm. befolkning åbenbart ligner kaniner. Man finder dog hurtigt ud af at tingene ikke er som det skal være (en typisk historie som mange spil bygger på) og uden du ved af det er du pludseligt inddraget i en kamp mellem en ond professor og en flok kaninlignende væsner (mere bør jeg nok ikke sige om historien). :)
Spillet virker jo ikke ligefrem sjovt eller spændende men efter 10-15 min ved tastaturen havde jeg meget svært ved at slippe det igen. Det er mildt sagt fantastisk lavet og er langt mere sjovt end mange af de spil der udkommer i dag. Historien er det drivende element og den fungerer perfekt og til tider må man overveje hvad udvikleren har røget for at komme på de sære ideer. Universet er tilpas skruet sammen at man kommer til at holde af det.
Der er alle de elementer i spillet som man kan forvente af platform genren. Nogen steder skal man samle 3 ting op for at få en anden person til at lave en 4. ting som du skal bruge til at fuldføre opgave X. Andre steder skal man bare skyde sig igennem eller hjælpe en gammel dame med at finde sine 4 hunde. Jeg har mange gange i løbet af spillet tænkt at det er lige lovligt kort (selvom jeg ikke er stødt på slutningen endnu) men det bliver ved med at overraske mig.
Musikken er dejlig computeragtig og da jeg har en svaghed overfor den slags musik (især når det er gennemtænkt og godt udført) måtte jeg lige hente soundtrack’et på deres side efter at have spillet det i noget tid. Har dog også læst mange steder om mennesker der ønsker at slå det fra og fred være med det. Wiiware versionen vil have en noget bedre lydkvalitet og det jeg har hørt fra dette soundtrack er mindst lige så godt.
Udvalget af våben er udmærket og de er tilpas forskellige til at man hurtigt finder ud af hvornår man skal bruge de forskellige. Våbene bliver opgraderet med exp. points som man får af de fleste monstre og et våben kan komme op til lvl. 3. Man mister så også exp. point når man bliver ramt af et monstre (og også liv selvfølgelig) så lad være med det. :)
Udvalget af monstre og bosser er også meget varieret og de forskellige verdener skiller sig tilpas meget ud så man ikke får nogen fornemmelse af genbrug.
Men prøv hellere spillet selv end at læse denne alt for optimistiske anmeldelse. Da spillet er gratis og langt over standarden for alm. freeware er der ingen undskyldninger for at afprøve konceptet inden det kommer ud som wiiware. :)
Kan hentes her:
http://www.cavestory.org/downloads_1.php
- Som skrevet før bør man tage “Download the Cave Story Deluxe Package by Wadeizzle”.
- Hvis man ønsker en Mac version eller Linux så kan disse også hentes fra samme link.
P.S Spillet slår ikke Jazz Jackrabbit som vil stå som evig minde og monument på hvad spilbranchen har glemt og bør genfinde snarest. :)