Det kommende fitness spil fra Nintendo, Wii Fit Plus har i dag fået en udgivelsesdato for USA, der hedder den 4 Oktober. Ingen dato er blevet afsløret for Europa, men i slutningen af Oktober er meget sandsynligt. Nintendo har i dag også afsløret at Wii Fit Plus bliver rigtig billig, med en pris på kun 20$, hvilket kommer til at betyde omkring 200 kr herhjemme. Årsagen til den billige pris, er at Wii Fit Plus bliver et mix af det gamle Wii Fit Plus og 15 nye balance spil, samt 6 nye trænings øvelser. Denne opdatering af Wii Fit til Wii Fit Plus, betyder også at den gamle Wii Fit bundle med Wii Fit balance boardet forsvinder helt og i stedet for kommer der en bundle med Wii Fit Plus og balance boardet, til samme pris som den nuværende bundle.
