Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Denne fredags VC titler - 26 December 2008

Julefreden har efterhånden lagt sig over lille Danmark og for nogle endda allerede fortaget sig igen, men Nintendo bringer os ikke desto mindre en sidste forsinket julegave. Udover at være 2. Juledag er denne fredag også anledning for et par tilføjelser til Virtual Console og selvom vi kun har fået to nye spil, er det svært at være skuffet; vi har nemlig fået Secret of Mana foruden Sonic the Hedgehog 2 til Sega Master System. Førstnævnte er et klassisk Action RPG udviklet af Squaresoft (eller Square, nu kendt som Square Enix), folkene bag legendariske spilserier som Dragon Quest og Final Fantasy. Secret of Mana er skam ikke mindre legendarisk og regnes af de fleste som et af de allerbedste RPG-spil til Super Nintendo. I modsætning til Squares andre store serier er der ikke turbaseret kamp i SoM, så kan måske beskrives som et Zelda-spil med “levels” og færre puzzles. Desuden kan man spille co-op med op til tre personer på samme tid, hvilket var ret unikt i spillets samtid.

Sonic the Hedgehog 2 til Sega Master System skal endelig ikke blandes sammen med spillet af det samme navn til Sega Mega Drive (som allerede er udkommet til VC) — alting er forskelligt de to spil imellem.

Super Nintendo Entertainment System
Secret of Mana, Squaresoft, 800 point, Flere spillere: 2, Aldersgrænse: 3+

Sega Master System
Sonic the Hedgehog 2Sega, 500 point, Aldersgrænse: 3+


Indsendt af: NiF

Skriv en kommentar

  1. 1Den 27. December, 2008 kl. 15:20 skrev DavidMunch:

    GB Color

    SoM = Yaaaay!! Glæder jeg mig til at prøve! :D

    Sonic = Bleh!

  2. 2Den 27. December, 2008 kl. 19:55 skrev Hankatten:

    Nåh så kunne man også købe det, nice ;o)

    Har allerede 5 mana-seeds… Gotta love it