Mange er nok overrasket over, at der over 20 år senere kommer et spil, til en 80’er klassiker som Ghostbusters må siges at være. Men her på 25 års jubilæumet af den første film, så var det et passende tidspunkt og med en Ghostbusters 3 der kommer i 2012 (ja der kommer en 3’er), er det også en god opvarmning til den. Mange har kaldt Ghostbusters spillet Ghosbusters 2½, pga. Dan Aykroyd og Harold Ramis har begge været med til at skrive historien til dette spil og lad os bare starte med at sige, det er blevet vellykket.
Da spillet blev annonceret, blev det annonceret til alle konsoller inkl. Wii. Wii versionen vil dog blive ganske anderledes, da den vil indeholde en mere tegneserieagtig stil og så vil der naturligvis være support for Wiimote samt nunchuck. Det er udvikleren Red Fly Studio, som vi kender fra Mushroom Men, der har stået bag udviklingen af Wii versionen.
Handling
Spillet følger meget løst plottet fra den originale historie. Du vil rejse gennem forskellige dimensioner og fange en masse spøgelser. Du spiller det femte medlem af Ghostbusters-gruppen, du vælger selv om du vil være en dreng eller en pige. Du er en slags levende forsøgskanin, der bliver sat til at prøve alt deres nye udstyr af. Din figur er dog den stille type, da han ingen dialog er, men det er nok bedst, fordi så er der plads til at de originale figurer kan fyre en masse jokes af.
Historien er lavet meget for fansenes skyld, og du vil kæmpe imod nogle af dine favoritter fra filmen, bl.a. Slimer og naturligvis den gigantiske “skumfidusmand”.
Alle de originale personer; Bill Murray, Dan Aykroyd, Harold Ramis og Ernie Hudson vender tilbage til deres roller og det er også dialogen i mellem dem, som er et af højdepunkterne i spillet.
Grafik
I Xbox/PS3 version, går de efter et realistisk stil, og de ligner faktisk de ægte person fra over 20 år siden. På Wii, får vi som sagt en tegneserieagtigt stil.
Det ligner noget taget fra Ghostbusters tegneserien, men det har de nok været nød, af hensyn til Wii’en har mindre styrke og så skal spillet også portes ned til PS2 fra Wii versionen.
Spillet ser dog ikke grimt ud på nogen måde, det er bare ikke ligeså flot som på Xbox/PS3, men til gengæld er det mere farverigt og mere familievenligt. Hvorimod på den anden version med sit mere realistiske look er langt mere uhyggeligt og vil skræmme de mindste væk. Hvad man er til, er et spørgsmål om smagssag, nogle vil helt sikkert ikke bryde sig om den tegneserieagtigt stil, mens andre syntes det passer rigtigt godt til Ghostbusters.
Gameplay
Det er et meget simpelt gameplay. Du vælger dit våben med D-pad’en. Der er 4 forskellige våben at vælge i mellem og de kan alle affyre et primært og et sekundært våben. Du starter med den klassiske Protonpack og den klassiske skanner, hvis følehorn stiger jo tættere du er på et spøgelse, og senere hen vil du også få våben som fx slimpistolen. Du vil dog højest sandsynligt holde dig til Protonpack fordi, det er den eneste du kan fange spøgelserne med.
Alle baner er meget lineære. Du går ind lammer spøgelset med et af dine våben, derefter bruger du Protonpack til låse det fast, så skal du banke det ind i væggene og loftet ved at svinge fjernbetjeningen og så kan du fange det, hvilket fungerer rigtigt godt. Spøgelserne kan dog slime dig til (lamme dig), hvilket kræver dine kammerater kommer og fjerne det fra dig, men det bliver nok mest dig der skal fjerne slim fra dine kammerater. Dette går igennem i alle banerne, så det kan godt blive lidt ensformigt.
