Denne fredags opdatering af Wii Shoppen byder på 2 WiiWare spil. Dagens første spil er Let’s Catch, som er en slags lillebror til spillet Let’s Tap, som netop i dag har set sin udgivelse her i Europa. Let’s Catch er dog ikke nær så interessant som Let’s Tap, hvilket desværre ikke rigtigt afspejler sig i prisen, da det koster hele 1000 point, hvilket er lidt meget for så forholdsvis simpelt et spil. Let’s Catch går nemlig ud på at kaste og gribe forskellige ting, f.eks. bolde og hvis det lyder lidt monotont, så er det ikke helt forkert, det bliver nemlig meget hurtigt ensformigt.
Dagens andet WiiWare spil er dog noget interessant, Icarian: Kindred Spirits ser nemlig ud til at blive en glimrende adventure platformer, som bedst kan betegnes som en blanding af Kid Icarus og LostWinds. I spillet styrer man Nyx, en bevinget pige der med hjælp fra de græske guder er på jagt efter sin kæreste Icarus (ikke Kid Icarus) som er forsvundet på mystisk vis.
WiiWare
• Let’s Catch, Prope, 1000 points, Alder: 3+, Flere spillere: 24
• Icarian: Kindred Spirit, Over The Top Games, 1000 points, Alder: 7+, Flere spillere: 2
1Den 20. Juni, 2009 kl. 00:08 skrev NiF:
Let’s Tap!
Jeg har set frem til Icarian, så det regner jeg bestemt med at købe i løbet af weekenden. Lad os håbe, det lever op til forventningerne.
2Den 20. Juni, 2009 kl. 03:08 skrev DavidMunch:
Lets Catch: Året mest ringe spil? Ser ihvertfald sådan ud… Der er sQ intet at sige til at Wii’n er ved at miste respekt….
Icarian: Det er til gengæld pænt interessant ud… Virkelig flot lavet, fed stemning!
3Den 20. Juni, 2009 kl. 09:05 skrev Erroneus:
Så det dårlige spil trækker ned, men det gode spil trække ikke op? :=)