Nintendo’s E3 konference er netop overstået og det lykkedes virkelig for Nintendo at levere et glimrende show, med masser af fremvisninger og mange overraskelser. Vi vil her kort ridse op hvad der skete og nævne de mindre ting, som ikke har fået sin egen nyhed.
Nintendo startede rigtigt stærkt ud med at fremvise det nye Zelda, der dog desværre blev plaget af lidt tekniske problemer, så det var svært at bedømme styringen. Men der er helt som forventet support for MotionPlus og grafikken ser glimrende ud, bestemt noget af det pæneste vi har set til Wii indtil videre. Desværre blev det til ingen Zelda i år, da det blev sat til 2011.
Efterfølgende blev et helt nyt Mario sports spil annonceret, Mario Sports Mix der udkommer næste år bliver med alle de kendte Mario figurer i forskellige sportsgrene som Volleyball, Ishockey, Høvdingebold, Strand hockey, Basketball og mange flere. Man kunne fristes til at kalde det Wii Sports 2, men der har vi jo allerede fået Wii Sports Resort og Mario Sports Mix virker også mere som Wii Sports tilsat powerups.
Nintendo holder det lidt i samme stil med deres næste spil, Wii Party, som vi dog allerende kendte til. Hvad der dog var nyt, var en dato som hedder i slutningen af 2010.
Efterfølgende blev der plads til at fremvise Just Dance 2 fra Ubisoft. Det er ikke nogle stor overraskelse vi ser et nyt Just Dance, da det første har solgt enormt godt. Just Dance får support for op til 8 spillere og kommer med over 40 sange.
Videre til GoldenEye, som vi dog allerede havde kendskab til, men så fik vi det bekræftet. Andre ting der blev bekræftet, var en dato på Metroid: Other M, som heder sidste dag i August.
I mellem tiden blev Epic Mickey fremvist, hvor vi så masser af gameplay fra denne meget dyster titel, men også et nærmere kig på 2D banerne, som er udformet som de klassiske sort/hvide Mickey tegnefilm.
Og så til en af de helt store annonceringer og overraskelser, nemlig Kirby’s Epic Yarn. For første gang i 8 år får vi et nyt Kirby spil og man skal da love for at Nintendo atter en gang har været kreative. Med en meget unik spillestil til denne nye Kirby 2D platformer, tror vi Nintendo har fat i det helt rigtige, specielt fordi Kirby’s Epic Yarn allerede er klar her til efteråret.
Men overraskelserne stoppede ikke der, næste spil Donkey Kong Country Returns var til trods for rygterne, også en pæn stor overraskelse. Dette remake af det klassiske Donkey Kong Country spil ser rigtigt lovende ud og med Retro Stuidos, samt vi gætter på co-op support og en udgivelse jul, en velkommen overraskelse fra Nitendno.
Til sidst sluttede Nintendo af med at fremvise deres nye håndholdte 3D konsol 3Ds. Og der var heller ikke sparet på de store annonceringer, f.eks. kommer det næste Kid Icarus til 3DS og sammen med Nintendogs og Nintencats, annoncerede Nintendo over 20 store spil fra tredieparts udviklere.
Alt i alt har det nok været den bedste E3 konference fra Nintendo nogle siden og Sony får svært ved at slå den med deres konference, som starter her kl. 21, Microsoft havde allerede begravet sig selv. En ting der dog var værd at bemærke, var at Vitality Sensor overhovedet ikke blev nævnt, hvilket var en ganske stor overraskelse, men måske til Gamescom i august.
Husk at bruge vores E3 2010 overblik side, for let adgang til vores E3 nyheder og hold øje med siden over de næste par timer, der kommer masser af billeder og videoer fra dagens annonceringer.
1Den 15. Juni, 2010 kl. 22:11 skrev Krisp:
Nintendo har virkeligt taget sig sammen i år, det må siges. De sidste to år har deres konference været elendig, men de har formået at rette op på det. :). Donkey Kong Country Returns har været højdepunktet for mit vedkommende på Nintendo’s konference i år. Jeg synes Zelda skuffede lidt, jeg ville gerne have set mere gameplay og mere fra universet. Men jeg håber selvfølgeligt på snart at se mere til det.
2Den 16. Juni, 2010 kl. 00:00 skrev Erroneus:
Ja det var helt fantastisk. Der var jo masser af herlig fremvisning af de store spil vi godt kendte til, en masse datoer og så ikke mindst en masse overraskelser og nye spil :)
Jeg syntes det var helt perfekt og så fremviste de 3DS med Kid Icarus og en masse imponerende tredieparts spil, så blev det næsten for meget :)
Nintendo er rent klart vinder af dette års E3, skarpt forfulgt af Sony, som vandt meget på Portal 2, Twisted Metal, Kevin Buttler, en god pris på move og annonceringen af PSN Plus.
Micrsoft skal nok overveje om de tør træde ind på casual markedet, fordi det ligner at de gør samme fejl som Nintendo gjorde i starten, lod en masse casual bras med alt for meget waggle waggle dominere markedet.
3Den 16. Juni, 2010 kl. 06:28 skrev martin51:
Er det bare mig eller så PlayStation Move ikke ud som hvis man bruger motion plus til wii, bare at Sonys bevægelser var mere forsinket end på wii?
