Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Wii Sports Resort

Wii Sports Resort er et af dette års helt store titler og da det blev annonceret for godt et år siden på E3 2008, var det en habil overraskelse. Selv om de fleste nok havde forventet, at vi en dag vil få Wii Sports 2 at se. Ikke nok med at Nintendo fremviste Wii Sports Resort, så fremviste de også en lille hvid klump, kaldet MotionPlus. Som vi ved i dag, så er MotionPlus en udvidelse til Wii Remoten der skulle give rigtig 1:1 styring, som Wii remoten ikke helt har kunne klare. Vi så hvordan lederne af Nintendo til E3 sloges mod hinanden i en fægtekamp, hvor alle deres bevægelser blev 100 % registret og vi så at man kunne kaste med frisbee som i den virkelige verden. 72771520090602_210759_8_big Alt dette blev muligt på grund af MotionPlus, så forventningerne til MotionPlus og naturligvis Wii Sports Resort blev skruet helt op i vejret. Det store spørgsmål er så om Nintendo har formået at udnytte MotionPlus ordentligt i Wii Sports Resort, som er bundlet med et stk. MotionPlus.

Handling

Der er ikke rigtig nogen handling, som der heller ikke er i Wii Sports, ud over der er en lille intro, hvor man ligger ud med at springe ud fra et fly og prøver at få taget nogle fede billeder i luften, mens man skydiver. Det er en smart måde at få en fornemmelse af hvordan MotionPlus fungerer. Man holder Wii remoten vandret, for at styre ens Mii, der følger ens bevægelser af Wii remoten 1:1. Peger du den nedad begynder figuren at dykke, du kan også vende og dreje figuren efter eget vel og behag.

Efter denne intro er man klar til Wii Sports Resort og står klar i dens menu. Menuen består af 12 forskellige sportsgrene som man kan vælge. Fægtning, Wakeboarding, frisbee, bueskydning, basketball, bordtennis, golf, bowling, power cruising, kano, cykling og luftsport. Det lyder som meget og det er det muligvis også. Derfor har Nintendo i deres sædvanlige stil, valgt at kun nogle få spil skal være åbne i starten og det er så op til en selv at få dem åbnet.

Grafik

Det er klassisk Nintendo grafik med ens Mii. Mere er der ikke rigtig at sige om det, andet end at det er flot og simpelt som altid, helt i samme stil som det første Wii Sports, men dog måske en smule mere finpudset.72771520090602_210759_4_big

Gameplay

Gameplayet er ret simpelt, da der som sagt ikke rigtigt er nogle handling, hvilket heller ikke er at forvente af et spil bygget op af forskellige sportsgrene.  Eftersom det er delt op i de 12 spil, så vil jeg fortælle kort hvad de går ud på, samt hvor godt og dårligt de forskellige sportsgrene er udført, plus give dem en karakter hver.

Fægtning

•    Består af tre kategorier. I disse spil bruger man kun Wii remoten og holder den som var det et sværd.
•    I den første kategori skal man slås 2-mod-2, på en plade over vandet. Det handler så om at vælte din modstander ud over kanten i bedst ud af 3.
•    Den anden kategori går ud på at skære objekter over først. Dette kan f.eks. være en blyant på størrelse med en selv og så er det bare at være hurtig med sine slag, som også skal gøres i en bestemt retning.
•    Til sidst er der et spil, der går ud på at man ene mand skal nedlægge en masse modstandere, der kommer stormende mod en. Man kan dog kun spille dette alene, hvilket er lidt synd fordi det er det sjoveste i fægtning-kategorien.
•    Fægtning får 10 fordi det fungere præcis som man ønsker det, med en meget præcis styring og sjovt gameplay, både alene og med venner.

