Denne uges opdatering af Wii shoppen blev skubbet en dag, det beklager vi, men hvis man ikke har selv været inde og tjekke, så er jo stadig grund til at læse med.
Sega forsætter deres optakt til Sonic the Hedgehog 4. Det var meningen vi skulle have haft Sonic & Knuckles sidste uge, men den kom så først i denne her uge, så hvis man vil lade op til Sonic the Hedgehog 4 og har spillet de 3 Sonic the Hedgehog spil, så er dette perfekt.
Men det er heldigvis ikke alt vi har fået i denne uge, 2 ganske udmærket WiiWare spil har også fundet sin vej til shoppen. Den første drejer sig om det japanske mech/robot fighter spil Overturn Mecha Wars, der brillere med ganske glimrende grafik for et WiiWare spil, samt en glimrende multiplayer del der kører rigtigt godt. Overturn Mecha Wars har også Wii balance board support, men det er mere for sjov skyld, da det ikke er den mest præcise styring til den slags.
Dagens andet WiiWare spil er et remake af det klassiske Frogger spil, det drejer sig nemlig om Konami’s Frogger Returns. Ud over den klassiske arkade stil, så indeholder Frogger Returns også tre forskellige singleplayer spil og hele fire forskellige multiplayer spil, der er dog ingen form for online support, hvilket er lidt ærgerligt, men til gengæld koster Frogger Returns kun 500 points.
Sega Mega Drive
• Sonic & Knuckles, Sega, 800 point, Aldersgrænse: 3+, Blocks: 60
WiiWare
• Overturn Mecha Wars, Studio Zan, 800 points, Aldersgrænse: 7+, Flere spillere: 2, Blocks: 228
• Frogger Returns, Konami, 500 points, Aldersgrænse: 3+, Flere spillere: 4, Blocks: 203