Ubisoft afholdte i nat deres presse konference på E3 og der fremviste de bl.a. den kommende Turtles brawler TMNT: Smash Up og man kan tydeligt se, at Game Arts er med til at udvikle dette spil, da det minder en del om Super Smash Bros. Brawl, hvilket næppe er en dårlig ting. Styringen kommer til at minde en del om det man så i SSBB, men der kommer naturligvis nogle klare forskelle, da det jo er Turtles og ikke Mario vi snakker om her.
Ubisoft har annonceret at TMNT: Smash Up er klar til udgivelse 22 september og lavet en lille trailer til E3 med masser af ingame brawl afsløret.