Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Dansk firma tilbyder Wii inden for en time

Det danske firma Microtero har åbnet op for levering af Wii konsol,  Wii spil og Wii tilbehør inden for en time i de største danske byer. Når de starter op for konceptet i november måned, er det i første omgang dog kun København og Frederiksberg kommuner (Post nr.: 0900-2450 København/Frederiksberg), men senere hen i løbet af 2010, bliver der åbnet op for levering i Århus, Odense og Aalborg. Meningen med konceptet er naturligvis at folk der f.eks. står og mangler en Wii konsol og/eller nogle sjov Wii spil til til en festlig begivenhed, har mulighed for at få fat i det meget hurtigt og da Microtero kun tager 59 kr. for levering, der sker via bud, må det siges at være et udemærket tilbud, til dem der ikke lige fik planlagt lidt i forvejen.

Nu kunne man så måske tænke, at denne service er et rent reklamestunt for deres normale butik og at priserne på konsollen, spil og tilbehør er helt ublu, så det er de færreste som vil benytte sig af det. Men faktisk ser det ud til at Microtero har nogle fornuftige priser, f.eks. tager de. 1499 kr. for en  standard Wii konsol pakke, så vi hilser servicen velkommen og det bliver naturligvis spændende at se, om det er noget Microtero får succes med.

Det er også muligt at leje en Wii hos Microter0, her tager de 499 kr for 4 dage og så får man ud over Wii’en naturligvis, Wii Sports og 2 komplette controller sæt. Microtero anbefaler dog at man er ude i god tid, hvis det drejer sig om leje af konsollen.

Kilde

Skriv en kommentar

  1. 1Den 10. Oktober, 2009 kl. 23:04 skrev NiF:

    N64DD

    Får man varen gratis, hvis leveringen tager over en time? ;P

  2. 2Den 10. Oktober, 2009 kl. 23:31 skrev Erroneus:

    Admin

    Hah godt spørgsmål. Mon dog, men måske får man leveringen gratis :P