I går på E3 kunne EA annoncere deres nyeste Need for Speed spil Hot Pursuit, som bliver udviklet af det glimrende udvikler hold Criterion Games, der står bag Burnout serien. Men hvad de ikke annoncerede, var at Hot Pursuit også kommer til Wii. Denne lille detalje slap ud i dag via en EA pressemeddelse, hvor det også blev afsløret at udvikleren Exient kommer til at så for udviklingen til Wii, dog naturligvis i samarbejde med Criterion Games.
Vi har ingen form for screenshots eller trailer fra spillet, så man skal huske at understående trailer er taget fra HD konsollerne. Vi har dog fået en dato, som lyder på den 18 november.