Ny bruger? Klik her! | Glemt dit kodeord?

Xboxnyt.dk

Sidste chance

Så er det sidste chance i denne omgang, for at vinde et Wii spil efter eget valg. Konkurrencen har løbet siden den 20. marts, og bliver lukket for yderligere tilmeldinger i aften kl. 24:00.

Du kan stadig nå at tilmelde dig, det eneste du skal gøre er at oprette en bruger og gå til konkurrence-siden og trykke på knappen, som 90 andre har gjort indtil nu.

Held og lykke,
/Wiinyt teamet

Indsend nyheder til Wiinyt

Som et nyt tiltag på Wiinyt er det nu muligt for alle brugere, selv at indsende nyheder til sitet. Det er ikke et krav at man skal være oprettet som bruger, og det er heller ikke et krav at man staver fejlfrit eller formulerer sig perfekt - det eneste man skal er, at gå til “Skriv en nyhed”-siden, og skrive sit navn, nyheden og et kildelink. Derefter vil en af de faste skribenter på Wiinyt læse den igennem, rette den til og højst sandsynligt publicere den.

Vi håber i vil tage godt imod den nye funktion :)

Stadig mulighed for at vinde et Wii spil

Konkurrencenom at vinde et Wii spil har nu løbet i en uge - dermed er der 2 uger tilbage, hvor du kan nå at tilmelde dig - og måske er du den heldige vinder, der får lov til selv at vælge, hvilket Wii spil du gerne vil have dumper ind ad brevsprækken.

Vi har netop rundet 50 deltagere, så der er stadig en fhv. stor sandsynlighed for at vinde (en halvtredsenstyvendedel eller 2%), så skynd dig og tilmeld dig med det samme.

Vind et Wii spil efter eget valg

Vi her på Wiinyt synes, at sitet bliver et bedre og bedre sted at være som Wii-bruger. Vi lægger vægt på at levere kvalitetsindhold og forsøger at være hurtigt ude med anmeldelser af de nyeste spil. Derfor ser vi også gerne, at Wiinyt vokser, så vi kan få mere liv i nyhedsdebatterne og i forumet.

Af den grund har vi valgt at afholde en lille konkurrence for sitets brugere, hvor du kan vinde et Wii spil efter eget valg. Så opret en bruger eller log ind og klik på knappen herunder for at tilmelde dig lodtrækningen.

Generel konkurrence information

  1. Konkurrencen er ikke købsbetinget, men kræver at du opretter en bruger på Wiinyt.
  2. Skribenter på Wiinyt og deres nære familie kan ikke deltage i konkurrencen.
  3. Hvis en person deltager med 2 eller flere forskellige brugerprofiler, vil denne blive diskvalificeret fra konkurrencen.
  4. Konkurrencen løber fra den 20. marts…

Gamespy skal stå for online tjeneste

Gamasutra meddeler i dag, at Nintendo har indgået partnerskab med Gamespy angående online tjenester til Wii konsollen. Gamespy står i forvejen for online integrationen af den håndholdte Nintendo DS maskine, og dette samarbejde bliver altså nu udvidet til også at inkludere Wii’en.
Det er meningen Gamespy skal stå for at samle wiifolket et centralt sted, hvor der bliver tilbudt friend lists, matchmaking og rangsystemer. Altsammen noget Gamespy i forvejen er godt kendt for, specielt på PC markedet.

Læs mere her.

Nye features på Wiinyt

Så blev det tid til at offentliggøre et par nye features her på Wiinyt. I takt med at siden vokser stille og roligt, har vi efterhånden dækket nyheder for rigtig mange forskellige spil, så hvorfor ikke samle alle disse i en fælles database - et spilarkiv.

Det har vi nu gjort, og vi vil gøre alt hvad vi kan, for at holde arkivet opdateret. Det er et stort arbejde - allerede nu mangler en masse spil forskelligt information og boxart - men vi er sikre på at vi nok skal komme efter det.

Vi har også oprettet et afstemnings-system på sitet, som du ser til venstre. Her vil vi ca. 1 gang i ugen skifte spørgsmålet og samtidig offentliggøre det endelige resultat for den afsluttede.

Wiinyt søger skribenter

Vi ønsker at levere det nyeste og bedste til alle de danske Wii-ejere, og efter en god beta-periode er vi klar til at sætte alle kræfterne ind. Derfor søger vi også skribenter til at levere nyheder og anmeldelser!

Hvis du er interesseret i at hjælpe til, må du meget gerne sende en mail til wii@wiinyt.dk for at høre nærmere.

Vi har ikke nogen aldersgrænse, men vi forventer at du:

  • er god til at formulere dig skriftligt
  • kan lide at anmelde spil eller skrive nyheder
  • holder hvad du lover
  • kan holde en deadline

Wii chat

Da der endnu ikke er nogen speciel IRC klient til Wii, har vi lagt en webbaseret klient ud til fri afbenyttelse. Klienten forbinder sig som standard til #wii på irc.enterthegame.com, der er en IRC kanal delvist tilknyttet Wiinyt.

Vi har valgt, ikke at låse funktionaliteten, så du er velkommen til at bruge den på andre kanaler og servere også.

Se mere på chat-siden.

Wiinyt problemer på 4:3

Det er godt vi stadig er i beta-fasen, da det viser sig at vi havde glemt at tage højde for 4:3 Wii-brugerne, hvilket resulterede i at Wiinyt ikke var optimeret til opløsningen på deres TV’er.

Dette er nu løst, således at 16:9 brugere fortsat ser siden som hidtil, mens 4:3 brugere vil se et 1-spaltet design istedet. Her vil undermenuerne, som ellers normalt vises i sidebaren, blive vist i toppen.

Grunden til at vi har valgt at fjerne sidebaren helt, til 4:3-brugerne, er ganske simpelt, at vi gerne vil beholde en god læselighed på sitet, på TV’et.

Velkommen til Wiinyt beta

Jeg vil gerne ønske dig hjerteligt velkommen til Wiinyt beta siden - med tryk på beta. Målet med denne side er, at det skal udvide sig og blive en omfattende portal for danske Wii-ejere.

Der startes ud i et fhv. lavt gear, for, sideløbende med en forhåbentlig god tilgang af brugere, at udvikle sitet. Fra start vil vi bringe nyheder, anmeldelser og information om alt der rører sig på det danske og internationale Wii-marked - hardware, spil, modifikationer, opdateringer osv. Senere vil sitet udvides efter brugernes interesser og forespørgsler, f.eks. Mii deling, Wii code adressebog, flash spil, bruger blogs osv.

At siden er en Wii-portal skal også forståes helt bogstaveligt - det er en portal du kan besøge fra din Wii. Wiinyt.dk er optimeret således, at den ser ud som den skal, både på din Mac eller PC, men også i…