Wakeboard

•    Wakeboard består af et enkelt spil.
•    Du står på en wakeboard, hvor man skal udføre tricks, hvilket man gøre ved at holde Wii remoten på siden og så er der ellers at bevæge Wii remoten i forskellige retninger for at udføre tricks. Ens wakeboard bliver trukket af en båd og selv om det er ret simpelt, så virker det rigtigt godt. Desværre er det ikke ret interessant i længden.
•    Wakeboarding får 7. Det fungerer virkelig godt og er sikkert sjovt for de mindste, men hvis du tilhører de mere voksne rækker, så gider du nok ikke spille det mere end et par gange.72771520090602_210758_1_big

Frisbee

•    Består af to spil. Disc dog og disc golf. Man bevæger Wii remoten som var det en frisbee og styringen er virkelig finpudset til MotionPlus, som gør sit arbejde perfekt.
•    I Disc dog, skal man ramme et bestemt område med sin frisbee, og så vil ens hund prøve at gribe den i luften. Man får selvfølgelig point alt efter hvor godt man rammer, men det man ligger mest mærke til er at alle ens bevægelser bliver vist på skærmen og registeret når man laver sine kasts.
•    I Disc Golf spiller man frisbee på det samme baner som i golf spillet (hvilket vi runder senere) og den eneste forskel er som sagt, at du bruger en frisbee, samt naturligvis at der bruges Disc Golf mål som man skal ramme med frisebeen og ikke et lille hul på 10,8 cm. Det skal dog siges, at det stadig er utrolig sjovt.
•    Frisbee får 9. Alt fungerer perfekt og gameplayet er sjovt.

Bueskydning

•    Består af et spil.
•    Det er så simpelt som det lyder, selv om bueskydning ikke er så simpelt i den virkelige verden, men nok om det. Du skal bruge din Nunchuk til dette spil og du holder din Wii remote lodret trykker på A, derefter trækker du Nunchuken tilbage som var det din bue du spændte. Sigte sker med Wii remoten, som hvis du skulle tage sigte i virkeligheden. Det fungerer som du vil have det skal og naturligvis skyder man efter skydeskiver.
•    Bueskydning får 9. Det fungerer perfekt, men desværre er der kun 3 baner, som dog indeholder en fin mængde udfordring.

Basketball

•    Består af to spil. Fri skydning og basket kamp.
•    Det grundlæggende for begge spil er at tryk på B for at man kan skyde bolden og så svinge fjerbetjeningen op for at hoppe og så svinge den fremad for at skyde.72771520090602_210759_3_big
•    I Fri skydning trykker man B for at tage bolden og derefter skyder man, det lyder simpelt, men desværre virker det ikke specielt godt, det kræver i hvert fald en del øvelse. Det eneste det handler om er timing, svinge fjernbetjening fremad når din figur er hoppet højest og så går den ind, hvis man altså rammer timingen helt præcist.
•    I basket kampen er der ikke meget forskel. Aflever med D-pad eller A, og så går du i skydemode ved at trykke B, uheldigvis er kontrollen lige så upræcis som i fri skydning, så selv om der er lidt mere action, redder det ikke “basket kamp” rigtigt.
•    Basketball får 3. Kontrollen fungerer ikke optimalt, plus gameplayet ikke er specielt underholdene.

Bordtennis

•    Består af to spil. Bordtenniskamp og boldmaskinen.
•    Du holder Wii remoten som et bat, hvor man så spiller som man normalt vil gøre i bordtennis. Og ja man kan lave forskellige typer af skrue, alt efter hvilken vinkel man har drejet Wii remoten i.
•    Boldmaskinen går ud på at der hele tiden kommer bolde mod dig og så skal du returnere dem.
•    Bordtennis får 10. Det er næsten som i virkelighed, styringen er helt i top og så er det svært at kræve mere.

Golf

•    Består af et spil, klassisk golf.
•    Det fungerer på samme måde som det gamle fra Wii Sports, dvs. et simpelt golf spil som er sjovt og simpelt at spille. Den eneste ændring er at du nu kan kontrollere svingene bedre, pga. den mere præcise styring, som er et direkte resultat af MotionPlus.72771520090602_210759_5_big
•    Golf får 8. Der er 18 huller og selv om det minder en del om det første Wii Sports golf spil, så er den forbedret styring et stort plus. Desværre bliver det ikke til topkarakter, da styringen lige mangler det sidste, for at være helt præcist.

Bowling

•    Består af tre spil. Bowling, 100 udfordring og bowling med forhindringer.
•    Igen er det en forbedret version af Wii Sports, men med forbedring styring.
•    Både 100 udfordring og bowling med forhindringer, var på det gamle også, men nu kan man spille i mod hinanden i dem.
•    Bowling får 9, da det er en habil opgradering af 1′eren, som allerede der var glimrende, men den mere præcist styring har lige givet det sidste.

