Tilbage for 2 uger siden, kunne vi skrive om en mor i USA som fandt sin gamle NES og en bunke spil frem på loftet, som hun så smed til salg på Ebay. Blandt de spil var der er et stk. Stadium Events til NES i en NTSC udgave, som er et af de mest sjældne NES spil der pt. findes. Det hele blev solgt på Ebay til en pris på 72.000 kr og straks fik det naturligvis en masse til at tjekke deres støvede loftrum igennem for at se om de skulle ligge ind med sådan en guldklump. Der kom mange interessante auktioner op på Ebay, lige fra den ikke så sjældne PAL version til email adresser med ordet stadiumevents i sig, men blandt alle de mange ikke så interessante auktioner, var der en som skilte sig kraftigt ud.
Ud af det blå dukkede nemlig endnu en NTSC version af Stadium Events og denne gang var den sørme stadig forseglet, hvilket gjorde det hele meget mere interessant. På det tidspunkt var der nemlig kun kendskab til et stk. forseglet Statdium Events i hele verden, men her kom der er altså en til, hvilket fik de passionerede NES samlere helt op og koge. Sælgeren af denne sjældenhed kunne endda oplyse at han/hun faktisk selv havde købt spillet tilbage i 1987 eller 1988, men da de ikke havde den påkrævet Powerpad til at spille det, så blev det aldrig åbnet og det blev åbenbart heller ikke returneret igen. Om det var dovenskab eller glemsomhed vides ikke, men en ting er sikkert, det var en meget heldig beslutning, da auktionen på denne forseglet Stadium Events sluttede i går på 41.300$ eller over 225.000 DKR.
Det blev i øvrigt købt for 29,99$ tilbage i 97/98, hvilket betyder at produktet er blevet fordoblet mange gange i værdi, helt præcis 1377 gange. Denne ekstremt høje salgspris, gør det til den højeste salgspris for et sjældent spil.
Som en lille side note, kan det oplyses at endnu et forseglet Stadium Events har fundet frem til Ebay og den står pt. til lige under 10.000$, men eksperter mener ud fra billederne at det er helt sikkert er en genforsegling og dermed en forfalskning.

1Den 28. Februar, 2010 kl. 19:12 skrev sieck:
ooooh myyyy god!!!! What the!?
hvad sker der for folk nu om dage 225 tusind for et spil
2Den 28. Februar, 2010 kl. 19:38 skrev Neffets:
Der må menes 87/88 og ikke 97/98… (???)
3Den 28. Februar, 2010 kl. 20:32 skrev bateman:
Hvis det her senere hen viser sig at være et smart viralt marketing trick for en kommende lancering af et Wii remake af spillet, så tager jeg dæælme hatten af for det reklame-firma!
4Den 28. Februar, 2010 kl. 21:47 skrev Erroneus:
#2 Jo naturligvis, typo :)
#3 Haha nah, det er bare tosset samlere :)