Wiinyt

For ca. 2 år siden udgav Activision et first-person shooter (FPS), der ville revolutionere genren. Det spil hed; Modern Warfare (MW). Desværre udkom spillet kun til PS3, Xbox 360 og PC, hvilket betød, at os wii-ejere blev snydt for en fantastisk spilleoplevelse. Activision forklarede efterfølgende, at de ikke udgave en wii-version, fordi de mente de var umuligt at få et vellykket resultat til Wii’en, pga. den begrænset specifikationer man finder i en Wii . Men efter at det lykkedes for udvikleren Treyarch at portere MWs engine, til brugen i Call of Duty: World of War,  så var der flere wii-ejere der kunne øjne en chance for, at vi fik Modern Warfare at se, engang ud i fremtiden.

Nu 2 år senere, mens ejere af andre konsoller får Modern Warfare 2, så får vi Wii-ejere endelig lov til at prøve kræfter med Modern Warfare 1. I forhold til Modern Warfare 2, har vi ikke oplevet noget synderlig stor medie interesse for wii-porteringen af etteren.  Er dette et tegn på, at spillet er blevet hurtigt porteret eller er det lykkedes for Treyarch endnu en gang at tvinge det umulige ud af Wii’en, det prøver vi at få besvaret i denne anmeldelse.

Historien

Som de originale Modern Warfare, så spiller du igennem flere forskellige soldaters øjne og så ender det hele med en co-op mission, mellem dine to hovedkarakterer.
Handlingen i Modern Warfare omhandler en international krise med masser af konspirationer, brutale skurke og patriotiske soldater. Selve handlingen er udmærket, men pga. man hopper rundt imellem seks forskellige spilbare personer, så kan den til tider blive en smule forvirrende. Men når man fanger historien, så lader man sig rive med og spillet indeholder nogle solide overraskelser i handlingen, man næppe vil have regnet med.

Selve singleplayer kampagnen er dog ikke synderlig lang, en rutineret spiller vil kunne gennemføre singleplayer delen på omkring 5 timer, men de fleste vil nok kunne strække det omkring 8 timer.  Det er jo ikke særligt tilfredsstillende, men til gengæld har MW: Reflex også en meget robust multiplayer, hvilket du kan læse mere om senere i anmeldelsen

Grafik

Det er som sagt Treyarch der har stået for porteringen af Modern Warfare til Wii og det valg fra Activisions side var næppe dårligt, da de efterhånden har en vis rutine med Wii’en . Der er dog også en ganske pæn forbedring fra Call of Duty: World of War som de også stod for og til MW: Reflex. Grafikken kan dog stadig ikke måle sig med PS3 og Xbox 360 versionerne, men det er ikke forfærdeligt at se på. Dog er der tilføjet små ting til MW: Reflex, som man ikke har set i de andre versioner, f.eks. en lille grafisk finesse er, at det våben du anvender, vil dreje og vende sig, baseret på hvorledes du holder Wiimoten. Det er selvfølgelig ikke det store, men det giver til gengæld en oplevelse af, at denne version skiller sig ud fra de andre.

Uheldigvis så virker det nogle gange, som om Wii’en ikke kan følge med, når der er for mange fjender på skærmen, hvilket resultere i en smule hakken. Dette problem er i midlertidig kun daværende under kampagnen og er ikke at finde i online delen.

Gameplay

Følelsen af kontrol i MW: Reflex er helt henrivende. Det er tydeligt, at Treyarch har taget ved lære af ”The Conduit” og har givet en mulighed for at justere næsten alt. Spilleren har mulighed for at bestemme hvilke knapper der skal bruges til hvad, hvor hurtigt du drejer, hvordan dit sigte ser ud og en masse mere. Alt dette kan dog ikke gøres imens du styre din mand som i The Conduit, men det burde ikke være noget stort problem at finde en styreform, der passer perfekt til dig, selv hvis du ikke har prøvet ”The Conduit”.

