Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Video gennemgang af New Play Control! Mario Power Tennis

New Play Control! Mario Power Tennis landede i butikkerne i forrige uge og understående har været ude og anskaffe mig spillet, hvilket vi tager en kort snak om her i artiklen, samt i de 2 medfølgende videoer.

New Play Control! Mario Power Tennis er som de fleste nok ved, en opdateret version af Gamecube spillet Mario Power Tennis og indeholder support for styring via Wiimoten og i dette her tilfælde også Nunchucken. Derudover er spillet naturligvis også blevet optimeret til Wii’en, i form af support for widescreen tv’s og grafikken er blevet en smule optimeret. Som sagt så er spillet udkommet her i Danmark og ligesom New Play Control! Pikmin, så kan det fåes i de fleste danske spilbutikker og endda til en nedsat pris i forhold til et almindeligt Wii spil, f.eks. koster det 250 kr. hos Coolshop.

Jeg vil ikke gå i de vilde detaljer med spillet her, det er videoerne til for, men hvis jeg skal konkludere på spillet, så syntes jeg Nintendo er sluppet godt fra det. Der er måske ikke så meget nyskabende i det, men hvis man var vild med Wii Tennis og ville gerne lige have lidt ekstra og et tennis spil med lidt mere kontrol, så kan Power Tennis godt anbefales. Det ekstra som Mario Power Tennis indeholder, er de ekstra minigames, forskellige spiltyper af tennis, en turnerings form som jeg personligt savnede i Wii Sports, forskellige baner og naturligvis alle de gode gamle kendinge i form af Nintendo karakter. Men ud over dette, så indeholder Mario Power Tennis en del ekstra skudtyper f.eks. stopbolde og smashes og naturligvis powershots, men hvis man er typen der vil spille klassisk tennis, ja så kan man slå powershots helt fra, sikkert til glæde for mange.

Skal jeg give spillet en karakter, hvilket dog gives på den baggrund at jeg endnu ikke har brugt meget mere end 10 timer på det, så må det lande på 7 ud af 10. Det bliver til et syvtal, pga. styringen er let at gå til, men kræver alligevel lidt øvelse, før man fanger de rigtige skud, som man også kan se på videoen, hvor jeg bestemt har mit besvær i starten med at lave de ønsket skud. Det er også glimrende at man har muligheder for at justere indstillingerne på styringen, så man selv kan bestemme sværhedsgraden af styringen på den måde, samt de har beholdt muligheden for at slå f.eks. powershots helt fra. Det som trækker lidt ned i spillet er de medfølgende minigames ikke indeholder synderligt meget, men er mere for det yngere publikum, hvilket så kan være et plus for nogle, men ikke i min tilfælde, plus så er grafikken naturligvis ikke noget specielt, men acceptabelt. Til sidst trækker det en smule ned at holdbarheden næppe rækker til 100 timer, men det er bestemt et spil man kan få en del gode timer ud af, specielt hvis man spiller det sammen med andre og så skal man jo ikke glemme at prisen på spillet heller ikke er tosset.

Kort sagt: Et udmærket tennis spil, som tilbyder lidt ekstra for dem der ønsker det, men man skal ikke forvente noget revolutionerende, der skal vi nok først have MotonPlus på banen.

Skriv en kommentar

  1. 1Den 18. Marts, 2009 kl. 14:43 skrev stokbro:

    DS

    gode videoer

  2. 2Den 18. Marts, 2009 kl. 18:32 skrev djonas:

    GB Micro

    Lad vær med at købe det. det er ikke den dvd værd det er brændt på

  3. 3Den 18. Marts, 2009 kl. 22:34 skrev elsenator:

    Admin

    Glimrende gennemgang. Det ser egentlig ok ud, men jeg har stadig et problem med al den nuttethed.

  4. 4Den 19. Marts, 2009 kl. 21:34 skrev Lars:

    Fungere spillet bedre styringsmæssigt end i Sega Superstars Tennis? Fordi der synes jeg at måden man ramte bolden på var elendig, sammenlignet med tennis i Wii Sports…

  5. 5Den 19. Marts, 2009 kl. 22:22 skrev Erroneus:

    Admin

    Jeg har ikke prøvet Sega Superstars Tennis, men jeg syntes man har mere kontrol over det end i Wii Sports, det virker mere præcist.

  6. 6Den 20. Marts, 2009 kl. 14:38 skrev djonas:

    GB Micro

    Hva??? Bedre kontrol end i Wii sports? tror jeg skal hjem og give det en chance til, de 15 min jeg brugte på det gav indtryk af at du ikke har en chance for at præcisere dit sving så du kan retningsbestemme.

  7. 7Den 20. Marts, 2009 kl. 16:19 skrev Erroneus:

    Admin

    Det syntes jeg lykkedes ganske fint for mig, men man skal øve sig i at udføre de forskellige slagtyper ordenligt. Jeg kan anbefale man tjekker manuallen, der står hvilken retning man skal trække den eller evt. se den shot guide i spillet.