Power Cruising

•    Består af to spil. Tids kørsel og kapløb med ven.
•    Du holder Wii remoten og Nunchuken som et halvt rat, som styrer din vandscooter, man får turbo ved at dreje Wii remoten.
•    Det er meget enkelt, hold A eller B er inde for at ræse af sted, hvilket er lidt ærgerligt at de 2 hold ikke er inde samtidigt, men det bare er tidskørsel.
•    Heldigvis er kapløb med en ven sjovere og da styringen fungerer fint, kan man få nogle sjove races i mod hinanden.
•    Power Crusing får 7. Det grundlægende fungerer, men det er et af de spil som kræver man spiller i mod en ven, fordi i mod computeren er det ikke sjovt nok.

Kano

•    Består af 2 spil. Tids kørsel og kapløb med ven, præcis som Power Cruising.
•    Du bruger Wii remoten som din padel, som du bruger til at ro med.
•    Tidskørsel siger sig selv, der padler man om at få den hurtigste tid og i mod en ven, ja der er det naturligvis i mod en ven, som er sjovere.72771520090602_210759_7_big
•    Kano får 6. Styringen er simpel og selv om det er 1:1, så er forsvinder det sjove i kano spillet ret hurtigt.

Cykling

•    Består af 1 spil. Cykelløb.
•    Du bruger Nunchuken og Wii remoten som dine ben, som skal rystes for at få fart i cyklen.
•    Det er utrolig simpelt, faktisk lidt for simpelt, du skal bare ryste din Nunchuk og Wii remote, dog skal man holde øje med ens engeri, som er angivet i form af hjerter,  fordi mister man alle hjerter, så går man sukkerkold og skal have en kort pause. Det store problem med spillet her, er at det ikke rigtigt bruger MotionPlus til noget og cykling kunne sagtens have været at finde i det første Wii Sports.
•    Cykling får 2. Det virker som fyld og indeholder ikke rigtigt noget nyt.

Luftsport

•    Består af 3 spil. Sky diving, flyvemaskine og luftduel.
•    Sky diving er det intro spil der indleder Wii Sports Resort, hvor man dykker ned igennem luften, imens ens Mii prøver at tage “billeder.
•    I Flyvemaskine spillet får du mulighed for at “Wii Sports Resort øen” oppe fra og så går det ud på at samle en masse i’er ind.
•    Luftduellen kan kun spilles med en ven og her skal man skyde hinanden, i mens man svæver rundt højt oppe i luften.
•    Luftsport får 7. Det udnytter MotionPlus godt, plus man får at se “Wii Sports Resort øen” fra en flot vinkel.72771520090602_210758_2_big

Lyd

Den klassiske Wii Sports melodi er med, men heldigvis er der også en masse andet stille og rolig musik at høre. Der en melodi til hvert spil, men desværre kun én, så man kører ret hurtigt træt i soundtracket til spillet. De resterende lyde i spillet er ikke noget specielt, men passer fint til de forskellige sportsgrene og får gjort deres job godt.

Multiplayer

Som i Wii Sports er der masser af multiplayer at finde i Wii Sports Resort, der er faktisk mulighed for at spille multiplayer i alle spil bortset fra et enkelt. Derfor er Wii Sports Resort ikke overraskende, super godt til når man har venner og familie på besøg, præcis som Wii Sports har været det i 2½ år nu.

Konklusion

Wii Sports Resort er en vellykket efterfølger til Wii Sports. Der er hele 12 spil og mange af spillene vil tiltale de fleste. Nogle af spillene er virkelig gode, mens man kan undre sig over hvorfor nogle af de andre er blev lavet. Men selv med nogle svipsere hist og pist, så er Wii Sports Resort et spil alle burde have hvis man fandt det første Wii Sports sjovt og så medfølger der jo også en MotionPlus, som kan bruges i andre kommende spil,  f.eks. Tiger Woods 10, Grand Slam Tennis, Red Steel 2 og mange flere.

