Både Kotaku og Joystiq har haft fornøjelsen af at prøve det kommende Ghostbusters spil, der kommer ud engang i Juni 2009 og begge sider kan melde meget positivt tilbage. Fordi selv om det også kommer til PS3 og Xbox 360, hvor man jo så før desværre har set at Wii versionen blev den dårligste, så ser det ud til at udvikleren Red Fly Studio har formået at lave en Wii version der bestemt ikke bliver handicappet.
Grafikken i Wii versionen bliver mere tegneserie lignende, banerne får et andet design som er tilpasset Wii’ens unikke styring, men alle disse ændringer til Wii versionen, er ikke til det værre. Begge sider kan rapportere at styringen er sjovere, grafikken passer bedre til Ghostbuster stemningen og hele spillet føles bedre sat sammen. Nu er der naturligvis lang tid til Juni, så udvikleren Terminal Reality der står bag de andre versioner, kan naturligvis nå at få rettet op på deres udgaver, men det ser ud til at Wii versionen har fået en lovende start.
1Den 9. December, 2008 kl. 21:20 skrev elsenator:
Og hvis nogen er i tvivl, så er ham den blonde gut IKKE Peter. Det er vistnok ham man selv spiller så vidt jeg har forstået.
2Den 9. December, 2008 kl. 22:20 skrev Krisp:
Hehe, det kunne muligvis gå hen og blive meget sjovt. :)