Søvn er vigtigt for dig og din velfærd. Sover man ikke nok, bliver man træt og irritabel. Det kan have stor indflydelse på din dagligdag, og især i en travl hverdag er det vigtigt at få den bedste søvn muligt. Det kan dog kun ske i en ordentlig seng, der er tilpasset dig og din unikke krop. Det kan dog være svært at vide, hvad man skal købe, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Her er der derfor nogle råd til, hvordan du får købt en ordentlig seng.
Størrelsen af værelset og funktion
Start med at se på størrelsen af rummet sengen skal stå i og rummets funktion. Er det et forholdsvist lille rum, er det en god idé også at nedskalere størrelsen af sengen. Er sengen for stor i forhold til rummet, vil det få det til at virke mindre og selvfølgelig give mindre plads til andre ting.
Overvej også rummets funktion, og hvilken funktion sengen skal have. Er det til soveværelset, til dig og din partner, skal der være plads til jer begge to. Hvis sengen er til børneværelset, kan det være en god idé at vælge en mindre seng, så der er rigeligt med plads til sjov og leg.
Til gengæld, hvis det for eksempel er på gæsteværelset, kunne det være værd at overveje en sovesofa. En sovesofa kan bruges som almindelig sofa, mens der ikke er gæster – men også laves om til en seng. Afhængig af typen og størrelsen kan de blive ligeså store som en dobbeltseng. De er derfor super smarte, hvis du ikke har brug for ekstra sengepladser særligt tit.
Bør du vælge en hård eller blød madras?
Om du bør vælge en hård eller blød madras, kommer meget an på din præference og fysiologi. Mennesker der ikke vejer ret meget har ofte gavn af en blødere madras, og mennesker som vejer mere har ofte brug for hårdere madrasser. Du skal desuden kunne vende og dreje dig uden problemer. Det er derfor vigtigt at prøve madrassen, før du køber og kunne vende dig i den uden besvær. Hvis du ikke kan det, skal du have en hårdere madras. Se et stort udvalg af madrasser hos Sengeguruen.
Længden af sengen
Sørg for at vælge en lang nok seng i forhold til din højde. Du skal kunne ligge almindeligt på ryggen, uden at fødderne stikker ud over kanten. Der skal helst være omkring 10 cm til overs, så du kan strække dig og stadigvæk få støtte til hele kroppen.
Støtte til rygsøjlen
Når du prøver din madras, skal du mærke efter i lænden og taljen. Begge skal have støtte, både når du ligger på siden og på ryggen. Det skal de for at holde din rygsøjles naturlige s-form, hvilket betyder, at du undgår at få ondt i ryggen om morgenen.
Prøv din madras efter
Når du køber ny madras så sørg for at få en lang periode, hvori du kan returnere sengen. Selvom den virker god, når du har prøvet den, kan det være den ikke virker for dig over en længere periode. Mærk efter om du får støtte til ryggen, og om du er øm i ryggen. Hvis du får ondt i ryggen, og det er mere om morgenen end om aftenen, tyder det på, at du har brug for en anden madras.
Topmadras og elevationssenge
Bruger du ofte din seng til at læse og streame film og serier på computeren, kan det være en god idé at overveje en elevationsseng. De kan justeres i højden og hjælpe dig med at have en ordentlig holdning, så du ikke får ondt i ryggen af at sidde i sengen.
Du kan derudover vælge at bruge en topmadras, som beskytter sengen mod sved. Så holder den generelt i længere tid.
Deler du sengen så husk at købe madrasser separat. Alle kroppe er unikke og har brug for forskellige kvaliteter i en seng. Det hjælper desuden på, at man ikke vågner om natten, når den anden vender sig.
Du bør nu være godt stillet, når du skal ud og finde en ny seng. Sov godt!