Skrevet af Adib Scott Schmidt (adibscott)

Skriv en kommentar

  1. 1Den 1. Juli, 2009 kl. 06:32 skrev nitte:

    Gamecube

    Rigtig god anmeldelse! Jeg ser virkelig frem til det spil! Wii Sports er stadig en af de sikre klassikere når der er gæster, så det skal blive rart med lidt nyt :-)

  2. 2Den 1. Juli, 2009 kl. 07:50 skrev stokbro:

    DS

    Super nu er jeg helt sikker på at jeg skal have det spil :-)

  3. 3Den 1. Juli, 2009 kl. 11:16 skrev Pimpernal:

    GBA

    Rigtig fedt at der kommer en anmeldelse så tidligt, og ovenikøbet er den rigtig god. Super fed anmeldelse, glad for at der er nogen der gider lave en anmeldelse, uden at få noget for det. Det synes jeg er FEDT!

    Tak for det

  4. 4Den 1. Juli, 2009 kl. 13:24 skrev Erroneus:

    Admin

    Ja det er super fedt, nu hvor vi andre har lidt tralvt. Naturligvis er der stadig lidt arbejde i det, da der skal lidt omskrivning til hist og pist, men stadigvæk meget meget mindre, så super adibscott!

    Og ja spillet ser godt ud, jeg har også preorder på det.

    ps. Der kommer mere fra adibscott, et vist spil som først kommer ud her i Europa om et par måneder, men allerede er ude i USA.

  5. 5Den 1. Juli, 2009 kl. 18:04 skrev Michael:

    DSi

    Rigtig god gennemgang af de forskellige discipliner samt andre features. Tak for det fine overblik, adibscott!

  6. 6Den 1. Juli, 2009 kl. 23:53 skrev bateman:

    GBA SP

    Er det den japanske udgave der er blevet anmeldt her?
    Udkommer den amerikanske ikke også først samtidigt med den europæiske?

  7. 7Den 2. Juli, 2009 kl. 07:33 skrev Erroneus:

    Admin

    Så vidt jeg kunne forstå, så var det den Japanske ja, men da indholdet er det samme, er det intet problem.

  8. 8Den 2. Juli, 2009 kl. 17:02 skrev adibscott:

    Reviewer

    Det er faktisk en engelsk version, som jeg fik tilsendt af en bekendt.
    Jeg tror den minder meget om den IGN har brugt til deres hands-on.

  9. 9Den 18. Juli, 2009 kl. 20:33 skrev Rebekka:

    Lyder super fedt ;D Man kan jo både købe det inkl. Motion Plus og uden.. Mit spørgsmål er så, SKAL MAN HAVE MOTION PLUS FOR AT SPILLE SPORT RESORT?

  10. 10Den 18. Juli, 2009 kl. 20:34 skrev adibscott:

    Reviewer

    Ja man skal have MotionPlus for at kunne spille.

  11. 11Den 18. Juli, 2009 kl. 21:30 skrev Erroneus:

    Admin

    Ehm nej, du kan ikke købe det unden MotionPlus.

  12. 12Den 19. Juli, 2009 kl. 08:35 skrev jensen76:

    DS Lite

    så vidt jeg kan forstå på Rebekka er spørgsmålet om det er nødvendigt med motion plus for at spille spilet og ikke om motion plus følger med spillet….

    tror altså nok man skal have det uden at være 100% sikker for sys ikke rigtig jeg kan komme videre uden at slutte mit motion plus til…

  13. 13Den 19. Juli, 2009 kl. 08:55 skrev Erroneus:

    Admin

    Hun skriver “Man kan jo både købe det inkl. Motion Plus og uden” og det gør jeg hende opmærksom på at det kan man ikke, det bliver kun solgt med en MotionPlus. Og årsagen til det, det er at det kræver MotionPlus, det kan ikke starte op uden MotionPlus, det er testet af flere.

  14. 14Den 19. Juli, 2009 kl. 10:40 skrev Dengamle:

    DS

    Udkommer den amerikanske ikke også først samtidigt med den europæiske?

    Nej, får amerikanerne den senere end os her i EU - dog kun to dage ;-)

  15. 15Den 19. Juli, 2009 kl. 19:46 skrev Guyver:

    DS Lite

    har spillet wiisport resort hele dagen og fuck det er sjovt. Især sværd spillene, bord tennis er også sjovt. Resten er ikke det helt stort når man spiller alene. Dog er frisbee spillet lidt for simpelt sammenlignet med Frissbee i Tiger Wood 10.