Banerne bliver dog lidt mere interessante, af at du kan finde secrets og også kan skanne spøgelser, samt finde hemmelig spor med din scanner. Du vil også blive belønnet efter hvor meget du ødelægger dine omgivelser, men det bliver hurtigt ensformigt, fordi der er så meget at ødelægge. Du vil også rende ind i nogle bossbattles, men udfordringen i dem er ikke specielt stor, så selv om de giver et fint afbræk i spillet, så varer de desværre ikke ret lang tid.
Ud over man render rundt i New York og jagter spøgelser, så ryger man også et smut til spøgelsesdimensionen, hvilket giver lidt anderledes baner at rende rundt i, selv om det ikke er ret lang tid. Og netop ikke ret lang itd, beskriver meget godt Ghostbusters spillet, da det ikke er særlig langt. Jeg spillede igennem det, uden at dø en eneste gang, så du skal ikke forvente det mest udfordrende spil. Det tog lidt over 4 timer at gennemføre det, men det er nok en meget passende længde, da der ikke rigtigt er plads til så meget mere i historien.
Lyd
Lyden i spillet er fantastisk og bestemt det som trækker spillets samlet karakter op, specielt dialogen er rigtig god. Hvis du kunne lide den originale film, vil du også lide dialogen i dette spil. Der bliver fyret en masse kvikke og sjove bemærkninger af, så du skal ikke springe scenerne over. Desværre er baggrundsmusikken ikke på samme høje niveau, manvil høre det kendte tema rigtig tit og musikken fra filmen bliver også brugt her, men filmen varede 2 timer og musikken er ikke lige så fantastisk når man skal høre den i 4-5 timer.
Dialogen er skrevet af Dan Aykroyd og Harold Ramis, derfor er niveauet (næsten) ligeså højt som i den klassiske film fra starten af 80’erne.
Multiplayer
I modsætning til Xbox/PS3 er der ingen online multiplayer i Wii versionen, hvilket er lidt trist siden den faktisk skulle være meget sjov. Til gengæld får vi en lokal 2 co-op multiplayer, hvilket naturligvis er et kæmpe plus.
Før hver mission kan du vælge om du vil spille den alene eller med en ven og det kan anbefales man får prøvet spillet af med en ven, da det er værd en gennemspilning mere.
Der er ingen andre typer af multiplayer i spillet.
Konklusion
Ghostbusters er et tricky spil at konkludere på. Det er baseret på en film der er over 20 år gammel, men alligevel leverer den et udmærket job. Jeg tror du vil føle dig underholdt af de sjove cut-scenes mellem og under missionerne, så selv om gameplayet er ensformigt og til tider frustrerende, så var de underholdene scener en god gulerod for at få komme videre i spillet.
Så vi ender op med et spil der er godkendt, dog ikke noget særlig specielt, men pga. scenerne i mellem dem var meget underholdene, ender man op med et spil som Ghostbusters fans helt sikkert vil elske. Har man ikke set de originale Ghostbusters film (hvilket det yngere publikum muligvis ikke har), så er der nok ikke meget at hente i dette spil.
Skrevet af Adib Scott Schmidt (adibscott)
1Den 4. Juli, 2009 kl. 16:04 skrev adibscott:
Ingen kommentarer??
2Den 4. Juli, 2009 kl. 16:50 skrev Michaelsen:
det kan du da få her Adibscott :) flot gennemgang og mange detaljer om spillet…. glæder mig til at prøve spillet(er også Ghostbusters fan)
3Den 4. Juli, 2009 kl. 18:34 skrev Erroneus:
Jeg tror de fleste er ude og nyde det gode vejr, inden der går regn i det næste uge :p
Jeg har preorder på det og har tænkt mig at beholde det, fordi jeg skal opleve den gode historie / dialog i spillet :)
4Den 5. Juli, 2009 kl. 09:52 skrev Pimpernal:
Tak for endnu en fed anmeldelse. Ved ikke helt rigtig om jeg skal købe spillet eller ikke. Fordi jeg synes de ser ud til at blive lidt kedeligt i længden.
5Den 15. Februar, 2012 kl. 05:47 skrev Crissy:
Thanks for the great info dog I owe you bigtgiy.