Red Steel 2 er på vej og forventes ude i efteråret, endda med MotionPlus support, men det ser ikke ud til vi får multiplayer i 2′eren, til trods for det var at finde i 1′eren. Ubisoft forklarer at denne manglende multiplayer, skyldtes de vil fokusere på singleplayer delen og sikre at spillet bliver velpudset og klar til udgivelse i år. De udelukker dog ikke at multiplayer kan komme senere i form af DLC, men det skal man nok ikke satse alt for meget på. Det er naturligvis ærgerligt med manglede multiplayer, men hvis selve singleplayer delen ikke bliver pudset af pga. tidsmangel, så nytter det ikke rigtigt noget. Det var desværre det man så i 1′eren, som var et udmærket spil, men manglede bedre afpudsning af styringen.
Red Steel 2 bliver ligesom det første spil, med fokus på sværdkamp og forhåbentligt kommer det til at virke bedre end i 1′eren, ikke mindst pga. MotionPlus supporten. Der er ikke udsendt nogle screenshots fra spillet, dog afslører det nyeste nummer af Nintendo Power at spillet kommer til at forgå omkring temaet “den vilde vesten”, så der bliver også plads til seksløbere.
Derudover er der blevet afsløret en masse småting om spillet, bl.a. at det ikke kommer til at forgå i en “åben verden”, så man følger en fastlagt vej igennem spillet, men forskellige valg undervejs i spillet, kan dog ændre den vej lidt.