    Men det er helt klart pengene værd

  16. 16Den 19. Juli, 2009 kl. 23:33 skrev Maisto:

    Modder

    Kan også være med her.

    Wii Sport Resort HOLDER MAX.

  17. 17Den 20. Juli, 2009 kl. 12:18 skrev Frank:

    Glæder mig også til at cdwow for sendt mit eksemplar afsted. Men vi er nok et godt stykke inde i august før det ankommer…

  18. 18Den 21. Juli, 2009 kl. 08:48 skrev flag1004:

    DSi

    Hva’så Coolshop…. skal I ind i kampen?
    http://www.fona.dk/default.aspx?m=4&i=322&pi=8&pr=1

  19. 19Den 27. Juli, 2009 kl. 17:45 skrev kimbob:

    GB Micro

    jeg har selv købt spillet og jeg er ikke helt enig med basketball-delen i din anmeldelse. for så vidt jeg har forstået ud fra introduktionen og lidt træning handler det om to ting når du skyder på mål 1 timing (som du selv skriver) og 2 om du holder wiimoten lige for hvis du holder den skævt så rammer din bold også “skævt” på kurven. Og så synes jeg også det er ret underholdende men det er selvfølgelig en smagssag :)

    Men ellers god anmeldelse (ligesom de andre du har lavet :)

  20. 20Den 27. Juli, 2009 kl. 18:20 skrev elsenator:

    Admin

    Så kom det endelig hjem i samlingen. :) Rigtig sjovt indtil videre. Jeg er specielt begejstret for sværdkampene.

  21. 21Den 28. Juli, 2009 kl. 08:39 skrev Juzz:

    DSi

    Golfen er stadig sjov, men de har stadig ikke gjort noget ved putteren, man kan stå og øve skuddet og ramme lige det punkt man skal, og når man så laver skuddet og den samme bevægelse, så skyder man for langt eller for kort.
    Backspin virker heller ikke altid som beregnet, når man regner med det og laver den bevægelse, som plejer at give backspin så kan den igen finde på at undlade det, så man kommer for langt.

    I bordtennis kan den finde på at forsøge at lave et skud, hvis man bare lige skal have vendt battet om til den anden side af kroppen, og så kan man ikke nå at ramme bolden, når den kommer.

    Ellers har anmeldelsen ramt plet, det er stadig et sjovt spil, og der er god underholdning i det ;)

  22. 22Den 28. Juli, 2009 kl. 09:09 skrev elsenator:

    Admin

    Mine favorit discipliner lige pt. er fægtning, flyvning, bueskydning og kano. Alle er rigtig sjove at spille og perfekte med MP.

  23. 23Den 30. Juli, 2009 kl. 15:40 skrev chrregnvald:

    Nice anmeldelse. Kunne dog ikke helt genkende basket-delen efter min mening. Der det bare gælder om at score fra 3′eren er ikke specielt underholdene men basket kampen er (efter min mening) det fedeste ved Wii Sports Resort, selvom man kunne ønske man selv kunne bevæge spillerne. jeg kan dog godt lide at man kan tage bolden fra dem, ved at stikke sin wiimote ud som i virkeligheden, og at når wiimoten er skæv skyder man skævt. Det føles ret godt, og fungerer godt med wiimote og det viser også hvor følsom motionplus er.

    Men god anmeldese.

  24. 24Den 27. August, 2009 kl. 15:17 skrev søren:

    Faktisk synes jeg cykling er noget af det sjoveste når man er to, men det er ikk så sjovt når man er alene

  25. 25Den 1. Januar, 2010 kl. 20:34 skrev sieck:

    Wii

    fed anmeldelse er dog ikke helt enig..
    3/10 til basket ball? jeg synes at basket ball burde få 9/10 - 10/10 .. da jeg synes det virkelig er morsomt og det er på min top tre af det fedeste sports resort spil.
    også til fægtning… det virkelig også et af fedeste og det er skam det jeg har spillet mest,, det fungere ret godt men desværre kan remoten nemt pludselig reagere forkert rimelig tit desværre.. men det jo bare om at teknologien har været der noget tid.. der kommer sikkert en løsning.. det får 8/10 her fra