4Den 16. Juni, 2010 kl. 07:24 skrev Erroneus:
Move minder meget om MotionPlus, når vi snakker om hvordan den registrerer bevægelser man laver op og ned, til siderne, samt drejer sig håndled, dog burde den være mere lidt mere præcis. Der hvor Move har en stor fordel, er den evne til at følge en i dybden bedere, da den lysende knop på toppen, bliver tracket af et kamera.
Teknologisk så er Move bedere, men det kræver også at spillene kan finde ud af det. Det virker dog som om Sony har indset, det ikke nytter at smide den ene Wii klon ud efter den anden, det har Microsoft til gengæld ikke.
5Den 16. Juni, 2010 kl. 10:38 skrev bateman:
Jeg vil nu modsat jer andre erklære MICROSOFT for årets ‘vinder’:
Jeg tror at Kinect er bedste grundlag for at give spillere _nye_ oplevelser, og ikke gentagelser af _gamle_ oplevelser.
Jeg så ikke mange nye oplevelser hos NINTENDO:
- platformspil, platformspil og platformspil. Alle med et lille men underordnet ‘twist’.
- Titler der søger at sælge sig på at man spiller en kendt Nintendo-figur. Men _hvem_ man spiller har jo grundlæggende ingen betydning for _hvad_ og _hvordan_ man spiller?!
- Jeg må hellere nævne at jeg også grundlæggende er så ’sulten’ efter nye spil-oplevelser, at jeg anser selv Mario Galaxy - både 1 og 2 - for at mangle innovation (SÅ! Nu får jeg ‘fanboys’ efter mig!): SMG 1+2 tilhører i mine øjne den næstmest innovative spillegenre (efter RTS-genren): platform genren
- 3rd party titler var skudt helt ud i periferien (som Nintendo jo før har været så kendt for) Var jeg den eneste der synes at Nintendos egne figurer var i centrum fra ende til anden? Var jeg den eneste der bemærkede fanboy-jubel-råbene fra salen allerede få sekunder inde i Zelda-fremvisningen? - altså lang tid før at salen kunne vide om der egentlig var noget at juble over *host*fanboys*host*?!
- ny håndholdt konsol? Hmm som Sony selv antydede, så gider færre og færre nok at slæbe rundt på _både_ deres spillekonsol _og_ deres android/ Iphone mobiltelefon, der jo også understøtter ganske habil gaming?!
SONY gav mig en deja vú oplevelse til den gang for mange år siden hvor jeg først så Wiimoten fremvist:
- Det Move-understøttede gameplay jeg så, var så absolut ikke noget som en moderne Wiimote med MotionPlus ikke ville kunne understøtte?
Nej, Microsoft er i mine øjne vinderne. Ikke deres ret så gamle Xbox360, men deres Kinect kontroller:
- jeg ser frem til at styre min (Microsoft Windows) Pc (placeret ganske centralt og diskret i min stuen med trådløst grej) med stemme og bevægelse.
- og egentlig også til at spille et par innovative nye spiltitler på netop denne spilleplatform, der jo netop grafisk (hvis man går så meget op i det) har lagt platformskonkurrenterne laaaaaangt bag sig?!
Bateman
Glad Wii-ejer der savner den innovation som Vitality-sensor lovede for et helt år siden.
6Den 16. Juni, 2010 kl. 10:59 skrev Erroneus:
Men Kinect er prisat til 1300 kr… 1300 kr, det er ALT ALT for meget.
Og de videoer man så fra Mirosoft, var efter min mening ikke specielt imponerende. Der var Kinetctanimals som var sødt og så var det adventure spil, resten var jo noget man allerede har set til Wii. Der var intet for den mere erfarne gamer, det hele drejede sig om Causal markedet. Det starwars spil de fremviste, var jo til grin, shit det så dårligt ud.
Samtidigt så er der en massiv lag ved Kinect, mindst 150ms lag fra du bevæger din hånd til der sker noget på skærmen, det er bekymrende meget og forklarer måske hvorfor de kun fremviste Casual games, hvor det ikke er så relevant med hurtig og præcis styring.
Jeg er enig i at Kinect er innovativt og ja det er da smart at kunne styre ting med bevægelser og lyd, men først skal man ind i en undermenu, så skal man vinke til den så den fanger en og så kan man styre sin Xbox. For mig der virker det hurtigere at trykke tre gange på en controller, men for min Mor er det sikkert lettere det andet, men igen, så er vi nede på Causal markedet igen.
Kinect skal nok få et markedet, specielt i USA, til trods for den høje pris, men det bliver ikke core gameren, det bliver mr & mrs. smith som har lidt ekstra penge på kistebunden.
7Den 16. Juni, 2010 kl. 13:02 skrev dorf:
Err: “Der hvor Move har en stor fordel, er den evne til at følge en i dybden bedere, da den lysende knop på toppen, bliver tracket af et kamera.”
Et (1) kamera, der tracker en lysende knop, giver så godt som *ingen* dybde-tracking! Der skal flere kameraer til…
8Den 16. Juni, 2010 kl. 13:07 skrev Erroneus:
Hvorfor skal der flere kameraer til? Den ved hvor stor den knop er, så derfor kan de også følge den i dybden.