Det er blevet tid til en ny afstemning, der denne gang omhandler Wii Sports Resort, vi er lidt spændt på at se hvor mange der har planer om at købe det, som sagtens kunne gå hen og blive årets local multiplayer spil til Wii’en. Hvis man er i tvivl om hvad Wii Sports Resort går ud, så kan man læse vores anmeldelse lige her.
Men inden resultaterne er kommet ind, så kan vi jo kigge på vores tidligere afstemning.

Som man kan se, så gik sidste afstemning ud på at finde det bedste WiiWare spil til dags dato og ikke overraskende så løb indie favoritten World of Goo med førstepladsen. På de efterfølgende pladser har vi Bomberman Blast, Bubble Bobble Plus, LostWinds og Mega Man 9. Personligt mener jeg spil som Swords & Soldiers og Bit Trip Beat, er meget overset, men der er jo kun plads til en favorit.