Wiinyt

Another Code: R - A Journey Into Lost Memories, er efterfølgeren til Nintendo DS spillet Another Code: Two Memories , der klarede sig udemærket på DS platformen. Men nu er turen kommet til et eksklusivt spil, lavet kun til Wii og det store spørgsmål, er naturligvis om udvikleren Cing er lykkedes med at gå fra håndholdt til hjemmekonsol?

Historie

Du spiller pigen Ashley, som ikke har set sin far i 6 måneder, men da Ashley pludselig en dag får en opringning og det er hendes far, så er historien i gang. Han beder hende om at tage til Lake Juliet hvor han arbejder, for at blive genforenet med ham. Ashley har naturligvis sine tvivl, men efter nogen tid, beslutter hun sig alligevel for at drage ud efter sin far. Straks da hun ankommer til søen, bliver hendes taske stjålet og det eneste hun har tilbage, er hendes mors pendant og en smart telefon med kamera (DS Lite), hun har fået tilsendt af sin far, så de kan kommunikere undervejs. Det er her spillet starter og Ashley skal nu med disse resurser, prøve at finde en vej ind på lejren Lake Juliet og sin far.

Denne intro er den allerførste del af historien og varede ca. 10 minutter, hvilket var ganske passende, specielt da det var meget flot sat op og blev præsenteret i flot klassisk japansk anime. Introen er et godt eksempel på hvor behageligt afslappende resten af spillets tempo forgår i. Og når vi nu er i gang, bliver jeg nød til at påpege, at der intet stemmeskuespil er, hvilket er synd, da det ville have gjort selve historiedelen, mere end fremragende.

Grafik

Spillet er utrolig flot, lad os bare få det på plads. Det er et 2D-spil, men alle figurerne og omgivelserne er lavet i 3D,  i en grafisk stil der har et akvarel look, hvilket passer rigtigt godt til spillet. Det hele virker meget gennemført og det indeholder nogle af de mest beundringsværdige skyggeeffekter og jeg tror at de fleste vil finde stilen behagelig. Den grafiske stil her dog et enkelt minus, at scenerne i spillet ikke er så interessante at se på, efter man har besøgt en lokation mange gange, hvilket kommer til at ske, da det er et spil fyldt med mysterier, som kræver man kommer tilbage til de samme steder flere gange. Ellers kan man ikke sætte en finger på den grafiske stil, da skaberne har sørget for, at den passer perfekt til Wii’en, med dens omhyggelig og indbydende stil.

Gameplay

Spillet er meget groft sagt, et peg-og-klik eventyr. Man navigere rundt i mellem scenerne ved brug af pile i siderne af skærmen eller d-paden, hvilket er super simpelt. Når man så passere visse objekter i baggrunden, vil de lyse gult hvis man peger på dem. Det betyder at du har mulighed for at få info på objektet eller tage det med dig på din videre færd, alt efter hvornår man går forbi det. Man bør nemlig være opmærksom på, at vise objekter først kan bruges efter man har gennemført en bestemt del af historien, så vær forberedt på at vende tilbage, til de forskellige områder.

Undervejs vil du også møde mennesker, som i introen også mangler en stemme. De stiller som regel en, et eller flere spørgsmål og derefter vil spillet en given mulighed for at styre udfaldet af samtalen, men i virkeligheden ender det altid på samme måde, lige meget hvad du prøver på. Man skal som regel snakke med personen om en masse ting, hvoraf størstedelen er ligegyldig, men dog bringer mere dybde i historien i spillet. Det virker dog lidt besynderligt, at man for det meste, får alt det man skal vide fortalt i første sætning, så den ekstra dialog virker til tider som fyld. Derfor er spillet nogle gange meget langtrukken, fordi, man er tvunget til gå hele dialogen i gennem. Det tager også over 5 timer før man når til det rigtig sjove i spille  og jeg brugte tilmed den første time på bare at komme ind i lejren, på grund af de lange samtaler, men det er vel hvad man kan forvente at af spil der præsentere sig selv som en “video spil novelle”.

Selve peg og klik delen er hovedsageligt den største del af spillet, dog kommer man ud for forskellige interaktive puslespil, hvor man styrer med sin Wiimote, hvilket de dog ikke altid er sluppet så heldigt fra, med hensyn til styringen. F.eks. i et enkel pusle spil, skulle man vippe en persienne og det tog en krig at vippe den, fordi man skal klikke på det helt præcise område ellers fungerer det ikke. Som følge deraf, kan det blive unødvendigt frustrerende at gennemføre selv de simpleste ting. Meget andet er der ikke i selve gameplayet, det er meget simpelt og klassisk, peg-og-klik, der til tider kan blive lidt ensformigt, men lad os lige slå fast her til sidst, at gameplay delen for det meste er ganske sjov.

Lyd

Selve musikken er ikke noget særlig. Der er meget grundlæggende simple lyde og det virker ikke som om de har hentet mester komponisten til at producere musikken i spillet. Heldigvis passer den simple musik meget godt til spillets rolige tempo. Den konstante rolige musik i baggrunden giver en afslappende fornemmelse, mens man fortsætter på sin videre færd, så selv om det ikke er et soundtrack man vil nynne med på, så passer den godt til spillet.

Multiplayer

Der er ingen multiplayer at finde i spillet og det kunne måske have været interessant med en lokal multiplayer, evt. co-op, som man kender fra så mange andre Wii spil, men det havde muligvis ikke passet ind i Another Code: R’s fortællings stil.

Man kan jo altid bruge sine venner som hjælp, hvis man synes det hele virker uoverskueligt eller hvis man hænger fast.

Konklusion

Another Code: R - A Journey Into Lost Memories er et stille og roligt spil, faktisk til tider for langsomt. Det hele virker langtrukken og det tager over 5 timer før man kommer til det rigtig interessante, men hvis du bliver hængende, så er der op til ca. 15-20 timers glimrende underholdning at hente. Noget ikke mange af nutidens spil kan præstere.

Det med at man skal klikke på alt og besøge de samme steder igen og igen kan blive trættende for nogle, men hvis du elsker eventyr/puslespil, vil det ikke betyde det store, fordi hele spillet er smukt og historien interessant, som faktisk bliver bedre og bedre igennem hele spillet.

På trods af hvor meget jeg har hakket på spillet, vil jeg sige, at det er et godt spil og jeg fandt det meget underholdene, da jeg gav mig selv tid til at prøve det. Det har en god historie, der hele tiden gav mig viljen til at gennemføre det og så er der masser af spilletid i det, hvilket er et kæmpe plus. Another Code: R kan på den konto, klart anbefales til folk der elsker mysterier, giver sig selv god tid til spillet og elsker at studere de forskellige lokationer, samt kan klare et langt spil. (Og så behøver man ikke være nogen Sherlock Holmes, for at klare skærene).

Skrevet af Adib Scott Schmidt (adibscott)