Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

GC 2010: Et kig på Metroid: Other M og Wii Party

Vi forsætter med vores rapportage fra GamesCom 2010, hvor jeg har fået prøvet Metroid: Other M og Wii Party. Begge spil udkommer her i Europa i år, Metroid: Other M i starten af september og Wii Party i starten af oktober.

imag00201

Metroid: Other M er en blanding af 2D platform, tredie-persons synsvinkel og første-persons synvinkel. Styringen forgår det meste af tiden nes-style, dvs. at Wiimoten ligger ned i ens hænder, men man kan altid når man ønsker det pege Wiimoten mod skærmen og så skifter styringen til første-persons synsvinkel eller bedre kendt som FPS. Man kan dog ikke bevæge sig når man er i “FPS mode” og det er simpelthen noget man skal benytte ved puzzles og boss fights. Resten af tiden bruger man den mere klassiske nes-styring, hvilket også virker glimrende og rent klart er den sjoveste styring i spillet.

Styringen virker i starten en smule akavet, specielt i første-persons synsvinkel kræver det lidt tilvænning og det kan være en anelse svært at finde rundt i starten, men jeg blev heller ikke hjulpet på vej af at Nintendo havde valgt tyske sprogindstillinger, så de små pusle spil fik en ekstra twist, da ens skole tysk skulle i brug igen. Men når man har fået lært sig styringen i spillet, så ligger der et glimrende spil under og Team Ninja der har udviklet spillet, har bestemt brugt meget tid på at lave et rigtigt flot spil. Man bliver godt hjulpet på vej med auto-aim når man skal kæmpe imod de mange fjender, som aldrig har været flottere og dette betyder at tempoet kan holdes højt oppe, når man er i standard-styringen, hvilket er med til at give et godt flow i spillet.

Metroid: Other M virker meget lovende, det er bestemt sjovt og efter lidt kort indlæring, så har man ganske godt styr på controls. Jeg oplevede lidt problemer med kameraet under den demo jeg spillede, men det var en mindre detalje og ikke noget der ødelagde oplevelsen.

imag0042

Jeg eller mere præcist vi tog også et kig på Wii Party, da jeg spillede det sammen med tre andre, hvilket tjener et spil som Wii Party bedst. Wii Party er i samme kategori som Mario Party spillene og til trods for man ikke spiller med Nintendo’s egne figurer som man ellers normalt gør i Mario Party, men sine egne Mii figurer, så er der ingen tvivl om at det her er en efterfølger til Mario Party 8, der udkom til Wii tilbage i 2007. Wii Party er bygget op som et bræt spil, hvor man så kan spille alene, 2 spillere eller 4 spillere samtidigt, vi havde fornøjelsen af at prøve 4 spiller versionen. Man skiftes til at konkurrer i små mini-games og den der klarer sig bedst, får flest terninger og den klarer sig dårligst, får mindst og så går det ellers ud på at komme først i mål på det virtuelle bræt.

Når man hører minigames til Wii, så tænker man straks åh nej, men her brillere Nintendo og de minigames som præsenteres i Wii Party er ikke bare sjove, men indeholder også nok “tilfældighed”, som giver den rigtige Mario Party charme, da overraskelser lurer rundt om hver hjørne. Wii Party er en perle og et spil som jeg forventer kommer til at sælge rigtigt godt her i julehandlen, da der er noget både for Nintendo fans, men også for familierne. Wii Party har da også klaret sig glimrende i Japan, hvor det allerede er udkommet.

I næste artikel fra Gamescom, tager jeg et kig på Kirby’s Epic Yarn og Donkey Kong Country Returns.

Skriv en kommentar

  1. 1Den 24. August, 2010 kl. 09:38 skrev ProU:

    GBA

    Fedt!
    Jeg kan specielt godt lide ideen om at puzzles’ene i metroid er på tysk, så sværhedsgraden er i top. YEAH!