Det er langt om længe blevet tid til en ny afstemning og nu hvor vi lige har fået fornøjelsen af det glimrende Mario spil New Super Mario Bros. Wii, som man bl.a. kan læse en anmeldelse af her, så syntes vi det samtidigt kunne være interessant at høre hvilket Mario spil i syntes er det bedste.
Nu findes der MANGE Mario spil, så vi har kun tilføjet de mest populære og dem hvor Mario er hovedpersonen, men i kan selv tilføje nye spil til afstemningen, hvis det skulle være nødvendigt.
MEN inden i farer ud på forsiden og stemmer, så skal vi da lige tage et kig på vores tidligere afstemning.
Tilbage i midten af september spurgte vi ind til prisfald på Wii’en. En stor del af stemmerne var ret sikker på der kom et prisfald og mange også en ny bundle. Nu her 2 måneder efter, kan vi jo så i bagklogskabens lys kigge tilbage og glædeligt se at der kom både et prisfald på den originale bundle, plus en ny bundle blev sat på market, nemlig i form af den sorte limited edition bundle. Prisfaldet kom officielt i USA og skulle også have været der i Europa, men det har ikke været helt så tydeligt her i Danmark, hvor prisen på Wii standard pakken dog er nede under 1400 kr. nu.
Personligt havde jeg regnet med at se Wii’en nede omkring 1250 kr. og måske endda lavere her i jule tilbudene, men det er muligt at Nintendo Danmark og forhandlerne satser på endnu et år hvor Wii’en bliver revet væk i julesalget, samt at den nye sorte bundle kan holde salget oppe. Personligt tror jeg ikke helt på det og mener Nintendo skal få lavet et ordenligt prisfald her i Danmark også, da man i USA så en tredobling af salget, da den blev sat ned i pris derover.
Vi holder spændt øje med julekatalogerne.

1Den 26. November, 2009 kl. 21:19 skrev Krisp:
Den er lidt svær.
Super Mario Bros. 3, Super Mario World og Super Mario 64 er de bedste IMO. Men det er svært at vælge ét. For hvert af de tre, er det bedste Mario spil fra deres konsol generation.
Men Super Mario Bros. 2 er sammen med Super Mario 64 de to sværeste Mario spil (IMO).
2Den 26. November, 2009 kl. 22:49 skrev Erroneus:
Derfor det er en god afstemning, sådan en man skal tænke lidt over :P
3Den 27. November, 2009 kl. 08:31 skrev Krisp:
Jeg valgte nu alligevel SM64, fordi det var til den første konsol jeg selv ejede. :]. Og det var klasse. Nintendo burde droppe alt deres Super Mario Galaxy gejl og give os en sand efterfølger til SM64.
4Den 27. November, 2009 kl. 09:19 skrev Erroneus:
Kunne ikke være mere… UENIG! :D Jeg stemte på Super Mario Galaxy, syntes det var genialt og glæder mig enormt meget til 2′eren :)
5Den 27. November, 2009 kl. 17:45 skrev kimbob:
Er helt enig med Krisp SM64 var genialt, nærmest perfekt! SMG var da et godt spil med en god styring og det var flot at se på, det var bare alt for let, og håber at de revidere det i 2′eren. Det er ikke sikkert i er enige med mig men så ville der jo heller ikke være noget sjov ved sådan en afstemning ;)
6Den 28. November, 2009 kl. 19:03 skrev muzak:
Stemte SMB 3. Det var simpelthen mindblowing, da det kom - NES’en udnyttede til det yderste. Mario i det mest vanvittige flyveoutfit!
Super Mario Underworld 5.4 for PC?
7Den 29. November, 2009 kl. 14:26 skrev Anders:
Jeg stemte SM64.
Synes helt klart at 3D mario spillene giver mest spille tid før man har gennemført det. Og her kommer Super Mario Galaxy også næsten ind, på trods af 3D grafik så gør de til tider små planeter og baneopbygningen at det er givet hvor man skal hen.
8Den 1. December, 2009 kl. 20:07 skrev NiF:
Af rene Mario-spil:
2D: Super Mario Bros. 3
3D: Super Mario Galaxy
Fra listen af muligheder bliver jeg dog nødt til at vælge Paper Mario (eller endnu bedre, Paper Mario: The Thousand-Year Door).