Den gode styring giver en flydende oplevelse, i modsætning til Call of Duty: World of War, det på trods at underholdende baner, blev lidt skæmmet af en klumret styring. Missionerne er sjove og det hele er meget finpudset i de glimrende baner, som er glimrende designet. Banerne indeholder også stor variation, der er alt lige almindelig kamp, til sniper missioner, biljagter, taktiske bombemissioner hvor man skal yde support til sine troppe kammerater på jorden og for at kulminere det hele, så giver spillet lige én, en ekstra mission efter rulleteksterne. Desuden er der achievements i spillet, i form at snydekoder, man kan anvende efter man har fuldført kampagnen. 

Er der noget negativt, der skal nævnes, så er det de lidt kedelige briefing sekvenser, man er tvunget til at se mellem missionerne, men gameplayet kan derfor kun opsummeres med enestående.

Lyd

Her spiller spillet på alle ens følelsesmæssige facetter. Der er alt hvad man kunne håber et spil indeholder. Du har de gode stemme-skuespillere, en glimrende hektisk musik som passer til stemningen i spillet og meget realistiske lyde, som ikke kun tilføjer en ekstra form for realisme, men også øger spændingen. Det lyder ufatteligt godt når nedlægger fjender, med en sniper, som har længden af en lille bil.

Multiplayer

Multiplayer er grunden til, at spillet for godt 2 år siden, blev så populært som det er i dag. I modsætning til tidligere, er intet blevet beskåret i processen for at give os Wii-ejere mulighed for onlinespil. Der er et utal af forskellige modes at spille og alle de berømte ”perks” er fuldt med over til Wii’en.

Inden vi går i gang med multiplayeren, bør det nævnes, at der stort set ikke er nogen lag online. Personligt bruger jeg trådløst internet og havde aldrig problemer. På den konto burde du ikke opleve nogen problemer, hvis du har en bare nogenlunde god internetforbindelse. Alt dette betyder, at du har team-deathmatch og free-for-all, men derudover har ud også search and destroy, team sabotace osv. Hvis man er virkelig god, findes der endda også en Hardcore team deatchmatch, search and destroy etc. hvor man også kan volde skade på sine holdkammerater.

Alle disse forskellige modes er dejlige, men det der gør online-funktionen rigtig god er dine perks og opgradering af våben. Til at starte med har man kun et begrænset udvalg af våben og perks, men efterhånden som man stiger i graderne, bliver udvalget også større. Desuden er der en bonus for at dræbe fjenden på forskellige måde, det kan fx være, at du skal dræbe 25 med et bestemt våben og så får du en lille bonus i form af ekstra XP.
Et vigtigt punkt jeg endnu ikke fortalt om, er killing-streaks. Hvilket betyder, at spilleren bliver belønnet for at dræbe flere personer i træk, uden selv at blive skudt ned. Så hvis du får skudt 3 i træk får du en radar, men hvis du derimod dræber 7 i træk, kan du kalde på en helikopter for assistance. Der er selvfølgelig flere, men du bør selv opleve glæde ved at gå på en killing-streak også blive belønnet med flere perks, så du næsten er ustoppelig.

Der er stadig et stort problem, hvilket måske ikke kommer som et stort chok, men du skal stadig bruge friend-codes. Det er helt klart det største problem med online på Wii’en, og det virker besynderligt, at Treyarch ikke har fået dem fjernet. Dette betyder også, at du heller ikke denne gang har mulighed får at blive venner med folk du møder online.

Konklusion

Vi Wii-ejere har i de 3 år maskinen har eksisteret, ikke set særlig mange FPS og endnu færre som var af god klasse. Derfor har denne udgivelse mødt megen skepsis, siden det virker som om Activision ”bare” vil tjene nogle ekstra penge med en hurtig port. Jeg kan derfor med megen glæde, fortælle dig, at dette ikke er noget venstrehåndsarbejde og Treyarch og gjort hvad de kunne med de resurser de nu engang har.
Men inden du bliver for varm om hjerte skal det siges, at hvis du har spillet MW før, er der ingen rigtig god grund til at købe spillet igen, men har du aldrig spillet det mesterværk af Infinity Ward, burde du slet ikke læse denne anmeldelse, men spille spillet lige nu ;)

Skrevet af Adib Scott Schmidt (adibscott)